Elsk mig, jeg er din – part 11/12 – Skønhedens potentiale

Hej og kært hej! Jeg kender dig, som den du er, og jeg vil gerne vise dig noget nyt. Nemlig en ny vej ind i helheden af det, som er. Det er denne vej, jeg gerne vil have, at du skal møde i dag, for den er belagt med guld og følger dit hjertes anvisninger. 

Jeg vil gerne sige til dig først, at mit hjerte er bristet, bristet for at kunne ekspandere ind i en ny uendelighed af nye muligheder. Jeg har så at sige forladt mit gamle hjerte og begivet mig ind i en ny livsstil, hvor jeg mærker mit nye hjerte slå i en ny takt, der gør mig endnu gladere og mere opsat på at følge mine inderste toner. Mine inderste toner er min lov om hvem jeg er og hvad jeg er. Det er min vej frem og mits livs tone, som byder mig vove alt hvad jeg er og springe ud i det. Jeg er den jeg er og jeg ved det nu.

Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at livet er uransageligt og med disse nye toner er jeg godt på vej til at være den jeg virkelig gerne vil være. Den, der siger netop det, han mener og den, der bærer sig selv som en moden frugt, der kan spises og gerne vil sprede sine frø i omgivelserne. Jeg er den jeg er og jeg er glad for det.

Jeg kan endnu ikke sige, at jeg ved helt hvad mit liv går ud på, men det er et eventyr og det er det jeg søger, et eventyr, der kan vise mig hvem jeg er og hvad jeg er i en enhver situation. Jeg håber også for dig, der er søgende efter denne nye vej, at du finder den mening og de indsigter du ønsker at finde i dit liv og at du får mulighed for at dykke dybt ned i dit liv og blive den overraskende og fantastiske helhed, som du har båret på i lang tid nu.

Jeg vil nu til at fortælle lidt om hvad mit liv indebærer og hvad det har gjort ved mig. Det er en fantastisk fortælling om eventyr og glæde, der går hånd i hånd med det at være et menneske og det at følge strømmen af liv, der strømmer igennem mig. Jeg vil gerne sige til dig, at der er intet i dette liv, jeg hellere vil nu end at følge mit indres kerne og lade denne udfolde sig i hvert øjeblik, som en blomst, der åbner sig og giver sig til at være den, den er. Jeg håber, at skønheden i blomsten kan komme andre til gode og at blomstervældet vil sprede sig og blive til ét stort vælde, der markerer jorden som et fantastisk sted med stor skønhed og dybde i alle ender og kanter. Jeg vil samtidigt sige, at intet er mig mere på hjertet end at lade skønheden tale for sig selv og lade denne udfolde sit uendelige potentiale i ét fantastisk øjeblik.

Tak, fordi du har lyttet, og tak, fordi du er den du er. Du er mig vigtig og det du repræsenterer har jeg også brug for nu.

Tak for nu

Jon

Skriv en kommentar