Elsk mig, jeg er din – part 8/12 – Jeg er kærligheden

20161016_125919-1

Jeg er kærligheden.

Jeg er den, der kommer til dig, som alt det du elsker. Jeg er også den, som kommer uanset om du elsker mig eller ej. Jeg er der uanset hvad der sker, for jeg er kærligheden til det, som sker. Uanset om du ønsker mig eller ej, vil jeg være sammen med dig i alt hvad du gennemgår. Jeg vil være i vinden omkring dig. I dit hår, i din krop. I alt, som sker med dig i centrum. Jeg vil være den, der med let kærlig hånd stryger dig om kinden og minder dig om alt det, som sker i dit liv, som er væsentligt for din fortsatte vækst og gode helbred. Jeg vil være der for dine børn og for det du giver til dem, og jeg vil følge op på alle initiativer og intentioner du sætter i gang. Du er den, du er og jeg er med i det.

Jeg vil gerne sige til dig, at livet er smukt og mere farvefuldt og stålende end du umiddelbart kommer til at se og forstå, men hvil fredfyldt i visheden om, at den er der, og det, som er væsentligt for dig, kommer til at ske og kan opfattes af dig. Det er fantastisk og jeg er sammen med dig, ét med dig i oplevelsen af det. Jeg vil gerne også med det samme sige, at jeg elsker dig for den, du er, og alt det du er nu. Jeg vil ønske dig en god dag, for netop i dag er en lykkens dag. Du læser om mig og oplever mig i dig. Det er der jeg er. Ikke adskilt fra dig, men en del af dig. Jeg kommer til dig nu for at hylde dig med mine budskaber om fredfyldthed og en dybere glæde, der kan sprede sig til hele dit liv. Det er mit budskab i dag.

Nu kan du tro, at du skal til at gøre en masse for det, men nej, det er ikke sandt. Du kan gøre mere for dig selv, hvis du vil, men det er ikke nødvendigt i denne henseende. Du har allerede taget mig indenfor med denne læsning og her vil jeg være sålænge, at du ønsker det. Det er ikke sværere end det, og du kan tro, at jeg nyder det at være sammen med dig. Jeg ønsker dig et langt og fredfyldt liv herpå jorden. I denne verden er freden gradvist ved at indfinde sig. Nogle steders mennesker har brug for at opdage de store konflikter, der ligger og ulmer for at kunne gøre noget ved dem, men det er først, når disse mennesker beslutter sig for at slutte konflikten i sig selv, at disse krige vil afsluttes og en større fredfyldthed kan indfinde sig. Uanset hvad, elsker jeg dem og jeg er sammen med dem, som jeg er sammen med dig. I én skøn enhed.

Forhåbning. Jeg kommer til dig nu med et lille budskab. Et budskab om nåde og om at lade din oprindelighed komme til overfladen igennem din personlighed. Jeg vil bede dig om at huske mig i din bøn for verden, i din bøn for din familie og for dine børn. Jeg vil bede dig om at være den du er dybest set sådan, at verden kan se dig, som jeg kan se dig i hjertet, og som din ven og familie kan opleve dig, når du rummer dem og deres. Jeg vil elske at være med dig på denne færd og igennem dette opleve verden modtage dig, som den du er nu, dybest set.

Tak for nu. Tak for et skønt øjeblik med dig. Det var alt hvad som var nødvendigt for, at kærligheden kan folde sig endnu mere ud og blive til det, det altid har været. Jeg håber, at du har fået noget med hjem til din hjertehule.

Kh Jon

Skriv en kommentar