
Kære dig, der lytter! Kære dig, der ser! Kære dig, der føler dybt for denne jord! Jeg elsker din tilstedeværelse her. Jeg elsker det, at du er her. Jeg elsker stedet her. Takket være dig skriver jeg i denne stund nu og deler denne nyhed med verden igennem dig. Takket være alt det arbejde, som er gået forud, er det nu blevet tydeligt, at livet indeholder mere end blot arbejde og overlevelse. Det indeholder en stor, dyb verden af alle muligheder, der spredes over mange mennesker og som følges op af dem, der passer på os. Vi er her alle sammen på denne båd, jorden og vi er SAMMEN. Det er det ultimativt gyldige udsagn: Vi er sammen nu og for altid.
Vi skal finde vores vej i dette paradis/helvede afhængigt af hvordan du ser det, og det er det, der gør det interessant. Hvad vil vi med det? Vi er i gang med at blive individualister og i takt med at, vi bliver det, så bliver vi også en dybere del af verden. For vores inderste individualitet hænger stærkt sammen med en virkelighed og helhed, der omfatter alt hvad vi kender som mennesker. Og det er denne virkelighed, der nu kommer tydeligere til udtryk i det vi laver. Vi er blevet mere parate og er krøbet tættere på at være samarbejdende end modarbejdende. Vi ser det i vores verden omkring os. Mange regimer falder, de unge er oplyste og vælger ikke deres forfædres veje, men deres egen. Men det kan godt føles som kaos sommetider. Hvor er der meget i gang i verden, siger vi til os selv. Ja, og vores adgang til information har også forandret sig. Det er nu svært at forhindre en befolkning i at blive mere oplyst. De vil simpelthen ikke finde sig i det. Det er en del af den energi, som følger os nu og som bringer alle folkelag sammen om den grundlæggende opgave, nemlig at forvalte denne planet på en måde, der falder i tråd med vores inderste.
Vi kan ikke længere sige, at vi kender vores inderste og fastholde den samme tone i årevis. Vore hjerter følger en anden rytme. Den rytme, der siger, nu, nu, nu. Følger du rytmen, er du så at sige med på “beatet” og du vil føle dig som et nyt menneske for hvert nyt åndedrag. Det er en stor forvandling og én, som vil kræve noget af os som mennesker. Men alligevel er der ingen, der kræver af dig, at du forandrer dig nu, for det er en aftale mellem dit hjerte og resten af dig. Du er den du er og du vil opdage, at den du er’s dybeste væren har forandret sig og viser sig stille og roligt gradvist mere og mere igennem det du gør og siger. Du vil opdage, at det du mente i går ikke nødvendigvis er det, du vil mene i dag på en mere livlig og levende facon end du nogensinde
har oplevet. Derfor hilser jeg dig, du kommende nye menneske i den nye tid.
Det er en spændende tid med nye meninger og nye syn, og alt det som sker, sker i en fantastisk forening mellem krop, sind og ånd. Det vil være fantastisk at opdage hvor dybt vi kan gå i os selv og opdage, at der er ingen grænser for hvad vi kan sætte os ind i og skabe. Derfor siger jeg også nu, at profetiens dage er ovre, for vi er de skabende væsener herpå jorden, og vi skaber nu i et højere tempo, der gør profetierne mindre nødvendige, idet potentialerne bestiges i højere fart og rytme end før. Vi når ikke at snakke om tinden førend, at vi står på toppen. Det er en del af denne vej, at kunne træde direkte ind i potentialet, fordi vi kan se og høre det i os og omkring os, og det synes jeg er spændende. En spændende verden at føde vores børn ind i nu.
Jeg takker for din tilsynekomst, her og nu, som et nyt menneske med helt nye potentialer i sig og med bevidsthed og vilje, der matcher. Tak for nu.
Kh Jon