
Hey ho, jeg er her med et nyt afsnit af vores serie om gaven til mig. Jeg er mig og du er mig. Vi er alle mig og ingen kan undsige sig dette. Vi kan agere uselvisk, men vi har stadig et mig. Noget af det højeste i livet er at kunne være både mig og os, den uselviske part. Den, der tager sig af andre, men også den part, der får lov til at deltage i dit engagement her på jorden. Der er en jordisk enhed, som skal tage sig af os, mens vi er her. Det er den, du forbinder med “mig”, og så er der det “os”, som du føler dig en del af. Det er en videregående del af dig, som er tæt forbundet med din inderste væren. Og så er der “vi”, som er dem, der kommer til os fra himlen/det “usynlige”, som også er en del af os, vores væren her på jorden. Hvis du er forvirret, så vær ikke bekymret samtidigt, for der er styr på det. Din himmelske familie er altid sammen med dig, uanset om du er bevidst om det eller ej. De vil dig det bedste og kender dig utroligt godt, helt ind til dit inderste. Der, hvor dit højere selv befinder sig. Den del af dig, som er det højeste alle stræber efter at være her på jorden. Du er det allerede i det inderste. Og spørgsmålet er, om du tør/er parat til at være det i dit daglige liv?
Der er en del af dig, som længes efter at få denne inderste del af dig integreret i dit yderste selv. Det yderste selv, som du viser frem til andre herpå jorden. Og måske lader du en større del af det indre komme frem i samværet med dem du elsker allerhøjest og som elsker dig betingelsesløst. Her er mindre frygt til stede. Det inderste er en tilstand, som kan være overraskende og også den allermest nænsomme og klare tilstand vi kan opleve. Ikke overraskende, fordi det er væmmeligt, men fordi det er så sandt og SÅ rigtigt. Og sindet kan spørge sig selv: kan det virkelig være rigtigt, at det er mig? Er du nået dertil, så er du parat og allerede godt igang med at fordybe dig i din eget fremtidige selv. Det selv, som udviklingsmæssigt har været på vej længe. Det er et selv, du kan se frem til at møde, uanset om du har oplevet det eller ikke har endnu. For det foregår i glimt, i øjeblikke, og i disse glimt bliver din fremtid klar for dig.
Jeg vil vælge at spørge dig, om du føler en kalden til at være dybere i nuet, at opleve mere fred og en dybereliggende glæde over at være her, nu, på jorden. I så fald er du klar til at opsøge dit indre selv, som kan opføre sig på mange måder. Dit indre selv består af mange bevidstheder, der tilsammen udgør det, du kender som dig. Men du har ikke mødt dem alle endnu på det niveau, de kan kalder på dig i. Det er nu, at du kan gå i gang med at lære dit selv at kende og alle de energier/bevidstheder, som du finder derinde. Du vil overrasket, for der findes meget mere end du regner med derinde. Det er lidt på samme måde, som at vi har svært ved at forstå et uendeligt univers. Gør dig klar ved at sige til dig selv/bekræfte overfor dig selv, at du er klar, og hvis det føles rigtigt, så ER du klar. Husk på, at hvis du ikke føler dig klar, så er der ikke noget galt i det. Så er det blot meningen lige nu, at du får en fornemmelse af hvad der ligger til dig i fremtiden.
Studie. Vil du ind og undersøge dit inderste selv, så er din nysgerrighed og lyst noget af det vigtigste. Husk, at du ikke skal nå noget førend du er klar til det. Og det er ikke altid, at utålmodighed er den rette pegepind til dette skridt. Vær tålmodig og gå de skridt med dig selv, som ligger lige foran dig. Du kan være sikker på, at din rejse vil føre dig igennem nye områder af din bevidsthed og i denne bevidsthed vil du vokse og udvikle dig, og blive til det, du drømmer om. Vær klar på, at nogle drømme leder frem til andet end du regner med. Noget af det du kan være helt sikker på, er, at din rejse bliver anderledes end du tror. Så læg din tro væk og giv dig til at mærke hvad der findes inden i dig. Det kan være en god ide at bruge en partner, som du har tillid til og som betingelsesløst kan være sammen med dig her og rejse med. Luk dine/jeres øjne. Læg nu din hånd på dit hjerte og mærk hjertet. I hjertet føler du slagene i kroppen, der skal få blodet til at cirkulere i din krop og forsyne den med alt det du har brug for. Vær derfor også klar over, at samtidigt findes et andet hjerte, der også pumper/pulserer for dig. Det er dit spirituelle hjerte, der fungerer på et andet plan. På samme måde, som blodet sendes rundt i kroppen, så sendes også den kosmiske stråling du modtager fra universet og herunder jorden, også rundt i “kroppen” på dig. Mærk hvordan du på et andet plan lader andre energier strømme rundt i det du vil kalde dig. Mærk deres sitren. Mærk deres levendehed. Måske skal du sidde et øjeblik for at mærke dem, for det er fine energier og de efterlader sig ikke ligeså “tunge/kraftige” spor i sindet, som dine fysiske sanser og følelser. Lad dig gå helt ud i alle ender og kanter af det, du kan mærke, er dig, og se der, mærk der, at du er en del af universet og at helt andre energier dukker op og bliver synlige i dit sind, når din intention med at mærke dem/opleve dem, er klar. Lad også din opmærksomhed vandre over til din partner og mærk denne igennem disse indre sanser. Mærk hvad det er for energier du finder der i forhold til hvad du mærker hos dig selv. Når du har siddet et øjeblik med dette, så lad jeres hænder mødes og sig tak for denne sansende stund. Mærk din egen taknemmelighed og din partners. Det er alt.
Jeg håber, at denne øvelse kan være med til at lade nåden trænge mere tydeligt frem i din væren, hvor du mærker en lyst til at være her og udforske det du er og andre er, sammen. Du kan udføre denne øvelse ligeså tit, at du har lyst til det. Tak for nu.
Jeg glæder mig over denne stund og ønsker dig en fortsat god stund med det, som betyder noget for dig nu.
Kh Jon