
Hej!
Tak for dig. Jeg er her med et nyt budskab i dag. Det er budskabet om, at gaven stikker dybt i alle ender og kanter, og at vi bærer gaverne med os i hvert øjeblik. Jeg vil nu forklare om hvorfor gaven stikker dybt.
Giv dig selv til at mærke din gave, det du er her for. Mærk dig selv. Du er gaven. Du er dyb. Intet kan måle sig med dig og alligevel er vi alle opstået af det samme stof, ånden. Vi kommer fra én enhed og i denne enhed formes vi efter den vigtighed og styrke, som livet peger på, er vigtig. Vær ikke beskeden, men tag dybt din egen vigtighed til dig. Du ER vigtig og ikke kun for mig, men for hele verden. Det er ikke sikkert, at de ved det, men det er du og du er skøn. Tænk dig, at vi kan være glade for, at du er her. Det er skønt, ikke?
Jeg vil dreje samtalen over på et andet aspekt af gavens dybde, nemlig, hvad er det, at gaven går ud på? Hvad er det for en gave du render rundt med? Det er dig. Det er alt det du i din kreativitet kan finde på at skabe her på jorden med din stemme, dine hænder og din væren. Det er alt hvad du er og mere til. For ikke nok med, at du er fyldt til randen med alt det gode, du er også den, der deler det med os andre, som ønsker det. Vi ønsker virkelig at du deler det, du har i hjertet og alle andre steder i din bevidsthed, med os. Tag nu dine tanker eller når du hjælper en anden person med noget, som har betydning for dem. Der kommer du synligt til udtryk i denne verden og det elsker vi dig for. Lad alt hvad du rummer, komme frem og være til gavn for hele verden. Hold dig ikke tilbage og giv dig hen til at være nærværende med os, med din hverdag og din familie. Det er det vi er her for, og din familie. Tro ikke ét sekund, at du er alene, for det er du ikke. Vi er her og vi kender dig godt. Vi kender dig godt, for du har været her før. Du har besøgt jorden, som den du er inderst inde og den du var yderst, og nu er du i færd med at skabe et nyt liv, som giver nyt liv og gaver til jorden.
En stor del af os mener, at du er fantastisk og at alt hvad du gør, giver og modtager bekræfter hvem du er og hvad du er, når du er det. Det lyder kryptisk, men det er fuldstændigt ligetil. Du er her og du er her med hele din sjæl. Glæd dig over dette, for den er fuld af overraskelser og kan give dig de mest fantastiske oplevelser og stunder her i livet. Tag fat på at kommunikere med den og lad dig være den, der modtager alt hvad den fortæller dig. Den er utroligt klog og ved lige præcis hvad du har brug for, på din vej. Lad den tale til dig og lad den give dig de smukkeste oplevelser. Vær ikke bange. Det er dig. Det har altid været dig og det vil altid være dig.
Lad gavens dybde tale til dig/med dig og find din egen bevidste forbindelse til det, som er nu. Tak for nu og lad dit indre tale med din ydre stemme nu. Jeg håber, at du har fået noget med hjem til dit hjerte i dag og glæder mig til at høre om det fra din mund, igennem din gøren eller væren.
Kh Jon