Hej!

I dag kommer budskabet til at være lidt anderledes, for jeg er anderledes i dag og det er mig, som sender budskabet ud. Jeg kender dig som læser. Jeg kender dig, som søger en dybde i livet, der er mulig og tilgængelig for alle. Jeg kender dig, som drøner rundt i hverdagen og giver sig til at søge efter fred i enhver mulig stund, uden måske at finde den.

Freden er ikke en tilstand i sig selv. Den har ikke en bestemt størrelse, form og farve. Den er tilpasset dig og din måde at være på. Det, som giver andre en fornemmelse af fred, er ikke nødvendigvis noget, der giver dig fred. Freden er et resultat af, at du giver dig til at møde din sjæl i et øjeblik, hvor du mærker dig selv række indad og der møder sjælens hænder, der blidt griber dig og lader en bølge af fredfyldte fornemmelser skylle ind over dig. Der ser du dig selv, møder dig selv og det giver fred, for det er den vej, du har sat dig for at vandre i dette liv. At skabe fred for dig selv, for dit selv. Dit selv, ikke dig selv. Det er den vinkel du kan bruge til at se og mærke dig selv, som én du har et forhold til. Én du er ét med. Denne vinkel vil du kunne bruge i mange stunder, hvor du føler dig rastløs eller frustreret, mismodig eller en anden følelse, der får dig til at stoppe op og ikke-handle. Du er den du er og i din sjæl findes hjertets handling, der er sammenhængende til hele din verden, hele dit væsen og i den rejser du igennem jordplanet, igennem dit liv herpå jorden. Der er ingen tvivl om at det er en fantastisk rejse, men det afhænger af hvordan din relation er til dig. Du er her for at se dig selv i øjnene og træffe de rette valg, der giver dig den udvikling, som du har søgt. Indeni dette er du dig, den, der rejser gennem verdener, gennem universer, gennem himmel og jord. Du er den rejsende.

Hvor vil du hen? Hvad vil du der? Har du stillet dig selv disse spørgsmål og forsøgt at svare fra dit inderste? Der finder du svar, der vil overraske dig og alligevel ikke-overraske, for du er den, du er. Du ved godt inderst inde hvad du vil her og du ved godt hvordan, men vejen dertil, din måde at udtrykke dit liv på, at smykke din krop på, at vælge dine venskaber på, at være den du er i din familie, alt har forbindelse med dit livs mission her. Du er på vej. Ved du hvorhen? Ved du, at du på denne vej er fantastisk og medbringer gaver hertil jorden? Du er den du er og du har gaver med til jorden, som en julemand, der kommer fra universet. Ja, det er dig. Du er den, der bærer disse gaver og du har mange med. En til hver stund du kan forære til jorden. Gør du dette? Giver du dig selv muligheden for at være denne giver i hver en stund og modtager du gaverne fra de andre? Det er denne vej vi alle går, at give og modtage, kærlighed. Vi elsker dybest set vores selv og vi har fundet veje i livet til at vise os selv den elsken.

Den elsken er vigtig, for det er den, der giver os mulighed for at elske andre. Vi er som et spejl for andre, der genkender sig selv i det vi er. Vi er som en primus motor for andre, så de forstår hvad de selv indeholder. Dette indhold er vigtigt, så vi kommer til at lære os selv at kende. Kalder dette gensyn negative følelser frem i os selv er det vigtigt at have en forståelse af, at det er først og fremmest os selv, som vi ikke er tilfredse med. Vi kan godt tro, at det er andre, men det er det ikke. Når vi undersøger situationen nøgternt finder vi ud af, at det er vore egne følelser og tanker, der præger egen adfærd og ikke den andens sigen og gøren. Der får vi brug for at forbinde os med vores indre, så vi kan finde hjem igen og elske os selv, mens vi lærer om denne side af os vi ikke elsker. Derefter kan vi med hjertet fortælle den anden, hvad vi mener og de kan tage budskabet til sig på bedst mulig måde.

Der er noget definitivt over det at elske. Det er en tilstand, hvor intet er adskilt og hvor alt hænger sammen i én enhed, vores enhed, ikke længere min egen, men vores. Der er vi trådt ind i en større virkelighed, hvor det er muligt at være sammen med andre mennesker og stadig føle sig som ét, uden at have brug for at beskytte sig og at dømme andre eller sig selv. Vi er ved at være ved vejs ende i dag. Jeg vil sige, at glædens ende findes der, hvor vi opdager os selv, som en del af en større virkelighed. I denne større virkelighed ser vi, at vores liv har været fokuseret på udvalgte sider af os selv. Vi kan derfor se os selv som større væsener i en større enhed og helhed, og som følge af dette finder vi nu en dybere glæde, nåden, i den væren. Der føler vi os endnu mere hjemme. Tak for nu

Jeg håber, at du kan tage en fornemmelse af en dybere virkelighed med hjem til den del af dig, der søger dette, i dag.

Kh Jon