Et nyt lys

Et nyt lys – part 12/12 – Intentionens nøglehul

20160604_203144

Kære alle, der lytter!

Her sidder jeg og skriver i nærværende stund. En stund, der breder sig og bliver til et øjeblik, der favner alt og alle nu. I dette øjeblik er jeg centrum og du er centrum. Alle er centrum i dette øjeblik. Det er sådan universet virker. Vi er alle nærværende med det, som er her lige nu. Nogle har lært at være nærværende med virkeligheden igennem deres sanser og andre er nærværende med tanker og/eller følelser, men én ting har vi i hvert fald tilfælles og det er vores evne til at være nærværende. Vi har den alle. Vi kræver, at den er der og at den virker, for hvis ikke den gør det, så virker vores forbindelse med denne verden mindre godt, og det er ikke den vej vi vil gå.

Vi vil gerne være i nærkontakt med det, som er her, og derfor har vi udviklet sanser. Sanser, der lader os opfatte verden i os og omkring os. Det er en verden fuld af liv og muligheder for den, der vælger at se, lytte, mærke og føle, og i nogle tilfælde også smage. Vore sanser viser os en ny verden i hvert eneste øjeblik. Spørgsmålet er om vi er gearet/klar til at lægge mærke til den? Er jeg interesseret i denne verden? Eller er jeg mere interesseret i en tanke om verdenen, eller en følelse for den sags skyld? Der er meget jeg kan give min opmærksomhed til og det, jeg giver min opmærksomhed til, det vokser, det udvikler sig. Så giver jeg min opmærksomhed til de svære følelser, så udvikler det, der er, sig til noget nyt, men hvis jeg ikke ser mig selv som min egen læremester, så kan jeg også få mine svære følelser til at vokse og bliver tungere at bære. Derfor bliver det vigtigt, at jeg er klar over hvad jeg egentlig vil lige nu, min intention.

Min intention er styrende/ledende for i hvilken retning jeg udvikler mig. Den er livgivende til det, som ligger på dens vej, og det kan være mange forskellige forhold, men spørgsmålet er om jeg har givet mig selv til at kende den. At være klar over hvilken retning jeg egentlig kigger i. Hvor går mine interesser i dette øjeblik hen og hvad ønsker jeg at opnå med det? Er jeg ikke bevidst om det, så udvikler mit liv sig i en retning, som jeg ikke aner noget om, men som jeg opdager, når det sker.

Mærk din intention. Hvad vil du? Stop op og lyt til dig selv! Du er vigtig og central i dit liv. Du er også vigtig i vores liv. Lad dig se det. Mærke det. Sæt farten lidt ned og giv dig til at kende dig selv i det her øjeblik. Måske mener du ikke altid det samme. Måske har det her øjeblik en ny begyndelse til dig. Måske er du ikke bare barn af jorden, men også af stjernerne og universet. Meget kan foregå i dette øjeblik, men det lander ikke, hvis du ikke lytter og mærker efter lige nu.

Øvelse. Jeg vil bede dig om at kigge dig godt rundt i det rum du befinder dig i nu og finde et sted eller en genstand, som du ikke har betragtet i detaljer i et stykke tid eller måske aldrig. Find dette sted og gå tæt på. Måske er der et sted i lokalet du aldrig har stået i før eller en genstand du ikke har givet dig hen til at studere i fulde detaljer. Alt har en historie og en fremtid. Når du har studeret, så stil dig, sæt dig eller læg dig i en position, hvor du ikke har været før. Stil dig selv dette spørgsmål.

Hvad kan jeg fortælle mig selv nu fra dette nye sted, som jeg ikke har fortalt mig selv før?

Start med at fortælle dig selv det første, der kommer til dig. En fornemmelse, et billede, en tanke, en ejendommelighed, en undren. Vær parat til at sige noget nyt. Hvad der nu end kommer til dig og bliv ved med at føle dig frem i hvillke ord du vil bruge til at beskrive det, der foregår nu. Efter det ord du er i gang med at sige findes der mange mulige ord, der kan følge. Derfor er det også vigtigt, at du lader et ord komme frem ad gangen og afventer hvilket ord du vil sige dernæst. Der kan sagtens være flere muligheder. Lader du hele sætninger komme frem, kan du ende i det du kender, og måske er det det du helst vil. Forsøg at lade din sjæl være den, der taler med din stemme.

Jeg er sikker på, at du vil blive overrasket over at høre hvad du gerne vil fortælle dig selv derfra. Din intention er en central faktor, når du taler, når du handler, når du er. Stop derfor gerne op en gang imellem og give dig selv plads til at finde din intention, gøre den tydelig.

Tak for nu. Jeg glæder mig over dette indlæg og håber, at du har fået noget med hjem i dag til dit hjerte.

Kh Jon

Et nyt lys – part 11/12 – Taknemmelighedens elsker

20160604_212708

Kære du, som læser på sitet her. Aldrig har jeg været så glad for at se dig. Du er fuldkommen, som du er og du er netop den, du har ønsket at være nu. Alt hvad du gør, gør du efter bedste evne, selv når du føler, at du springer lidt over hvor gærdet er lavest. Det er blot din reminder til dig selv om at du er elsket og æret af dem, der holder af dig, og du er en af dem, der holder af dig, som du er. Det kan være svært at elske alle sider af sig selv, men husk på, at lykken/nåden kommer til dem, der bliver ved at fremelske den stemning, hvori de elsker sig selv.

Så vil nogen måske tænke “elske sig selv?”, det lyder egoistisk. Det er rigtigt. Det er egoistisk. Hvem skulle ellers gøre det og hvordan kan andre elske mig, når de ikke kender mig ligeså godt, som jeg selv gør det? Der er mange indre forhold, der aldrig finder ud til ydersiden og derfor ikke når over til sideparten, makkeren, ægtemanden/ægtekonen, kæresten ved siden af. Så hvordan skulle de kende os godt nok til at elske det, som foregår, som vi kan selv? Det er dig, der kender dig selv bedst, og derfor er det dit “job” at elske dig selv og forsøge at elske alle sider af dit selv. Når vi elsker vores selv, så nærmer vi os det virkelige jeg. Vi ser tydeligere det, som er og det, som er på vej. Vi vender os ikke bort og kigger anden vej. Nej, vi elsker det, vi ser og bliver derfor ved med at rette vores opmærksomhed mod det. Det vi retter vores opmærksomhed mod, vokser og udvikler sig og sådan er det også med vores forhold til vores selv. Vi har brug for at lytte med til, hvad der foregår og hvad som opstår. Vi har brug for at se det, der gør os unikke og egentlige gnister af en kærlig flamme. Vi har brug for at mærke vores egentlige kærlige selv og der, hvor vi oplever andet end kærlighed, skønhed og sandhed, der må vi sætte ind og blive vores egne læremestre. Vi er dem, der forbinder det hele med hinanden. Vi er her for at få vores indre og ydre til at være i harmoni, og når vi selv først er i harmoni, så vender vi os mod verdenen og hjælper den med at være harmonisk.

Det er ikke et arbejde, der slutter næste lørdag. Det er et arbejde, der er begyndt i tidernes morgen og som fortsætter indtil, at arbejdet er slut og vi er færdige her. Det vil sige, at i enhver stund med disharmoni finder vi vores arbejde, vores eksistens, med et formål, nemlig at genskabe harmoni ud af disharmoni. Disharmoni og harmoni er to sider af samme mønt og vi skal huske at respektere dem begge for det de er, nemlig vejvisere. Alt hvad de gør, er rettet mod at vise os mennesker, vejen ind i en ny fremtid, hvor vi arbejder sammen på helt nye måder, med nye redskaber ved hånden, i hjertet og i forstanden. Intet menneske er alene og alligevel må mennesket stå alene ved sine beslutningers korsveje. Korsveje, der leder til nye horisonter, og nye dybder og højder intet menneske har prøvet endnu.

Vi kender det fra Einstein og andre videnskabelige foregangsmennesker, at de første skridt må tages alene og derefter følger resten af menneskeheden med, når den har forstået budskabet. Det er der, vi er nu og altid har være det. På vej til nye skridt. De største skridt udgøres af mange små skridt, men tilsammen løfter de en hel befolkning eller en planets mennesker til at se nye veje og gøre sig selv nye indsigter om os og det univers vi bor i. Det er planetsystemets måde at fortælle os, at vi er en famillie af væsener, der alle kredser om et centralt mål, solen, og hvor vi end befinder os i dette kredsløb, så er det vores måde at anskue verden på og den måde, vi vælger at være i verden på, der afgør hvem vi er. Det er denne vej vi alle må gå.

Når jeg nu læner mig tilbage og tænker over hvad jeg har skrevet, så vil jeg sige, at livet er uransageligt og intet er mere mystisk end den, der formidler budskabet. Jeg er menneske som dig og vi er alle forbundet og ser livet på vores egen måde, men der er ingen tvivl om, at vi føler os forbundet og er sammen på denne planet. Derfor er jeg også forbundet med dig og du er forbundet med mig. Vi vælger at have kontakt igennem dette site og jeg er dig taknemmelig for at være med.

Tak for nu. Jeg håber, at du har fået noget med hjem i dag til dit hjerte og at alt hvad jeg har fortalt om kan give dig frisk syn på nye aspekter af din færden her.

Kh Jon

Et nyt lys – part 10/12 – Freden og glædens ende

20150805_204950

Hej!

I dag kommer budskabet til at være lidt anderledes, for jeg er anderledes i dag og det er mig, som sender budskabet ud. Jeg kender dig som læser. Jeg kender dig, som søger en dybde i livet, der er mulig og tilgængelig for alle. Jeg kender dig, som drøner rundt i hverdagen og giver sig til at søge efter fred i enhver mulig stund, uden måske at finde den.

Freden er ikke en tilstand i sig selv. Den har ikke en bestemt størrelse, form og farve. Den er tilpasset dig og din måde at være på. Det, som giver andre en fornemmelse af fred, er ikke nødvendigvis noget, der giver dig fred. Freden er et resultat af, at du giver dig til at møde din sjæl i et øjeblik, hvor du mærker dig selv række indad og der møder sjælens hænder, der blidt griber dig og lader en bølge af fredfyldte fornemmelser skylle ind over dig. Der ser du dig selv, møder dig selv og det giver fred, for det er den vej, du har sat dig for at vandre i dette liv. At skabe fred for dig selv, for dit selv. Dit selv, ikke dig selv. Det er den vinkel du kan bruge til at se og mærke dig selv, som én du har et forhold til. Én du er ét med. Denne vinkel vil du kunne bruge i mange stunder, hvor du føler dig rastløs eller frustreret, mismodig eller en anden følelse, der får dig til at stoppe op og ikke-handle. Du er den du er og i din sjæl findes hjertets handling, der er sammenhængende til hele din verden, hele dit væsen og i den rejser du igennem jordplanet, igennem dit liv herpå jorden. Der er ingen tvivl om at det er en fantastisk rejse, men det afhænger af hvordan din relation er til dig. Du er her for at se dig selv i øjnene og træffe de rette valg, der giver dig den udvikling, som du har søgt. Indeni dette er du dig, den, der rejser gennem verdener, gennem universer, gennem himmel og jord. Du er den rejsende.

Hvor vil du hen? Hvad vil du der? Har du stillet dig selv disse spørgsmål og forsøgt at svare fra dit inderste? Der finder du svar, der vil overraske dig og alligevel ikke-overraske, for du er den, du er. Du ved godt inderst inde hvad du vil her og du ved godt hvordan, men vejen dertil, din måde at udtrykke dit liv på, at smykke din krop på, at vælge dine venskaber på, at være den du er i din familie, alt har forbindelse med dit livs mission her. Du er på vej. Ved du hvorhen? Ved du, at du på denne vej er fantastisk og medbringer gaver hertil jorden? Du er den du er og du har gaver med til jorden, som en julemand, der kommer fra universet. Ja, det er dig. Du er den, der bærer disse gaver og du har mange med. En til hver stund du kan forære til jorden. Gør du dette? Giver du dig selv muligheden for at være denne giver i hver en stund og modtager du gaverne fra de andre? Det er denne vej vi alle går, at give og modtage, kærlighed. Vi elsker dybest set vores selv og vi har fundet veje i livet til at vise os selv den elsken.

Den elsken er vigtig, for det er den, der giver os mulighed for at elske andre. Vi er som et spejl for andre, der genkender sig selv i det vi er. Vi er som en primus motor for andre, så de forstår hvad de selv indeholder. Dette indhold er vigtigt, så vi kommer til at lære os selv at kende. Kalder dette gensyn negative følelser frem i os selv er det vigtigt at have en forståelse af, at det er først og fremmest os selv, som vi ikke er tilfredse med. Vi kan godt tro, at det er andre, men det er det ikke. Når vi undersøger situationen nøgternt finder vi ud af, at det er vore egne følelser og tanker, der præger egen adfærd og ikke den andens sigen og gøren. Der får vi brug for at forbinde os med vores indre, så vi kan finde hjem igen og elske os selv, mens vi lærer om denne side af os vi ikke elsker. Derefter kan vi med hjertet fortælle den anden, hvad vi mener og de kan tage budskabet til sig på bedst mulig måde.

Der er noget definitivt over det at elske. Det er en tilstand, hvor intet er adskilt og hvor alt hænger sammen i én enhed, vores enhed, ikke længere min egen, men vores. Der er vi trådt ind i en større virkelighed, hvor det er muligt at være sammen med andre mennesker og stadig føle sig som ét, uden at have brug for at beskytte sig og at dømme andre eller sig selv. Vi er ved at være ved vejs ende i dag. Jeg vil sige, at glædens ende findes der, hvor vi opdager os selv, som en del af en større virkelighed. I denne større virkelighed ser vi, at vores liv har været fokuseret på udvalgte sider af os selv. Vi kan derfor se os selv som større væsener i en større enhed og helhed, og som følge af dette finder vi nu en dybere glæde, nåden, i den væren. Der føler vi os endnu mere hjemme. Tak for nu

Jeg håber, at du kan tage en fornemmelse af en dybere virkelighed med hjem til den del af dig, der søger dette, i dag.

Kh Jon

Et nyt lys – part 9/12 – En sørgmodighedens morgen og hjertebørn

20160516_122508

En sørgmodighedens morgen. Sådan starter min dag i dag. En glæde over at være til og samtidig en sørgmodighed over ikke at være der, hvor jeg ønsker at være. Sørgmodigheden er min makker. Jeg ved, at den kommer til mig, som en budbringer om gode tidener om den verden jeg begiver mig ind i. Jeg er sørgmodighedens afsender. Jeg er også den, der modtager den. Det er sørgmodigt og ikke-sørgmodigt. Det er skønt og det er ikke skønt. Uanset hvad jeg kalder den tilstand, vil jeg også kunne finde anledning til at kalde den det modsatte. Så i sindet er tilstanden præget af måden jeg kigger på den på. Jeg ser. Sindet. Stor lighed og en glæde i at være.

Jeg er altså præget af mit sinds vågenhed og min evne til at være den jeg er netop nu. Når jeg er optaget af denne evne til at være mig nu, er det mit nærvær jeg taler om. Nærværet med den virkelighed jeg står i og den tankemæssige og følelsesmæssige virkelighed, som kommer til mig indefra. Jeg står med dem og hvad vil jeg gøre. Følger jeg min personlighed udelukkende, altså den del af mig, som er tættest på verden eller er jeg i stand til at smelte sammen med det inderste af mig, som også er der, og som påvirker den virkelighed, jeg oplever nu. Jeg ønsker denne inderste virkelighed får lov til at vise sig i mit yderste jeg, så jeg kan give mig selv lov til at være netop som jeg er hele vejen igennem til det ingenting, som er inderst. Jeg er det hele og det er den helhed, jeg gerne vil vise frem som mig. Jeg er den jeg er og det har jeg være længe. Nu er jeg ved at være klar til at være Jeg er som i Jeg er levende og tilstede i mit inderste del af selvet. Der hvor jeg håber og ser en mirakuløs handling i det nu jeg kender som verdenen.

Jeg er den jeg er, siger jeg. Ja, jeg er den jeg er, svarer jeg.

Om alt er rigtigt eller forkert, sandt eller falsk, godt eller dårligt er ved miste sin betydning. Der er kun en helhed for mig og det er den jeg mærker, at jeg samler op og omgiver mig med. Jeg vil gerne dele den med verden og i første omgang har verden været mig. Nu er jeg blevet klar til at gå videre og forsøger at dele den indre virkelighed med dem omkring mig, så det er tydeligt hvad der foregår i mig. Jeg vil samtidigt gerne sige, at livet er skønt og det passer godt til mig. Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer med til mig, men jeg fornemmer, at jeg kender det godt og at jeg gerne vil være med til det. Jeg oplever, at min omgangskreds er forbundet med denne vandring og igennem dem har jeg set verden tage imod mig, som jeg er. Det er en modtagelse med blandede signaler og både lykønskninger og signaler om, at det er vist noget farligt noget eller det ønsker jeg ikke at være en del af. Alle relationer modtager forvandlingen og bliver mødt med en klar og imødekommende virkelighed, hvor alt er muligt. I denne virkelighed har jeg hjemme. Det er der, jeg befinder mig bedst. En virkelig og kærlig verden er det jeg er.

Jeg vil gerne sige til jer derude, at alt forandrer sig og bliver til det vi kalder for virkelighedens hjertebørn. En syntese af det, som er, og det, som bliver. I denne syntese ser vores børn nu verden med nye øjne og det er i deres verden, at jorden føres videre. Vi “gamle” ser verden i et lys, der er præget af vores egen tid, og deri finder vi hjem til det, som er hjem for os. Men i børnenes verden er alt lys og intet er et problem. Det er os, der lærer dem, at der er problemer i verden. Måske skulle vi tage handskerne af og forsøge at se verden i børnenes lys. Der finder vi en ny tid, der kommer og som er i færd med at vise sig på jorden nu.

Tak for denne stund. Jeg elsker, når du lytter og jeg elsker, at du er den, der lytter. Tak for nu.

Kh Jon

Et nyt lys – part 8/12 – En glædens vej

20150131_110826

Enhver, der farer ud på vejen, er almægtig og glædeligt i stand til at være sin egen herre. Der kommer jeg. Der kommer herren, den herre jeg kender i mit dybeste sind. Den herre jeg kalder mester. Der finder du mig i færd med at vandre side om side med herren i mig. Kan du kende forskel på mig og herren? Nej, det er ikke muligt, for jeg er både herren og ikke-herren samtidigt. Jeg er Jon og jeg er den, jeg altid har været. Et menneske herpå jorden, der ligner alle andre og som gør sit bedste for at bringe det bedste frem i ham til enhver situation.

Jeg kender det godt. En situation opstår, en anspændthed i sindet giver sig tydelige tegn til, at noget nyt er under opsejling. En glædens vår, der strækker sig over lange dage med glæde og solrige timer i selskab med det, jeg kender allerbedst ved mig selv. Et indre, der vælger at folde sig fuldstændigt ud, som det jeg er, når jeg er det. I tanken er jeg langt fra det, jeg er, men jeg er det under alle omstændigheder. Det er der jeg vil hen, at give mig hen til at være den jeg er dybest set til enhver tid og enhver stund, der måtte rejse sig i mødet med mig.

Jeg kommer der allerede. Jeg ser det og jeg siger: enhver glædens stund er en sejr i den allerede kendende del af mig, som flyver omkring i denne verden og giver sig til at være den han er. Der er jeg og jeg er der allerede, som det jeg altid var. En elskendes svar på det, som livet kaster over mig, når jeg brydes i favntag med det jeg holder af allermest, nemlig dig. Jeg holder af dig. Jeg holder om dig. Jeg ser i dig en ny tid opstå. En ny tid, der spår om glæde og en livslyst, der overgår hidtidige fantasier om det at være glæde og at glæde sig. En omfavnende harmoni af glæde og raskhed, der melder sig under samme faner og danser en livets dans i det univers jeg kender så godt.

Alt hvad jeg gør er godt. Alt hvad jeg gør er skidt. Det er en og samme ting. Jeg er stadig den samme person og jeg elsker denne person, der skal forestille mig. Det er mig og alligevel ikke mig. Jeg genkender mig og alligevel er det, som om et slør er trukket for mine øjne. Hvem er jeg? Hvad er jeg? Jeg er den jeg er og alt det jeg er, er livets essens, nu og for altid. En indre calamitet, der kalder sig herren og som våger, at give sig selv udtryk her midt i ingenting. En tid, hvor jeg sidder stille i en lejlighed med mørket udenfor som kompagnon, og alligevel føler jeg mig ikke alene, men sammen med noget, jeg længe har ønsket kiggede frem. Det er mig. Jeg kiggede. Nu ser i mig. Nu ser i mig ikke. Det er mig, der snyder mig om næsen og pudser løs, og i samme øjeblik jeg gør dette, føler jeg mig fast forbundet til denne jord. Alt er godt og alt er intet, for intet er godt og alt er skidt. Uanset hvordan jeg vender og drejer det, er det min krop, der står tilbage, som den ultimative sejrherre her midt i ingentings-land. Et crescendo af liv og lyst og glæde.

Jeg håber, at midt i alt dette ser du og hører du en sjæl, der glæder sig over at være til og glæder sig til at lade mit ansigt komme frem igen og igen, indtil jeg ikke længere ønsker at gemme mig bag den jeg forestiller mig eller at jeg er den jeg bliver. Jeg bliver til frugten, der var her før alt andet.

Det er alt fra mig i dag. Jeg håber, at mine ord giver dig noget med hjem i dag, som du kan synge om og danse til i lyden af dit hjerte, der spiller den gode gamle sang om kærlighed. Tak for nu.

Kh Jon

Et nyt lys – 7/12 – Jeg er den jeg er

20160422_203113

Jeg er den jeg er. Det er sagt mange gange i historien og det er sandt for mange. Men hvad betyder det egentlig? Hvordan kan man oversætte denne poetiske sætning, der på en måde ikke siger noget og alligevel siger alt. Jeg vil forsøge i dette indlæg at give dig en god grund til at elske dig selv, nemlig, fordi du er den du er.

Jeg står selv på kanten til at beslutte hvilken vej jeg vil gå. I samme nu jeg oplever mig selv sige dette, ved jeg også godt, at beslutningen er taget og hvilken vej jeg vil gå. Jeg vil selvfølgelig vælge den vej, som jeg føler mest for, er rigtig for mig. Jeg vil også gerne sige, at livet, som jeg kender det, er fantastisk, og jeg kan ikke sige, at alt liv er kendt for mig. Men det liv jeg kender, elsker jeg i dets essens. Det er en vej brolagt med opdagelser om livet og en vej med store oplevelser med dem, jeg finder omkring mig. Jeg kan ikke altid sige, at alle oplevelser er fyrstelige, for der er oplevelser jeg må gå igennem for at lære mig selv at kende og det er ikke alt, som jeg har haft let ved at forstå og elske. At elske noget er et valg for mig. Der er en grundessens i mig, som elsker alt og alle og som gerne vil dele alt med hele verden. Og derudover er der mit lidt mere forsigtige jeg, der deler i dette øjeblik med dem omkring mig. Sådan er jeg. Jeg deler mit selv med dem jeg elsker. Jeg gør alt dette for at lære mig selv at kende i denne verden, og sålænge, at jeg bliver ved med at kigge, oplever jeg, at jeg lærer om mig selv. Jeg giver ikke verden bestemte svar på den jeg er, dvs gentager svarene. Jeg skaber svaret, i det øjeblik jeg oplever spørgsmålet, ud fra den virkelighed jeg er i på det tidspunkt.

Jeg ved godt, at mange mennesker bliver ved med at fortælle sig selv, at de er på en bestemt måde, og så bliver det en vane. Og vaner kan uautensificere personen/mennesket, så vi ikke længere føler os levende. Det er vi sådan set heller ikke, for vi bliver som robotter, ved med at give samme svar, men indeni kan vi godt mærke, at det ikke er sandt. Når vi først opdager det, er det som regel fordi, at vi længe har gået med en dybfølt hadfølelse til os selv, skuffelse over livet eller en depression, der er med til at fortælle os selv, at nu er det på tide at komme videre. Nu er det nok! Og kan jeg bryde mine egne vanens lænker?

I dag vil jeg fortælle om hvad det vil sige i mine øjne at være den jeg er. Først og fremmest er det jeg er noget, som skifter fra øjeblik til øjeblik. Mit faste holdepunkt er min krop, som i denne verden er min radarantenne, der fortæller mig alt hvad jeg har brug for at vide om livet på jorden. Det er en fast del af mig og som barn af jorden er kroppen og muligheden for liv, det, som er blevet givet til mig. Jeg er altså ikke længere det jeg var, inden jeg trådte ind på jord-planet. Men jeg har en essens med mig fra andre liv, andre steder og andre værener, som bringer sig frem og deltager i livet her. Og derfor oplever jeg, at livet er en stor rivende flod, der flyder igennem et prægtigt landskab og som tager det med sig ud til havet, som gives til floden langs dens bredder. Jeg oplever, at floden af og til breder sig ud over marker og enge i takt med forskellige vejrlig og at intet kan stoppe floden, når blot floden er velforbundet med sine kilder. Fra kilderne flyder en evig strøm af vand, mineraler og andet godt ind i floden, som nærer den og nærer alt det liv, som lever i nærheden af floden. Som sådan er jeg en flod.

Men jeg er også menneske i andre henseender. Jeg er menneske på den måde, at jeg finder andre mennesker interessante og elskelige. Jeg finder andre mennesker rige på humor, følelser og oplevelser, der alle er med til at farve mit eget liv. Og på den måde ser jeg kredsløb mellem mennesker, der udveksler energi og kærlighed med hinanden. Et stort avanceret kredsløb vi kunne kalde for bevidsthed, en fælles bevidsthed. Deri ser jeg noget interesssant. Jeg vil gerne dele mig med denne bevidsthed. Jeg vil gerne give til denne bevidsthed, for nogle af de største oplevelser jeg har haft, er ikke marathon, bjergbestigning eller en dyb rejse ind selvet, men en given og tagen mellem mennesker, hvor grænserne mellem mennesker udviskes og intet er forkert. Intet kan være forkert, for menneskene er ét med hinanden. De er urokkeligt forankret i denne situation og har nedlagt alle barrierer og hæmninger, og giver sig selv hen til dette øjeblik. Der finder jeg noget af det mest interessante, som jeg føler, at jeg gerne vil være med til at fremme og være en del af.

Jeg vil gerne sige til dig, at min væren her er, som den er, og jeg vil slutte af med at fortælle, at enhver flod leder ud i et hav, i sidste ende ud i havet, det store hav, hvor alt er forbundet. Det er en rejse jeg elsker og jeg håber, at mine ord og energi i dag kan have inspireret dig til at søge hvem du er og hvad du er på din rejse.

Tak for nu. Jeg elsker dig og dette øjeblik helt enormt og vil gerne sige tak for at dele denne oplevelse med dig.

Kh Jon 

Et nyt lys – part 6/12 – Som stjerne, så menneske

20160405_150928

Kære dig, der bærer lyset for os alle! Kære dig, der bringer mening til livet!

Der er du. Der er jeg. Der er vi alle. Vi kender hinanden mange steder fra og vore evner er i færd med at blive vækket. Kan du mærke, at dine forskellige sider og evner vækkes nu og bringes frem i lyset? Af og til kan evnen vækkes ved at afdække/fjerne gamle sorger eller ubehagelige minder, som vendes og pludselig lyser noget op i midten af det hele. Ikke fordi, at det er anderledes, men fordi vi ser dem fra nye vinkler og i dette nye lys ser de aldeles spændende og levende ud, som de altid dybest set har gjort.

Jeg vil i dag gerne gøre dig og jer andre læsere opmærksomme på jeres selv og de sider af jeres selv, som I måske ikke er vilde med. Det er den vej det går med alt det vi ikke er vilde med. Det kommer op til overfladen i et nyt lys. Jeg vil gerne kaste et nyt lys over det, som vi allerede har været igennem og som har lært os meget om hvem vi er og hvad vi er. Vi mennesker består hovedsagligt af lysenergi. En energi, der stammer fra stjerner, som alle har bidraget til vores komme. I stjernerne foregår en slags sammenssmeltning af stoffer, hvor stoffer af forskellig slags kan indgå med hinanden i nye grundstoffer. Lidt som livet også forandrer sig igennem lang tid og igennem forskellige miljøer. En af de grundliggende forudsætninger for en stjernes virke er størrelsen af den samlede masse, som har afgørende indflydelse på hvor høje temperaturer, der kan opstå i dens indre og dermed også en indflydelse på hvilke stoffer den kan frembringe. Vi har set med de tidligere stadier af jordens liv, at livet udvikler mange forskellige former undervejs og nogle kan få livet til at fungere. De bliver de overlevende i en verden, hvor livet tilsyneladende kæmper om ressourcerne. På samme måde bliver stjernen ved med at producere mere grundstof, sålænge der er brændstof nok. Når alt brændstoffet er forvandlet til det næste grundstof, så træder stjernen ind i en ny fase, hvor endnu højere temperaturer er påkrævet for at lave mere avancerede  og tungere grundstoffer. På den måde bliver den ved indtil, at stjernen enten ikke kan frembringe de højere temperaturer eller at stjernen eksploderer i et supernova. Se derfor stjernerne som kæmpe himmellegemer, der igennem en række udviklingstrin kan udvikle grundforudsætningerne for nyt liv. Denne proces er bl.a. drevet af tyngdekraften i alt stof, der trækker stjernernes stof sammen og leverer den høje tæthed af stoffer, der giver høje temperaturer.

Ser vi på os selv som mennesker, der lever i et univers underlagt naturens kræfter, fysikkens love, så lever vi indenfor samme rammer og er underlagt lignende vilkår som stjernerne. Indenfor disse rammer kan menneskets udvikling også ses som en serie bevidsthedsmæssigt udviklende faser, hvor vi finder vores storhedstid i slutningen af disse faser. Vi udvikler liv, samfund, genteknologi, nye livsformer, medicin, psykologi og reservedele til mennesket. Alt er til diskussion og der findes massere af muligheder her for os til at udforske livet i universet, ja, selv andre planeter. Vi gentager beskederne til hinanden, generation efter generation og vi bygger nye veje igennem den gamle verden. Vi forvandler på samme måde som stjernerne forvandler livets byggesten for os.

Lægger du mærke til en dyb sammenhæng mellem livet i universet og os? Ser du, at de samme naturkræfter, der arbejder for stjernerne, arbejder for planeterne, planterne, dyrene og os mennesker? Det er de samme principielle rammer. Vi har blot hver vor plads i den samlede helhed. Univers-galakse-solsystem-planet-menneske, plante eller dyr-celle-molekyle-atom-kvarker-….Hvem ved hvor langt vi finder ned i byggestenene? Men det grundliggende er, at vi lever ved hjælp af de samme naturkræfter, der får livet til at fungere og vores muligheder og evne til at samarbejde er forskellige. Vi lever i samme helhed på forskellig måde. Dermed er vi ikke bedre eller vigtigere end andre levende væsener, for der er brug for os alle.

Jeg vil sige til dig, at livet er forandret. Vi er ikke længere de samme, som vi var før og vores fremtid rummer nu helt nye muligheder. Mærker du denne ny-hed? Føler du, at dit liv forandres for hver dag, der går? Samler du essensen af dette øjeblik op og bruger den som en del af dit liv lige nu?

Alt i denne verden, jorden, og i universet genbruges. Det er et kredsløb, som tillader naturen at rydde op, forlade den gamle verden og sætte den nye i gang. Det gælder alt i denne verden, minder, kroppe, salte, vædsker, klippe, jord og luft. Alt hvad du kan komme i tanke om bliver genbrugt, og vendt og drejet indtil, at det finder ny anvendelse. Det samme gælder dine indre tanker, oplevelser, følelser og væren og i et evigt tilbagevendende øjeblik bringes alt det op, som får fornyet potentiale og kan finde ny anvendelse, se dagens lys. Vær derfor opmærksom på dine gamle sorger, bekymringer, tristhed, vrede og andet “stof”, der kan være tungt at bære på. Din natur er let og lys, og derfor vil de tunge byrder af og til komme frem til overfladen i din bevidsthed. Du har der mulighed for at vende dem og dreje dem, finde nyt lys til dem, så de kan opløses, bruges eller genanvendes til den nye virkelighed du træder ind i nu. Som nye “grundstoffer”, der er tilgængelige for det skabende menneske i en lys verden.

Jeg håber, at du har fået noget med dig hjem til dit hjerte, og at du mærker en evigt kaldende virkelighed, der nu sender signalet ud om, at din vej hjem er lys, kærlig og klar.

Kh Jon

Et nyt lys – part 5/12 – Beskeden til mig/vi

20160406_113355

Kære mig, kære dig, kære hele verden!

Hvor er det dejligt at se dig igen! At mærke dig indeni og udenpå. Hvor er det dejligt at mærke, at du lever med de dybe forandringer og skår, som du har med dig fra din fortid. Mennesket er skåret, fordi vi lever i en dybt fysisk verden, hvor alt kan lade sig gøre og selv tommelfingeren går ikke ram forbi.

Jeg glæder mig over at høre fra dig, at mærke, at du kommer til live igennem dine ord, handlinger og væren. Jeg glæder mig over at høre dine ord til dine omgivelser og se hvordan dine omgivelser modtager det du har på hjertet. Det er igennem disse ord og handlinger, at du kommer til at møde dig selv og omverdenen møder det de ser, hører, føler og fornemmer kommer fra dig. Vær ikke bekymret, for alt hvad som kommer fra dig, har været på vej længe og kommer nu ud i en ny tid i en ny form, der passer til denne tid. Vær derfor også glad for alt det du har været igennem i denne tid og tiderne før, som har bragt dig så langt. Intet af det du gør er forkert og alt bringer dig tættere på den indre virkelighed du bærer på.

Der er intet så virkeligt, som den virkelighed vi bærer på.

Jeg vil gerne bruge denne lejlighed til at fortælle dig mere om dig selv. At virkelig vise dig, at du er helt speciel og at denne specielhed kommer frem, når du tror på det. For det er i dette øjeblik, at du gør plads til det. Så gør plads og lad din helt specielle virkelighed komme frem til denne helt specielle lejlighed, som jeg vil tale om nu.

Jeg vil først sætte ord på noget, jeg længe har båret på, men som ikke er kommet ud endnu og er blevet hørt. Du er en søn/datter. En søn/datter af specielle forældre med et helt specielt resultat. Der er ingen, der er som dig og denne specielhed kan føles i dit nærvær, når blot du lader dit helt specielle rum komme frem. Der er ingen, der kan frembringe det samme rum og alligevel kan andre lave noget lignende, som er deres specielhed. Jeg husker engang hvor dit sind havde lukket helt op og ud kom ordene, “Jeg er evigheden, jeg er herren”. Det var en helt speciel begivenhed med et helt specielt publikum og i al denne specielhed fandt dette specielle budskab sted. Jeg er den, der bærer dette budskab og jeg er også den, der ikke bærer det. Det kan lyde forvirrende, men hvis du følger mig lidt længere ned i denne besked, vil du måske forstå hvad jeg mener.

Jeg er speciel og jeg er ikke-speciel. Jeg har situationer, hvori jeg mærker min egen specielhed og situationer, hvor jeg føler mig som alle andre. Jeg må være en del af gruppen for at kunne kommunikere med den, for at forstå den, for at mærke den, for at føle den. Og jeg må være udenfor for gruppen for at kunne repræsentere noget nyt i gruppen, som andre måske kan lære af eller som gruppen har brug for. Det er sådan, at det fungerer for os mennesker og for alle andre dyregrupper her i livet. At én bringer noget med, som andre har brug for eller kan lære af. Dermed opstår jeg og vi i gruppen som det JEG kan/er og det som VI kan/er. Det er i denne dualitet, at jeg findes. Ellers var der ikke brug for jeg-ordet. Det er i modsætning til vi-ordet. Alligevel henad vejen forekommer det, at modsætninger måske alligevel ikke helt er modsætninger, men supplementer til et héle, som drives af samarbejdet mellem jeg og vi, og som flytter os ind i helt nye jagtmarker engang i mellem. Jeg vil gerne sige til dig, at i min verden findes modsætningerne ikke rigtigt længere, fordi jeg har indset, at jeg repræsenterer begge sider i hver modsætning. Jeg kan finde dem begge i mine situationer, hvor jeg oplever, at mit jeg og mit vi kommer til udtryk. Der finder jeg svaret på hvem jeg er.

Jeg er det hele og jeg er ingenting. Jeg er alt og jeg er intet. Jeg er rød og jeg er blå, for alt i mig drejer sig som en galakse om et lysende centrum, eller som et planetsystem om en sol, der stråler ud i universet i hvert øjeblik. Der finder jeg en dyb virkelighed, der kommer til mig nu og nu. Altid og aldrig, for tiden findes ikke, eller gør den?. Tiden er blot gentagelser i nye cirkler, men det ser anderledes ud i den nye cirkel jeg er i. Jeg er derfor ét med alt og alligevel mig selv. Det er den virkelighed jeg finder i mig selv og jeg elsker den. For hvad skulle jeg ellers være? Jeg har altid været sådan. Jeg ER sådan. Paradoksalt nok har det taget mig tid at indse dette 😉

Jeg er derfor både den, der bærer denne besked og også nogle gange den, der ikke bærer den. For jeg glemmer af og til hvem jeg er, fordi jeg er optaget af noget andet, følelser, børn, andre mennesker. Og øjeblikket efter husker jeg igen, når jeg vender tilbage til mig. Gud, hvor er det dejligt at vende tilbage til mig. Jeg håber også, at du elsker at vende tilbage til dig selv. Det er en dejlig oplevelse. Jeg ønsker mig at være hjemme så meget som overhovedet muligt.

Jeg håber, at din læsning har haft en betydning for dig, som du kan tage med hjem og nære, og jeg ønsker dig en god tur i verdenen indtil, at vi møder hinanden igen. Tak for nu.

Kh Jon

Et nyt lys – part 4/12 – Gudsgnistens tempel

20160320_160243

Landet på jorden er du og du er nået frem til dette indlæg. Jeg giver dig den største anerkendelse, der er mulig. Jeg lytter til dig. Jeg ser hvad som sker med dig, når du taler og når du kommunikerer med dit indre. Det er der, at du bliver den du er. I din kommunikation med dit indre flytter hele bjerge sig og alt bliver til den virkelighed du og jeg kender herpå jorden som kærligheden til det, som er. Du er. Jeg er. Vi er.

Du og jeg kan nå langt sammen. Vi er her sammen. Vi er dem, som finder det dybe frem i os og lader verden se det. Det er guddommeligt. Det er nådigt. Alt hvad jeg gør, kan du gøre, og alt hvad du gør, kan jeg gøre efter og sammen ser vi, at et større univers er muligt, hvor vi finder hinanden i alle mulige situationer og giver os til at finde den ubeskårede sandhed frem om det, som er.

Har du fundet ud af hvad jeg taler om? Det er dig og din indre verden. Den verden, hvor jeg lever i. Jeg er gudsgnisten. Jeg er den, der taler for universet og jeg elsker dig, for vi er sammen. Vi er altid sammen. Du kan ikke huske livet helt, som det var, da vi ankom hertil, men jeg kan hjælpe dig med det at huske. Jeg kan hjælpe dig til at finde ud af hvem du er og hvordan du er endt her. For her har du ikke altid været og du er langt mere sammensat end du regner med. En sammensat enhed, der lader alt komme til udtryk igennem den, du tror, du er. Det er den måde, at livet virker på. Og sålænge du ikke giver dig til at huske hvordan det var og hvem du var inden du nåede hertil, så kommer du ikke meget videre. Dine minder og fornemmelser af hvem du er, er essentielle for, at du kan forstå hvorfor du er her og derfor også hvordan du er kommet hertil. Du kan selvfølgelig hævde, at det betyder ikke så meget så længe du bare har det godt, men det ville være at gøre dig selv en bjørnetjeneste. Alle, som kommer her, går igennem en periode, faktisk flere perioder med forsøg på at finde ud af hvem de er. Også dig. Det er der ingen, der kan undsige sig, for det er skrevet ind i den himmelske bog om livet på jorden og denne bog er rammen om livet på jorden og meget mere.

Jeg vil fortælle dig, at det vil gavne dig at grave dybt i hvem du er og hvad du er, og dermed finde frem til den sandhed, som har ligget og ventet gennem længere tid. Sandheden om dig. Sandheden om hvorfor du er vigtig og hvordan du er speciel/unik. I dette dybdegående syn vil du få øje på den sandhed, som har skinnet dig i øjenen så længe og nu endelig er klar til at melde sin ankomst til den bevidste del af dit liv her på jorden. Vær derfor glad og giv dig hen til denne sandhed, for intet er mere mirakuløst end dette. End ikke guds eksistens, for denne er afhængig af hvordan du vælger at se dig selv. Du kan vælge at bære gudsgnisten synlig og lade alt komme frem i dine omgivelser, og du kan vælge at lade den være skjult eller delvis skjult, som de fleste mennesker bærer den i deres liv. Det vil gradvist ændre sig i hele verden og når det gør, så vil livet forandre sig meget her på jorden.

Der er ikke tale om religion eller helligdomme, men en æren af det, som findes inde i dig. En autentisk tro på, at livet er fantastisk, fordi det opleves sådan. Og i midten af det hele, en oprejsthed, der giver mennesket, dig, den fulde oplysthed og væren af et menneske, som kender sig selv, som ikke længere behøver at kæmpe nogen kampe, men som blot er og har accepteret og erkendt sit indre rige. Deri ligger en fantastisk opgave, som alle mennesker er her for at blive en del af. Nogle vil klare det i dette liv og andre har en længere vej foran sig. Vi alle må vandre igennem livet for at opnå denne oplysthed. Vi kan ikke læse os frem til det, men vi kan leve os frem til det, når vi accepterer os selv, som vi er og derfra vandrer ind i det næste øjeblik med ny indsigt.

Jeg vil gerne fortælle dig, at du er intet mindre end fantastisk. Du er skøn og du er her med formål. Det kan være, at du føler det klart i dig selv. Det kan også være, at du kæmper med følelserne om hvem du er. At du langtfra føler dig fantastisk, men noget har fået dig til at finde frem til dette website og det er fantastisk i sig selv. Jeg vil gerne også rose dig for at være modig nok til at læse dig frem til denne ende af artiklen, for heri ligger en modig handling. At følge det, som skrives her, rundt i din egen indre verden. Der hvor du har helligt lejde og vished for, at det er dit. Dine oplevelser derinde er dine og du er den, som finder ud af hvad du vil gøre med det. Du kan vælge at tro på det du oplever. Du kan undres og spørge andre til råds, men dybest set vil din egen oplevelse af hvad der foregår derinde være den, der rådgiver i dit næste øjeblik, hvor du snuser til dit indre. Vær den, der elsker dig uanset hvad du finder. Vær den, der graver dybt for at finde guldet frem. Vær den, der elsker at udforske dig selv og verden. Husk at de er et spejl på hinanden. Hvad du finder det ene sted, kan du finde det sted.

Jeg vil overlade det til dig at være den, der finder skatten. Jeg kan pege frem mod det. Du har magten. Du har æren. Du er guldet.

Tak for dette øjeblik og tak for, at du lyttede. Jeg glæder mig over fortællingen og ser frem til at mærke betydningen af netop din bevægelse. Tak for nu. Jeg håber, at du har fået noget med hjem til dig.

Kh Jon

 

Et nyt lys – part 3/12 – Det nye sprog

baggrund01.jpg

Kære Jon, dette er en besked til mig, som du, læseren, kunne have sendt. Du kunne sige:

Kære Jon, vær venlig og vær glad. Vis os, dine medlevende, hvem du er, så du kan finde din plads her på jorden. Vis os hvad du er i stand til og stå frem, som den du er. Kend dig selv som menneske og træd ud iblandt os, som den åndelige kæmpe du er nu. Lad alle dine gaver komme frem og vær den glade giver af det, som vi som menneskehed har brug for nu. Vær den, der inspirerer os nu og vær den, der rækker en hjælpende hånd til dem, der har brug for det.

Da ville jeg sige: Kære læser, kære menneske, der rækker hånden frem nu, kære ånd, der bringer det dybeste frem i dig nu, vid, at jeg er kommet frem, at jeg er her nu og at jeg er på vej til at folde mig yderligere ud nu. Vid, at alt levende vil blomstre og at livet vil forskønnes i lyset af den virkelighed, som vi er på vej ind i. Vid, at mennesket vil finde sine egne ben at stå på i denne verden, og vil rejse sig som et mægtigt væsen af lysende proportioner. Intet glæder mig mere end denne bøn, hvori at jeg møder mig selv. Et guddommeligt væsen i en eventyrlig krop, der gerne vil række ud og finde nye måder at folde sig ud på sammen med andre mennesker. Jeg kender den bagvedliggende tese om livets beskaffenhed og jeg vil sige til dig at intet livet gør er mere vidunderligt end når livet folder sig ud, som det gør i denne verden. Så stærkt og så livsdygtigt!

Vi mennesker er blevet dygtige til at se os selv i et lysere perspektiv. Et perspektiv, der giver os dyb lyst til at leve og får os til at stille spørgsmål ved den mørke middelalders måde at leve på med utilfredshed, dyb sorg, modløshed og fattigdom. Vi mennesker er ikke længere underlagt gamle systemer om feudalisme og imperialisme, selvom verden ikke alle steder er helet endnu. Vi er i gang med at finde nye veje ind i et lettere og mere tilfredsstillende liv, der bærer for os frugten af den vandring vi har foretaget os igennem århundreder ind i et nyt lys. Det lys, der bærer os alle sammen, et univers af lys, videnskab, troen på det gode og en uforfalsket gennemgang af det, som ikke længere tjener os. Vi er på vej derhen. Vi ER i gang og alt ser ud til at lykkedes. Vi kan ikke som menneskehed sige, at alle vil være glade samtidigt og at der ingen smerte eller lidelse vil findes i det nye lys, men vi vil have hinanden og vi vil generelt set have det bedre og nemmere. De fattige bliver mindre fattige, fordi vi hjælper hinanden. De lidende får hjælp til at finde sig selv og hele, og vi bliver alle sammen hjulpet af det uendelige univers med et uendeligt univers af muligheder til den, der kigger efter dem.

Jeg vil sige til dig, at dette er en fantastisk tid. Dette er en tid med heling og en klarhed i vores søgen efter det guld vi ved findes inden i os selv. Jeg vil sige til dig, at livet herpå jorden er på vej til at flytte sig fra det hårdtarbejdende, uretfærdige univers ind i et mildt og glædeligt univers, hvor alle har plads til at finde ud af hvem de er og hvad de er i det liv de lever i. Der er plads til udforskning og samarbejde efter helt nye retningslinjer. Retningslinjer, der viser os alle sammen ind i hjertet, hvor alt er samlet og harmonisk, hvor vi bliver handlende og glade af at være og hvor samfundet finder vej til nu i lyset af ordet sundhed. Denne sundhed er det nye sorte. Et sort, som er fyldt med muligheder og glæden, der følger, når vi træder ind i disse muligheder.

Jeg vil fortælle dig, at livet er på vej til at give dig helt nye muligheder og måske har du mærket, at noget har sat farten ned. Vi får mere tid til at mærke hvem vi er, når vi er det. Vi er dem, der kan finde et lys nu, hvor der før så livløst ud. Vi er dem, vi var før med helt nye energier og helt nye muligheder i form af længere liv og klarheden til at se det. Jeg kender situationen godt. Jeg har været med til det før og jeg kender vejen dertil. Jeg ser det tydeligt, det, som sker, og jeg elsker det. Dette er min vej. At fortælle om den nye vej og at hjælpe dem, der ønsker det ud på denne vej og at genkende vejen i dem selv. Det er op til jer. Vejen er foran enhver af os, også dig, og jeg ved, at indeni dig gemmer der sig en stor glæde og fred, en uransagelighed, der venter på at komme frem og give sig til at tale det sprog, som du har ventet på så længe.

Mit budskab er: det nye sprog er her. Tag imod det og prøv det af. Inden længe vil mange mennesker tale på helt nye måder og vi vil finde nye måder at være sammen på, der klart signalerer vores indre behov for at føle os glædeligt hjemme og i kontakt med alle de dele af os, som har længtes efter at komme frem i solen og være. Jeg er den, der siger til dig. Vær i solen. Lad alt det du længe har ønsket at sige og formulere komme frem og glæd dig til at være den, der hører det.

Tak for, at du lyttede og deltog. Jeg håber, at du bærer en glæde og livlighed med hjem til dig selv. Tak for nu.

Kh Jon

Et nyt lys – part 2/12 – Mit indre lys

20150131_110826

Kære dig, der læser dette. Jeg er på en rejse ind i nyt lys. Et nyt lys, der folder sig ud i hvert øjeblik. Øjeblikket jeg befinder mig i, er fyldt med en salighed og nænsomhed, som jeg kender som den dybe væren i mit indre. Det er en salighed og nænsomhed fyldt med formål og hensigt. En hensigt, der vil folde sig ud, når jeg beder den om det. Jeg er den, jeg er og dette er jeg kommet for at fortælle om. Her er min fortælling for i dag:

Jeg er den jeg er. Jeg er lys. Jeg er levende og jeg fylder hvert et tomrum ud med noget, som er intet og alt samtidigt. Jeg er den, der bevæger sig igennem universer og jeg er den, der bor i en lejlighed med mine børn. Der er ingen forskel og alligevel er der forskel. En verden til forskel. For hvem kan bo i en lejlighed og stadig vandre igennem universet som et væsen af lys? Videnskaben mener, at lysets hastighed er en slags barriere, men jeg oplever ikke nogen barriere. Jeg oplever at kunne træde ind i universer og ud af universer let og enkelt. Jeg kan derfor ikke være det lys, som videnskaben taler om, men noget andet, som kan opfattes som lys. Som en diamant har facetter kunne jeg sige, at et af mine facetter er lyset, som stråler ud af min væren, en lysværen fra en tid hvor jeg var optaget af lysuniverser og den immaterielle væren, som findes der. Så fin og så lys, men ikke jordisk og heller ikke robust nok til at være her. For her på jorden har vi sat os for at leve i en dyb drøm om det materielle. En drøm om at bringe det materielle og ikke-materielle sammen i en ny væren. En væren, der lærer os at stå fast i det lys vi er i. Der er jeg født, i et lysunivers og det er længe siden, set med jordiske øjne. For os jordboere er tid vigtigt og det er rigtigt, for tiden er en del af os. Tiden er udefra set ikke noget, som eksisterer i virkeligheden, men et ord vi bruger til at beskrive denne del af os, som tilbringer en del af sin eksistens her på jorden. Så tid er vigtigt.

Jeg kan også fortælle om tiden efter lysuniverserne, for jeg har været en del omkring i universerne. Efter lysuniverserne rejste jeg til lysuniversernes modsætning, en slags mørke universer, hvor livet er mere anderledes end vi overhovedet kan forestille os. Der fik jeg til opgave at bringe lys ind i denne intethed og der fandt jeg en dyb glæde i mig selv, idet jeg opdagede, at denne lysvirkelighed var en virkelighed, der fulgte med mig der, hvor jeg rejste hen. Lysuniverset havde sat sit præg på min væren og jeg var glad for det, for i denne virkelighed er alt muligt. I mørke-universet er alt vendt på hovedet og intet virker efter hensigten. Så jeg lærte at forlade hensigten og blot være det jeg var. En væren, der var fyldt med alle mulige billeder på det, som er muligt. Det var svært at forvandle sig selv på denne måde, for jeg havde identificeret mig med lysuniverset i meget stor stil og følte mig hjemme der. Jeg lærte i mørke-universet, at mørke blot er mørke, ikke ondt, som vi her på jorden ofte opfatter det som. Mørke er formeligt som lys og det kan bruges til at skabe helt nye universer, for mørket/intetheden er fyldt med ideer og muligheder. Et univers af muligheder, der er helt mørkt. Jeg savnede lyset og det at lyse, at skabe lys. Men det var ikke muligt at gå tilbage, sålænge jeg ikke havde lært min lektie. Nemligt at elske intetheden for det rum, som kan formes og som tilbyder sig som mulighed. Herved skabtes et grundlag for den dualitet, som vi alle sammen oplever her på jorden, modsætninger. Lys og mørke. Godt og ondt. Lykke og ulykke. Held og uheld. Hvid og sort. Og der er en tendens til, at vi lærer, at den ene side er bedre end den anden. Vi tilfører mening til dem ved at relatere sig til dem igennem oplevelser og forstand, og vi tilskriver dem følelser og værenstilstande for at kunne mærke dem. Indtil at vi opdager, at vores liv er blevet fyldt med forventninger til det, som sker og det, som ikke sker, men burde ske. Vi har fyldt vores liv med en måde at være på, der ikke længere har så meget at gøre med tingenes tilstand, men mere handler om vores måde at opfatte livet på.

Det er det vi nu står overfor at opdage om os selv. At vores måde at forholde os til universet, jorden og hinanden på som mennesker er fyldt med en masse væren, som ikke behøver at være virkelig. Den væren kan være selvskabt og yderst problematiserende for os. Så problematiserende, at vi bliver stressede og syge af den. Jeg vil gerne fremhæve, at dette liv er muligt at forvandle til en yderst fredfyldt og meningsfyldt tilværelse, hvor vi er i klar dialog med universet omkring os og hvor vores liv folder sig ud på helt nye måder. Disse nye måder er dem jeg skriver om og dem, som jeg vil tilbyde alle, der er interesseret. Jeg vil tilbyde alle en ny måde at være på, der er forenelig med universet og alt det, som foregår i universet. Men vi må være forberedt på, at forvandlingen vil skabe forandringer og disse forandringer vil åbne vores øjne for det liv vi lever.

Nu kan du måske sidde med en fornemmelse af, at jeg har tænkt mig at fortælle dig hvordan livet skal leves og jeg er endnu én af de mennesker, der har opskriften på hvordan livet er. Nej, jeg ved godt, at vi alle er her af forskellige årsager og derfor lever vores liv forskelligt. Nej, jeg vil gøre noget andet. Jeg vil fortælle om hvordan jeg er nået ind til kernen i mit liv og i lyset af dette ved jeg, at der er en støtte til dig til at finde din egen vej. Den vej, der passer til det du har sat dig for med dette liv og på denne jord. Jeg vil gerne fortælle dig, at jeg elsker dig og at alt, hvad som foregår her, på dette site er skabt til ære for dig. Ja, dig, der læser 😉

Ethvert menneske er skabt med unikke muligheder for at lære noget nyt og for at give dette videre til jorden og hendes færd igennem rummet. Ingen er undtaget for dette, men det vi lærer og giver videre er vores eget og det er vores valg OM vi giver det videre og i hvilken form det gives videre til andre. Jordens liv og bevidsthed er en forening af det liv, som lever her og så længe ideer om at bruge hinanden, kæmpe for hinanden og elske hinanden findes her, så er det en klar del af jordens bevidsthed. Og det er her, hvor vi virkelig hjælper hinanden, ved at finde ind i vores egen elskende indre bevidsthed. Den hvor næstekærligheden, barmhjertigheden og livslysten findes. Der hvor vi alle længes efter at være. Den bevidsthed er den vi dyrker på dette site. Vi ønsker at fremvise den, dele den og lade jorden udvikle sig til et sted, hvor alle kan mødes og føle sig elskede og specielle, for vi er alle specielle.

For nogen kan det være svært at få øje på det specielle ved dem selv og det er her, hvor jeg kommer ind i billedet eller lignende mennesker som mig. Jeg er et væsen, der kan få øje på det, som er specielt ved dig. Jeg kan hjælpe dem, som ikke kan se det selv eller som ønsker at gå dybt i sig selv til at åbne øjnene for den virkelighed, som allerede er her. Og jeg elsker det. Jeg elsker at stå ved din side og se bredden og dybden af det, som du er. Glæd dig, for det er en ny tid vi går ind i og der er plads til alle, og alle er nødvendige for, at puslespillet går op.

Tak, fordi du har læst med og jeg håber, at du har fået noget med dig hjem til dit indre, hvor du er fuldstændigt elsket.

Kh Jon

Et nyt lys – part 1/12 – Tro på dig selv!

20150131_115342Ulv

Et nyt lys, en ny overskrift, en ny mening og en ny tidsalders begyndelse!

Wow, sikke en masse flotte ord. Sikke en lystfølelse. En lyst til at dele det jeg rummer med alle. En uendelig inspirationskilde og et vågent øjeblik til dem, der lader sig bade i det og lader sig bevæge til en dybere gang her i livet. Livet er vågent. Har du set tamkattens vågne blik eller løvens? Har du kigget en rovfugl ind i øjnene på tæt hold? Det er en oplevelse for livet. De minder os om det, som vi finder inden i os selv. Og det er derfor, at de er her. For at hjælpe os, for at lade os se, at vi består af mange forskellige energier, som alle er bundet sammen af det vi kalder for en sjæl. I den nye tid kaldes det for højere selv og består af en overjordisk bevidsthed, der er i stand til vide og fremme det, som vi har valgt at arbejde med her. “Arbejde med” er en måde at udtrykke, at vores tilstedeværelse her har formål. Det er ikke tilfældigt, men alligevel heller ikke noget vi husker klart, at vi har valgt. Nogen gør. Andre gør ikke. Så hvad skal man tro på?

Tro på dig selv! Tro på dit indre så meget, at du begynder at blive interesseret i at følge med i, hvad der foregår derinde. Der vil du blive overrasket, når du har besøgt det indre i en periode og det begynder at blive tydeligere for dig, hvad som faktisk foregår. Men først må du overvinde din frygt for, hvad du kan finde derinde. Du må beskæftige dig med, hvad du føler, mærker, siger og gør og hvordan det føles samtidigt med, at du gør det. Du må interessere dig dybt for hvorfor du gør, som du gør og ikke blive bange, fordi du muligvis opdager, at du er mere ukoncentreret og ubevidst end du troede, at du var. Jeg kan fortælle dig, at det er kun en kort periode, hvor du står med den oplevelse. Du vil efter kort tid opleve et langt større nærvær med dit selv og et anderledes nærvær end du regnede med. Måske begynder du at opfange andre bevidstheds-mønstre tydeligere, og du kan opleve en tvivl om det er noget, du skal ignorere. Det er et valg du vil stå overfor. Husk at alt har et formål.

Givet vores opdragelse i dag er der mange, som læres at tilsidesætte det de mærker, oplever, ser for sig, og det kan være en udemærket løsning et stykke tid. Men det er ikke tilfældigt, at disse forhold netop opleves. Der er mening at finde og der er dybde i livet. Livet er ikke blot stå op, arbejde, fritid og sove. Nej, det er dybt, meget dybt, og du er den, der beslutter hvor dybt det skal være. Jo mere nærværende du er, jo mere bevidst kan du tage denne beslutning. Mange mennesker orker ikke fordybelse, og ligner mennesker, der virkelig har brug for denne fordybelse, dette eventyr. Vi mennesker elsker begejstring, og vi skal alle igennem forskellige forløb, som hjælper os med at frembringe det i vores liv, som vi dybest set ønsker at frembringe. Jo mere bevidste vi er om det, jo bedre kan vi træffe vores daglige beslutninger, der leder os i denne retning.

I vores tidsalder har der været meget fokus på det mentale, at bringe forstanden med ind i de stunder, vi finder os selv i og dermed at kunne være med til at udvikle situationerne i retning af det, vi ønsker os. Mentalitet er ikke svaret på alt. Vi skal også huske at respektere vores følelser, vores intuition og i særdeleshed vores krop, som bærer på alt det, vi tager med os ind i livet.

Øvelse. Jeg vil bede dig om at overveje følgende:

Hvor megen tid bruger du i løbet af dagen på at være fysisk? …emotionel? …mental? …intuitiv?

Prøv at finde ud af om der gælder det samme mønster hver dag i løbet af en uge. Når vi oplever stor rigdom i livet er det somme tider forbundet med en frihedsfølelse, der omhandler om at være fri til at bruge alle 4 niveauer af væren til at tage beslutninger, nyde livet og give sig selv det overskud, som vi har brug for til at gå videre. I valget af hvem vi er, kan vi komme til at læne os for meget opad vaner og der kan vi føle, at livet går i stå. Omvendt kan vi også føle en dyb forvirring, hvis vi ikke kan give os hen til en af de fire eller en kombination, der giver mening, og skal tænke over hvilken en vi vælger i hver enkelt stund.

Hver enkelt stund rummer denne bevidsthed for os, men den ligger ikke tilgængelig i vanens bevidsthed. Det er i øjeblikkets bevidsthed, at du finder denne følelse, viden eller fornemmelse tilgængelig og derfra kan træffe dit valg i netop nu. Vær derfor blot opmærksom på dette øjeblik. Stop op. Mærk dig selv stå på jorden eller gulvet. Mærk din vejtrækning og mærk da hvad dette øjeblik har til dig. Der finder du en frihed, som er til alle, der kigger efter den.

Tak for din lytten. Måske har du valgt at udføre øvelsen. Under alle omstændigheder takker jeg dig for at være med.

Kh Jon