Oprydning – part 14/14 – Ufjendtlighedens mester

20160210_183055

Kære dig, kære den, som er med dig, kære nabo og kære familie!

Alt i alt er alt lykkedes frem til nu. Livet lykkedes og alt i livet er jeg vild med. Selv de ting, som forekommer grimme, mørke og tunge. Jeg elsker dem for deres evne til at bringe mig frem, for jeg er den, der vil frem i mit udtryk. Jeg er den, der vil have hele mig frem og være hel og glad i enhver henseende. Nu tror du måske, at jeg anerkender glæde som den vigtigste væren jeg kan tage på mig, men, nej, det er det ikke. Men glæde er en tilstand jeg virkelig godt kan lide. Glæde kan også føre mig væk fra det jeg er dybest set og jeg er derfor opsat på at følge med i hvad jeg er og hvem jeg er, mens jeg er det. Jeg ved, at noget findes inderst inde, som er solidt og ubevægeligt og alligevel er det flydende og det fineste jeg kan forestille mig at klæde mig i. Det er lidt ligesom fortællingen om havet, hvor bølgerne på toppen er i bevægelse og dannes af strømme og vind, mens langt nede under havets overflade er der mørkere og mere fredfyldt og roligt. Jeg kan huske hvordan jeg har været rædselsslagen for at svømme i overfladen, for hvem ved, hvad der findes neden under overfladen i det mørke vand og som ikke vil mig det godt.

Mit mørke er knækket. Det indeholder ikke længere nogen kraft eller frygt for kraft og sådan har det været siden, at jeg gennemførte en Kiva-ceremoni sammen med en indianer og andre ligesindede for en række år siden. Min egen fascination af mørket og det, som blev fastholdt har ingen kraft længere til at skabe frygt. I mørket er jeg tryg, for der blev jeg skabt. Der blev universet skabt. Der fødes vi alle fra. Mørket indeholder muligheder, ikke som mørke, men som et sted uden lys. I lyset står skabelsen og dem, som vi er, og vi lyser op med alt det, som vi er. Derfor er vi lysets børn. Og vores vejvisere er solen og stjernerne som lysgivere. Videnskaben mener, at de har været her længe før menneskene, og det er sandt.

Det er også sandt, at alt i universet er ældre end vi er det, men vi er i familie med universet og det er en gammel kending. En vi kan stole på. Vores civilisation har bygget sig op igennem talrige naturskabte begivenheder, som kunne have væltet os og fjernet mennesket fra planetens overflade, men det er ikke sket. Vi har som menneskehed selv skabt begivenheder, der har gjort, at vi opfatter os selv som krigeriske og fjendtlige overfor mennesker vi ikke kender eller føler, at vi kan stole på. Er det ikke ved at være på tide, at vi lægger denne fjendtlighed fra os? At vi kender os som en stor familie, der i bund og grund vil det samme? At vi kan lægger armene om hinanden og læger de sår sammen, som stridighederne har ført med sig?

Husk på hvor fjendtlighederne stammer fra, en uvidenhed om hvem vi er. Et manglende kendskab til hvem jeg er og hvor jeg kommer fra. Hvad er jeg? Når noget er ukendt, så kan det være farligt. Det har vi lært tidligt i historien og så kan det være en ide at fjerne denne trussel hurtigt. Men truslen er opstået i vores indre og det er den vi reagerer på. Vi udvikles langsomt igennem generation til generation og forskellige folkeslag har udviklet sig forskelligt, men altid med en grundkerne, som vi kan genkende som menneskets. Så det at tilgive andres uvidenhed er vigtigt, så vi kan tage os af hinanden, i stedet for at hade, være uvenner og drive vores menneskelige eksistens ud i krig. Det er den virkelighed vi kæmper lidt med. For hvad hvis de andre er ligeglade og gør tilsyneladende hvad der passer dem? Skal vi være på den samme måde? Nej, det er ikke svaret, men en mulighed. En mulighed for at lære hvad det vil sige at være et menneske i fuldstændig harmoni, at leve i sammenhæng mellem det indre og det ydre, at bringe mennesket sammen, at samle helheden i én enhed, der sammen vandrer i visdom og fred, og som indgyder respekt, fordi mennesket respekterer sig selv og det, det står for. Det er der, vi skal være.

Jeg er den, der bringer disse tanker til overfladen, for det er sådan, at jeg forsøger at leve mit liv. Samlet. Helhed. Enhed. En fred, der overgår alt hvad jeg har prøvet tidligere og som samler alt hvad jeg er til et øjeblik. Det som jeg kender som nuet. Der finder I mig og der folder jeg mig ud, som den jeg er, altid og nu.

Tak for denne stund, nu, og med jer i dag sender jeg mit ønske om, at I kan opleve jeres dybeste natur og visdom hver dag, i enhver stund, og må den bringe jer frugt og fred. Tak for nu.

Kh Jon

Oprydning – part 13/14 – Den du virkelig er

20141225_120435

Velkommen til og vær, som du er!

Det kunne være overskriften i dag, for i dag er en vigtig dag. Det er den dag, hvor resten af dit liv kan opfattes som nyt og spændende. Det er en dag med klarhed og vilje til at gøre det, som føles nødvendigt og vigtigt for at din skønhed kan blomstre op og blive til den blomst, som du i virkligheden er. I østen sammenlignes mennesket med Lotus-blomsten og dens måde at vokse og være på og måske kan vi i vesten lære noget af dette. Men det er ikke det afsnittet i dag handler om. Det handler om kerne. Kernen i dig, det, som altid er med dig og det, som arbejder for, at dit liv bliver, som du ønsker det.

Nu kunne du måske tro, at jeg tænker på gud, som den der følger dig og den, som våger over dig. Men det er ikke denne del af dig, jeg taler om her. Nej, det er essensen af dig, som er landet her, som menneske og som et indvid i en større sammenhæng, som vi kalder for jorden. Der er ikke noget religiøst eller spirituelt i det, blot dig.

Mine første spørgsmål til dig er om du har mødt dig selv? Har du givet dig selv til at snakke med den du er? Lytter du til dig selv og hvordan forsøger du at få alt med, som er vigtigt for dig, ind i den stund du er i nu?

For ethvert menneske kommer den stund, hvor vi forsøger at kigge os selv dybt i øjnene og ser hvad der er vigtigst for os. Nogle tager selv initiativet og andre får serveret en stund, hvor vi er tvunget til at se dybt og være ærlige. Det kan være svært at være ærlig overfor sig selv og det kan være svært at se sandheden, hvis vi har en stærk tro på, at virkeligheden ser ud på en bestemt måde. Jeg vil derfor råde dig til at øve dig, så du jævnligt får set dybt i dig selv og derfor kan give dig selv muligheden for at være sand overfor det du ønsker dybest og ikke kun det, som er behageligt for dig, nemmest for dig eller rigtigt for andre. Det er den dybeste sandhed om hvad vi virkelig har brug for, at vi kommer hjem med. Vi kan måske endda mærke hvordan vi er i harmoni. Vi har skabt harmonien, fordi vores indre og ydre er bragt sammen af vores dybe intention om at være oprigtig og ærlig om det, som er lige nu. Selvom det drejer sig om begivenheder, der ér foregået, så er intentionen om at skabe kontakt mellem det indre og ydre en forløsende faktor, når vi udtrykker sandheden, som vi opfatter den og gør plads til, at nye sandheder kan lande.

Det kan være vigtigt at forstå, at de overbevisninger og holdninger vi tager til os som sandheder, er dem, som kæder vores nuværende liv sammen. De skaber en ring af sandheder, som er bygget til at hænge sammen og de situationer, som vi gennemgår i livet, er den strøm af begivenheder, som bevæger sig igennem ringen. Af og til hænger begivenheder fast i vores ring og der opstår følelser og tanker, der kan hjælpe os til at indkredse/nærme os det, som sidder fast og blokerer strømmen. Er vi bange for tage fat eller nærme os, så vokser “problemet”, fordi flere og flere begivenheder hænger fast i det og proppen bliver stor nok til, at vi kan gå i stå, blive stresset eller depressive. Vi må kigge ansvarsfyldt på det, som dukker op, og gerne lægge mærke til blokeringer så tidligt som muligt i forløbet, inden proppen bliver stor. Så vil det være nemmere at håndtere.

Det sker, at vi opdager, at de overbevisninger, som vi troede på, de opløses, idet vi ser dybere og oplever sandheden på nye måder, der befrier os fra den gamle måde at se livet på. Det er forløsning. Det gør vores ring af sandheder lettere at bære og udvider måske ringen, så endnu flere begivenheder kan rejse igennem os. Vi vil opleve det som berigende. Livet har udviklet sig for os. Vi har plads til at invitere nye oplevelser ind. Livet bliver dynamisk og levende.

De opdagelser vi gør, sker i sammenhæng med den dialog vi har med os selv og med den intention vi bærer rundt på fra øjeblik til øjeblik. Når vi virkelig lytter til det, som findes inden i os og giver os til at udtrykke denne sandhed, opstår en helhed bestående af det indres bevægelse, der gives fri til udtryk i omgivelserne. Her føler vi os fri. Her bliver vi entuasiastiske og skabende. Her bliver vi dem vi virkelig er.

Tak til dig for at lytte. Jeg håber, at læsningen har skabt mening hos dig, så du har noget med hjem.

Kh Jon

Oprydning – part 12/14 – Et menneske vågner op?

baggrundglidendec3b8rn2.jpg

Nu er det tidspunkt kommet, hvor øjeblikket nærmer sig til at mærke godt efter, hvad jeg oplever, er min dybeste vilje. Jeg vil fordybe mig i alt, hvad jeg gør og jeg vil mærke godt efter om det, som sker, passer med det, jeg ønsker, skal ske. Jeg er den, som elsker mig og alt hvad jeg gør, har en betydning for mig.

Sådan kunne jeg starte hver morgen efter, at jeg er vågnet og er stået ud af sengen. Det passer godt til mig, for jeg mærker virkelig, at jeg elsker det, jeg er. Det betyder ikke, at jeg kun elsker mig, men det betyder, at jeg er super vigtig for mig. Sådan har det ikke altid været. Jeg har ikke altid kunne udtrykke så stor en kærlighed til mig. Men jeg gør det nu og jeg bliver ved med det, sålænge jeg kan mærke, at det er bedst for mig.

Jeg er også den, der mærker godt efter, hvad der betyder noget for mig, udover mig selv og min krop, og her må jeg sige, at jeg elsker verdenen. Jeg tiltror verdenen meget. Jeg har tillid til, at andre mennesker finder deres rette vej i livet og at de kommer til mig, hvis de ønsker at spørge MIG om noget. Jeg har også stor tillid til, at når jeg føler et behov for at dele mig med andre, så er det rigtigt og jeg finder så en måde at gøre dette på. Jeg kan også føle, at jeg vil gøre noget for andre og det giver jeg mig til, hvis det føles som det rette nu. Det er sjældent IKKE det rette øjeblik. Og jeg elsker at være den, der lytter til mig, for jeg bliver ved med at overraske mig lidt og jeg vil mægtig gerne være min allerbedste ven, allertættest, med det, som jeg kender som mig. Det er faktisk lidt guddommeligt. Ikke som guddommeligt at bestemme over jorden og dens mennesker, men at være i en kontakt, hvor alt er muligt og sageligheden flyder i øjeblikket.

Sagelighed, tror jeg, er et misforstået begreb, for jeg oplever ikke sageligheden som et sted med paradis, hvor jeg intet skal lave eller får foræret alt. Nej, jeg oplever en indre glæde, der er mere konstant end jeg nogensinde har prøvet. En glæde over at være mig, at kende og være tæt på mig og at kunne finde mig i alle øjeblikke. Der er noget fantastisk over det og en dyb følelse af endelig at være meget tættere på hjem end jeg regner med. Men det, jeg vil fortælle dig om, kommer nu. Jeg oplever at være så tæt på at se mig selv, som jeg virkelig er. Jeg ønsker det så dybt og jeg mærker en tæthed og en lidenskab i det, som er balanceret, rolig og uendelig tålmodig.

Jeg kunne sige, at jeg var på vej ud på dybt vand og så ville du måske tro, at jeg er på vej ud i problemer. Men nej, det kan jeg efter længere tids følen efter og fornuft mærke, at det er jeg ikke. Jeg er på vej ind i det, jeg altid har været og er, og nu – i dette liv – er jeg endelig ved at erkende den hjemkomst og mærke den i mine sanser. Og jeg glæder mig sådan.

Jeg vil fortælle lidt om hvor jeg er. Jeg er den, der opdager mig selv igennem mine omgivelser og min kontakt med sanserne. Sanserne er helt ude og i kontakt med virkeligheden, og det er der, jeg vil være. Jeg er den, der leger med sanserne og giver mig selv lov til at mærke de sindrige forandringer og påvirkninger, som mine sanser modtager. Jeg oplever mit selv former den sansende oplevelse og giver sig til at fortælle mig, hvor jeg har brug for at gå hen og hvad jeg vil sige. Jeg er den, der for mine indre ører hører store sandheder og giver mig til at mærke, hvad Jon har brug for at være og gøre. Jeg er den, der mærker og skaber et liv i fuld overensstemmelse med hvad jeg er. Jeg er langt om længe den, som vågner helt op og ser verdenen som den er, hel og klar til en ny tid med helhed og mere velvære. En tid med fred og ro, og den ligevægt, der forstås og mærkes af alle mennesker, så jorden kan vågne op med os og vandre med ind i det ny univers, som vågner. Alt omkring os vågner af søvnen, både vintersøvnen, men også af den dvale, som er blevet en del af os. Indtil vi kan give os selv lov til at vågne op, slå øjnene op og misse lidt mod den fantastiske gyldne sol, der varmer og stråler i vores hverdag og i vores liv.

Øvelse. Lad alt ånde fred et øjeblik og spørg dig selv om du er villig til at være helt fredfyldt nu? Mærk godt efter om alle dele af din krop er enige i svaret og mærk hvad svaret er. Hvis du er villig, er du formentlig allerede fredfyldt. Hvis en del af dig siger nej til at tage imod fred nu, så acceptér det fuldstændigt som sandheden om hvordan du har det og giv dig til at elske denne del af dig. Du behøver ikke at gøre mere end dette. Det er rigeligt. 😉

DU er læremesteren for hele din jordiske eksistens og din krop er fyldt med signaler fra dit liv om hvad du har brug for. Tag dig godt af signalerne, brug dem til noget, der gavner hvem og hvad du er og vid, at din krop elsker den du er.

Tak for dette øjeblik. Jeg håber. at du har fået noget med hjem til dig.

Kh Jon

Oprydning – part 11/14 – Så intentionen, høst lykke, fred og glæde

20150731_195011

Kære alle jer læsere og et kærligt velkommen til dig, som læser nu!

Jeg er på et nyt eventyr, der begynder med g. G for guddommelighed. G for genkendelighed. G for gensyn med det jeg allerede kender og gerne vil have frem. Jeg vil gerne fremelske min guddommelige side, så den får en plads, der passer i perfekt kombination og enhed med mit jordiske liv. Jeg vil gerne arbejde på at få mit inderste usynlige univers til at integrere med mine jordiske dele, så jeg oplever, at de to sider blender og bliver til en enhed og helhed, der giver mig luft, frihed og fred. Det er et eventyr jeg har dyrket længe nu og i stigende grad er jeg klar til at tale om det. Jeg vil derfor sige noget mere nu 😉

Jeg er på en kurs, hvor kun mit allerbedste udtryk for mig er det rette og føles rigtigt. Jeg kender mig selv nu som en sammensat person af mange forskellige forhold og jeg mærker hvordan alle disse dele nu er begyndt at smelte sammen og blive til denne enhed. En enhed, hvor jeg ikke længere oplever, at mine sind rummer kampe og konflikter, men i stedet samarbejde og mere fred. Det betyder, at jeg bliver rolig og afslappet udadtil og jeg kan nyde den væren med stor glæde.  Jeg vil gerne sige til dig, der har vovet dig herind, at min oplevelse af livet er ikke, at det er en stor tag-selv platform, hvor alle bare kan lange til. Nej, det er snarere et sted med plads til individuel frihed, hvor livet bliver mere indholdsrigt og glædeligt, når jeg vælger at være i kontakt med mit indre væsen. Et væsen, som kender en højere orden end samfundsordenen, og som kender sin egen plads i et stort puslespil af brikker, som vi alle (mennesker) udgør herpå jorden. Jeg har tørstet efter at finde min egen plads og nu er jeg ved at være der. Jeg kender mig som den, der i øjeblikket samler brikkerne om hvem jeg er og giver mig til kende på en måde, så jeg kan mærke en samhørrighed mellem den, jeg er indeni og dem, som jeg omgiver mig med. I samhørrigheden behøver jeg ikke at være enig med andre, men jeg er en del af en større helhed, hvori andre indgår i, som jeg gør det.

Det er en stor omgang at arbejde med sin egen plads og sin væren, og jeg oplever faktisk, at når vi taler om at være lykkelig, så er vi lidt på et misforstået spor. Jeg vil selvfølgelig gerne være lykkelig, men jeg har oplevet, at når jeg forfulgte lykken som et mål, så var jeg ikke lykkelig. Det er først, når jeg opgiver at være lykkelig, at jeg faktisk kan blive det. Det er der, at jeg kommer i kontakt med det, som kan skabe lykken for mig. Min følelser og tanker er produkter af noget, jeg er og mine intentioner. Min intention styrer rigtigt meget. Det er den, som tiltrækker lykke, fred og glæde. Jeg har masser af indflydelse på det, som sker omkring mig, men jeg er ikke ansvarlig for mine følelser og tanker. De er noget, som opstår, som bliver givet til mig i det øjeblik, jeg modtager dem. Det er hints, indikatorer, der kan føre mig i den rette retning, så jeg kan vandre ind i mine drømmes realisering. Jeg ønsker jo, at mine drømme må blive til virkelighed, og det bliver de, når jeg lever dem.

Jeg er i gang med oprydning og oprydning tager tid, men tid er også noget individuelt og noget som hænger dybt sammen med mit indre. Derfor er det godt for mig at bruge tid på mig. Jeg vil sige til dig, som er på din egen sti, at livet er mirakuløst og vidunderligt, og det er forfærdeligt og grimt af og til. Sådan er livet. Men hvem er du i de skiftende situationer? Er du den, der tager godt imod alle livets situationer og ser dine medmennesker som dine nærmeste og som bærere af din personlige medicin? Det er ikke altid nemt. Det er jo en udvikling og udviklingen bærer os i retning af det, vi ønsker os allermest. Men for at vi kan modtage det, vi ønsker os allermest, må vi være klare og modtagelige for det, som livet forærer os, situationerne og menneskene i vores nærhed. Alt hvad som præsenterer sig i min nuværende situation er vigtigt for mig. Det kan være de mindste ting, rengøring af afløb, udskiftning af tandbørste. Forhold, som vi ikke nødvendigvis tillægger så stor betydning, de har betydning og måske langt mere end jeg havde forestillet mig.

Min pointe med at skrive dette indlæg er at gøre opmærksom på intentionen, som en vigtig faktor i den måde vi er på. Vores intention afspejler sig i vores krop, holdninger, ansigt, talemåde, handlemåde og alt hvad du kan komme i tanke om. Det er en central kraft i vores liv, som vi har med i alle vore situationer. Men måske har vi den ikke med bevidst? Det er her, hvor jeg vil foreslå dig at øve dig, så du kan få øje på intentionens klare betydning.

Øvelse.

  1. Du vælger en situation i din hverdag du på forhånd ved indtræffer. Mærk godt efter hvilken intention vil være vigtig for dig at have med ind i denne situation. Hvem og hvad har du brug for at være i denne situation for at kunne føle, at du har haft dig selv helt med? Lad både dit hjerte og din forstand rådgive dig.
  2. Gå derefter ind i situationen og medbring dig selv, som du ønsker.
  3. Når situationen er overstået, så mærk godt efter igen. Hvilken betydning har din forberedelse med intentionen haft? Havde du dig selv helt med? Var der noget du udelod eller ikke sagde, men følte?

Bevidst intention bringer ikke nødvendigvis bestemte resultater med sig, men du har dig selv med og er i stand til bruge situationen mere frit, udnytte potentialer og måske opnå mere end du drømmer om, fordi du mærker dig selv og betydningen af det, som foregår tydeligere. Det er ikke i resultatet, at livet leves. Det er i den intention vi bringer med os og vores evne til at være tilstede i situationen, der er liv.

Tak for, at du læste og lyttede med. Jeg håber, at du har fået noget med hjem til dig.

Kh Jon

Oprydning – part 10/14 – Overvej om du vil være i dybere kontakt med dit selv

20151225_221915

Dette lille afsnit starter på en måde anderledes, for det er en anderledes tid vi er i. Jeg sidder her 1. juledag og skriver på dette kapitel af oprydningen, fordi jeg oplever at al min opmærksomhed i den seneste tid er gået med at finde frem til hvem jeg er. Jeg har været så opsat på det, at jeg har ladet den fortsatte skrivning på denne oprydning ligge lidt og nu er jeg vendt tilbage.

Jeg vil gerne først introducere mig: jeg er den jeg altid har været, nu og i hvert øjeblik vender jeg tilbage til mig i centrum og lader alt hvad jeg er, komme ud til dem, som vil høre mig tale. Der er ikke et øjeblik, hvor jeg ikke brænder for at lade en strøm af orde komme til syne på denne mægtige side, men jeg er blevet klar over, at tiden ikke altid er til ord, og særligt ikke denne tid.

Den tid vi går ind i nu er langt mere fokuseret på det at være end det at gøre. Vi arbejder med alle sammen at finde vores indre frem, så vi i den nye tid, i det næste år, kan arbejde med at fremme vores indre sides tur ud i virkligheden. Det er en rejse, der er værd at rejse, for den tillader os at være nøjagtigt den vi er inderst inde, men blot flettet sammen med den ydre virkelighed, hvor vi møder familie, venner, samlevere, partnere med vores kroppe og lader verden se os, som de fantastiske mennesker vi er. Det er nu tilladt at lade sig selv komme frem helt, som du er. Du er faktisk opfordret til det. Jeg ser frem til at se dig som det hele menneske du er med alt det du er nu.

Og du er meget mere end du var før du startede på denne rejse. Vær ikke bange, for alt vil lykkedes for dig, når det rette øjeblik er kommet. Det øjeblik du længe har søgt efter og som findes inden i dig, i hjertet. Det er igennem hjertet, at alt må gå og det er igennem hjertet, at du må søge din egen sandhed om hvem du er nu for at finde den. Det er alt om det.

Øvelse. Tag nu et dybt kig på dig selv og vær klar i din beskrivelse af dit selv. Kan du kigge på dit selv og være tilfreds med alt hvad du ser? Mærk godt efter ……

  • Hvis du er tilfreds med alt hvad du mærker, så mærk dit hjerte nu og føl hvad der ligger på din vej foran dig.
  • Hvis du ikke er tilfreds med alt du mærker indeni dig, så forsøg at beskrive det, der føles ikke-tilfredsstillende. Giv dig selv evt. lov til at skrive det ned. Kig godt på det og mærk efter hvad du ikke er tilfreds med. Lad alt det utilfredsstillende forsvinde på en måde du finder tilfredsstillende. Du kan ex. lade det smelte væk eller rulle det sammen til en kugle, du kaster helt ud af billedet. Mærk derefter godt efter i kroppen. Der kan som regel føles en slags tomhed efter fjernelsen af det ikke-tilfredsstillende og det er helt naturligt. Nu er der plads til at fylde denne del op med noget nyt, som er mere passende for dig i øjeblikket. Lad dit hjerte diktere dig den sandhed du har brug for at høre og fortæl nu dig selv hvad du har brug for at høre. Mærk godt efter hvad du føler i kroppen nu. Fyldes du op? Hvilke følelser opstår der?

Du har nu arbejdet med dit selv og har du gjort det, som du følte var rigtigt, så føler du formentlig, at du er kommet videre med det du valgte at arbejde med. Tillykke med det!

Vi kan i vore liv vælge at arbejde med vores indre mere direkte eller vi kan lade livet være den afgørende faktor. Ved at arbejde bevidst med vores indre, fremmer vi også samarbejdet med vores indre og det vil afspejle sig i din hverdag som et mere rigt og det rette liv følt i sjælen. Jeg vil nu nøjes med at sige: velkommen i klubben af dem, som vælger at arbejde med sig selv! Det er et skønt sted at være for mig, for jeg har opdaget, at jeg er langt mere end jeg troede og det er skønt, som det toner frem i hverdagen nu.

Tak fordi du har lyttet og glæd dig til næste afsnit, som kommer om kort tid. Her vil jeg fortælle om den nye tids ånd, som har sit indtog allerede nu, som vi taler sammen.

Kh Jon

Oprydning – part 9/14 – Udtryk din ærlighed og vær dig

20150805_204950

Jeg er den, jeg er og det har jeg altid været. Det er et udsagn, som er meget sandt for mig i øjeblikket. For med det kan jeg være den, jeg er lige nu og jeg behøver ikke at være nogen anden. En stor frihed for mig. Måske har du en lignende frihed til at være den du er. Og hvis du ikke oplever, at du har det, så har du i hvert fald muligheden for at opnå det, hvis du vil. Det er det, jeg vil skrive om i dag. Om du har lysten til at være den DU er lige nu uanset om dine omgivelser vil noget andet med dig.

Jeg vil først fortælle lidt om mig selv. Jeg er 43 år gammel og godt på vej til at finde mig selv, mit sandeste jeg. Det er en proces, hvor jeg bruger mine sanser for at finde frem. Nogen gange har jeg brug for at grave lidt og så gør jeg det. Jeg stiller mig selv spørgsmål og giver mig til at svare så ærligt og dybt indefra, som jeg kan. Og det kan jeg efterhånden rigtigt godt. Jeg oplever, at når jeg giver mine inderste svar, så føler jeg mig helt hjemme i mit selv. Jeg er fuldkommen tilstede og villig til at være det. Jeg gemmer mig ikke og jeg har ikke brug for at være en anden, blot mig. Og det er rigeligt, for jeg opdager i disse sande øjeblikke, at jeg rummer mere end jeg troede eller regnede med. Det er fantastisk. Sådan er det hver gang, jeg giver mig til at være fuldstændig tro overfor det jeg oplever indeni. Jeg er der og nu.

Jeg oplever mig selv som speciel på en yderst kærlig måde. Jeg ved noget om hvor jeg har været henne og hvem jeg har været i de situationer og det hjælper mig i fornemmelsen af hvad jeg er for én. Jeg er nemlig en lille engel, der går rundt i menneskekrop og føler en liflig strøm af glæde og voksende anerkendelse af hvad jeg er og hvordan jeg er det. Jeg oplever mig selv i mange situationer hver dag, hvor jeg glædes over hvordan jeg besvarer mine kolleger og hvordan jeg passer ind i hverdagen med elever. Der er timer, hvor jeg møder stor anerkendelse og timer, hvor jeg finder mig selv alene med min anerkendelse. Det kan være svært, for jeg ved, at jeg gør det godt og jeg vil så gerne dele den gode oplevelse. Det er ikke sådan, at jeg føler, at jeg skal være en engel, men mere at jeg gerne vil være Jon og når jeg er det helt igennem, så kommer der en engleagtig glæde igennem mig og jeg mærker hvordan jeg elsker at være mig. Sådan har jeg ikke haft det for 20 år siden. Men det er min realitet nu og jeg glæder mig over det. Det er som om, at jeg virkelige kommer hjem til at være den jeg dybest set er og det er uendelig godt at være der.

Jeg vil gerne sige til dig, der læser dette her, at ind imellem, så spørger jeg mig selv om det virkelig kan være sandt. Kan det virkelig være rigtigt, at jeg kan have det så godt? Ja, det kan det og jeg er så glad for at kunne være den, der siger det. Jeg har også arbejdet længe med det, men det er ved at lykkedes nu, at være helt i kontakt med mit selv. mit inderste. Jeg vil spørge dig om du føler dig godt hjemme i det du er og det du laver?…Jeg stiller spørgsmålet til dig, for jeg oplever ikke, at andre har stillet det spørgsmål til mig. Jeg er her ikke for at være bedrevidende. Jeg kan bare fortælle, at det er absolut muligt at forvandle utilfredshed til tilfredshed. Jeg ved, at det er muligt, for jeg har selv gjort det. Jeg opdagede, at jeg bar rundt på mange andres meninger om mig og hvad jeg burde gøre og ikke burde gøre samt mine egne fejlagtige opfattelser af hvad andre mente om mig i en stor pærevælling. Det føles jo normalt i starten, fordi sådan har det altid føltes igennem hele barndommen og ungdommen, så hvorfor egentlig gøre noget ved det? Jeg viste egentlig ikke hvordan det ellers kunne føles, blot at andre følte sig mere trygge og viste mere selvværd. Men jeg begyndte at lægge mærke til de små forskelle i følelseslivet hos andre og hos mig, og kunne se, at jeg egentlig ikke nød en situation, men måske blot var der. Nogen gange, når jeg grinede sammen med kammerater og følte kammeratskabet, så var der en fællesfølelse og et samvær, som jeg begyndte at savne i andre situationer. Ved at være observerende om mig selv og lægge mærke til hvordan jeg havde det alene og sammen med andre, gik det op for mig, at jeg havde misset noget.

Har du misset noget? Er du glad og tilfreds med alt? Det behøver man ikke at være, er min erfaring, men det er vigtigt at være nærværende med dig selv og kroppen og mærke godt efter. Kan du også tage stilling til om du har det godt og gøre noget ved det?, så er du kommet langt i min optik. Min pointe i dag er at mærke godt efter hvordan du har det og spørge dig selv jævnligt om du føler dig helt hjemme. Hvis du ikke føler dig helt hjemme, så vær helt ærlig overfor dig selv om alt det, som foregår i dig lige nu, så vil du finde vejen hjem. Det er friheden til at være dig.

Kh Jon

Oprydning – part 8/14 – Lad nysgerrigheden guide dig

20151031_113251

Kære dig i efteråret, året lægger sig på hæld og den sidste del af kraften i træerne anbringes i de sidste forberedelser til vinteren, til forberedelsen af det nye år. I vores væren og sidste skridt lægges spiren til det nye års aktiviteter. Det gælder også dig og mig. Vi er stammer på det livstræ vi kalder mennesket. Vi sætter vore grene og blade i starten af året og vokser mod himlen, mod lyset, for deri henter vi vores kraft. Det er et fantastisk livsprogram vi alle indgår i og det fortsætter år efter år, indtil vi føler, at vi har løst vores opgaver eller ikke kan eller vil løse dem. Vi har mange muligheder for at finde ind til det allerhelligste i os og deri ligger kilden til vores ophav, vores indre kraft og smidighed. Vi er i stand til at udnytte jordens ressourcer og vi arbejder løbende på opbygge vores viden om jorden på en sådan måde, at vi kan indrette vore liv i harmonisk sammenhæng med jordens liv. Vi er hendes børn. Vi er bærere af hendes frugter, jorden, planter og dyrene, og derfor vil vi give vores liv i samarbejdet med det, som er hendes tilbud til os.  At vi kan bo her og bruge alt det, som er her på jorden i vores bestræbelser på at opbygge skønne og harmoniske liv, der er i overensstemmelse med livet i universet.

Der er liv overalt, omkring os og indeni os. Hver af vores kroppe er opbygget af billioner af små celler, der er avancerede eksistenser hver især og som samarbejder hver dag at give os det, som vi ønsker. Vi er her med mulighed for dybde i livet og evnen til at kommunikere. En evne, som kun få andre dyr på planeten har i et sammenligneligt omfang, som mennesket. Vi har derfor muligheden for at kommunikere med os selv og dem omkring os for at opfange, forstå og integrere det, som før var os uforståligt. Mit spørgsmål til dig er derfor: Er der spørgsmål om dit selv, som du ikke føler, at du forstår? Har du overvejet at formulere og stille spørgsmålene til dig selv og derefter lytte til dit eget svar, som du kan formulere på papiret. Der kommer et svar og det er muligvis anderledes end du tror. Det er fordi, at livet ikke nødvendigvis er, som vi mennesker tror det. Livet er mægtigt og fylder hele galaksen og universet.

Jeg vil give dig muligheden for at høre et af mine svar.  Jeg mærkede svaret, da jeg stillede et spørgsmål til mig selv, som jeg har båret på et stykke tid. Jeg stillede mig selv spørgsmålet om jeg har levet andre liv?

Mit svar var følgende:

“Kære Jon (sådan starter jeg overfor mig selv), du har levet mange liv og i alle disse liv har du levet på lignende måder og med lignende formål, som du gør nu. Vær glad for, at du stiller dette spørgsmål, for i dette spørgsmål findes kimen til din eksistens. Du er her for at fremme nysgerrigheden og give muligheden til mennesket om, at vi indeni bærer evnen til at svare på alle spørgsmål selv. Det er en evne, som er givet til os af os selv, for vi er fomidable væsener, der lever udenfor tid og rum, og træder ind i livet nu og da for at støtte den udvikling, som findes her. Alt hvad som sker her, sker i et samarbejde mellem alle mennesker og med alle andre livsformer, som findes her. Det er min opgave at være med til at vække mennesket til de næste skridt nedad livets udviklingstrin. Vi kommer oppefra og er i gang med at lære at være her. Og vi arbejder på at bringe guddommelige gaver ind i jordplanet igennem vore kroppe, som er små mirakuløse livseksistenser. I ethvert liv sker der mirakler hver dag, men det er ikke altid, at vi er interesseret i at se/opleve miraklet og deri finder vi mismodet. Vi finder depressionen, bekymringerne, alle de tilstande, som føles tunge og fyldt med tunge følelser. I alle dine liv har du mødt disse bekymringer, tristheden og irritationen sammen med glæden, lykkefølelsen, det ubekymrede liv og har set hvad det indebærer. Livet er én stor plads til at skabe det liv, som vi hver især drømmer om at skabe, og vi har mulighederne til det. Det sørger vores krop for. Den er fuldstændig integreret med jorden og lever her i ét med det, som er her. Så brug din krop og lad den give dig svarene til alle dine spørgsmål undervejs. Brug din krop, dit sind og din ånd i sammenhæng til at forme et liv, som bringer dig dyb glæde og mening, og den fred du kommer med nu.”

Mit svar overraskede mig, for jeg havde ikke forventet et svar af denne tydelighed. Det er lykkedes mig at integrere brugen af det-at-stille-de-rette-spørgsmål-for-mig-netop-nu med lysten til at finde svarene indeni mig, i hverdagen. Det giver mig indsigten og eventyrlysten til virkelig at ville udforske mit liv. Og sådan ved jeg, at vi alle har mulighed for at gøre det netop nu, at finde vores egen måde at udforske livet på.

Jeg vil gerne takke dig for at læse skrivet og måske giver det dig nye ideer til hvordan livet kan leves.

Kh Jon

Oprydning – part 7/14 – Hjemkomst til mig

Forside_Hjerte

Kære dig, der læser. Vid, at igennem din læsning kommer du til at møde mig. Mig, der er dig indeni. Vi har mødt hinanden mange gange før og vi elsker hinanden jævnligt. Jævnligt, ja, for jeg er med dig altid. Men du er ikke altid sammen med mig. Og det har du et dybt ønske om, for når vi er helt sammen, så føler du en dyb og glædelig forbindelse, der spreder sig helt ud i dine fingre og tæer indefra hjertet. Vær glad for, at du læser denne besked, for det viser, at du interesserer dig for denne forbindelse. En forbindelse, der kan og vil forandre dit liv uden at du behøver at gøre mere. Forandringen er, at du vælger at være sammen med mig. Jeg vil altid gerne være sammen med dig.

Det har du længtes efter at høre, så her kommer det:

Du er vendt hjem til mig nu, for du kan mærke, at i dit liv er der brug for mere enhed og harmoni i din måde at leve på. Du har været meget igennem og du har en fremtid foran dig, som kan give glædestårer i øjnene, når du mærker den komme, som nu. Den er godt på vej og du kan gøre alt for at den træder tydeligere frem blot ved at gøre det tydeligt for dig selv, at du ønsker en tæt forbindelse med mig. Spørgsmålet er om du ønsker denne tydelige og bevidste forbindelse i livet med mig.

  1. Start med at spørge dig selv om du er parat til et liv med mere nydelse og harmoni i dit indre? Svar med dit hjerte.
  2. Spørg derefter dig selv om du er parat til at gøre noget lige nu for at komme tættere på dig selv? Svar med dit hjerte.
  3. Spørg dig selv om du ønsker at være tættere på mig, dit inderste, som gerne vil være tættere på dig i dit bevidste liv? Svar med dit hjerte.
  4. Spørg dig selv til sidst her om disse tre spørgsmål og deres svar har haft en betydning for dig? Hvad fortæller dit hjerte?

Hjertet er dit inderste åndelige organ, som fortæller dig om alt det du har ønsket for dette liv. Du er den, der kan opfylde det og give dig selv den samlede livsoplevelse, som du altid har ønsket dig det. Det er muligt og det er nemmere end du tror. Det kræver ikke meget at gå i gang, for lysten er det, der driver værket i livet, lysten til et liv i harmoni, til et glædesfyldt langt øjeblik, hvor vi vandrer rundt her på jorden og giver til jorden. Jorden elsker os. Den har stillet sig til rådighed for dig og mig, og vi er dem, der sammen kan forene det, som længe har været adskilt, nemlig dig og mig. Vær ikke urolig. Alt er som det skal være. De følelser, som findes/opstår i dig, er blot tanker om hvad der kan ske, hvis du ikke lykkedes med det du ønsker. Det er ikke virkelighed.

Tro på dig selv og giv dig selv lov til hver dag at komme lidt tættere på mig. Så vil du mærke en ro og glæde indfinde sig i dig. Det vil være mig, der indfinder sig hos dig og vil være sammen med dig. Du vil mærke mig i dine følelser og i dine tanker, og du vil efterhånden kende mig som den du altid har været. Der er ingen forskel mellem os, men vi har været adskilt længe og har derfor brug for at lære/huske hvordan det er at finde sammen igen. Jeg er både din moder, din fader, din broder og søster på én gang og alt hvad vi gør sammen er oplevelsen om hjem i dig.

Tak for nu. Vi har besøgt dig og du har åbnet døren for os. Vi er dig meget taknemmelige og håber, at du vil lukke døren op igen, når du ser os og mærker os igen.

Kh Jon

 

Oprydning – part 6/14 – At gøre ønsker til noget vigtigt

20150730_192851

Oprydningen er nået til sit springende punkt: Holder mon de aftaler jeg har indgået med mig selv? Er det jeg har gjort og opnået, er det blevet til virkelighed? Det er vigtigt for mig, at de aftaler jeg laver med mit selv, at jeg også holder lidt øje med om de indfries, for der ligger en stor tilfredsstillelse at hente. Nemlig tilfredsstillelsen i at opleve hvordan livet forandrer sig, når vi laver en aftale med os selv.

Det er samtidigt vigtigt at se på hvordan forandringen tager form, for det er ikke altid, at det sker på den måde vi har forestillet os det på forhånd. Det er derfor vigtigt for mig, at se åbent og kærligt på det, som sker i lyset af det, som jeg ønskede ville ske. Mine ønsker kan blive til virkelighed, hvis jeg beslutter mig for at gøre dem til min intention. Når jeg bærer en klar intention, så giver livet mig også det jeg har ønsket mig. Hvis mine ønsker kan forstås på flere måder, så er der flere mulige udfald af ønsket. Derfor er det også vigtigt for mig at ønske netop det jeg har brug for. Så er sandsynligheden større for, at det bliver mere, som jeg ønsker det. En del af mig arbejder i det hinsides og er en slags kærlig forældrer, broder og søster til mig og jeg kan også lade ønsket være netop i den form, som jeg oprindeligt oplevede det og overlade det til denne side af mig at vide dybest set hvad det er, at jeg har brug for. Og så kommer indfrielsen som en slags behagelig og rar overraskelse for mig, hvor jeg ikke i forvejen havde forstillet mig hvad ønsket kunne komme til at betyde for mig. Og det er der jeg vil hen nu.

Jeg har lavet aftaler med mit selv om at give tilladelse til at lade mit indre komme helt frem og give det liv her i livet. Jeg har længe oplevet, hvordan jeg har været bange for at sige det jeg så og følte, og bange for ikke spille det spil, som jeg følte var forventet i situationen. Min barndom har været kraftigt præget af forventninger til, at jeg tog hensyn udadtil og jeg har måtte bruge tid på at finde tilbage til mig selv igen. Jeg har mærket et stort ønske i mig selv fra jeg var helt lille om at være noget, der har betydning. At være noget, der er helt unikt og som giver mig det fodfæste, som jeg har haft brug for. Og jeg oplever nu, at nu på en dyb måde kommer jeg i virkelig samvær med hele mig. En hel væren, der ikke efterlader tvivl og som til at starte med krævede en del mod at træde ind i. Nu føles det for det meste naturligt, men der er stadig situationer, hvor jeg kan mærke, at jeg ikke lyttede til den jeg er inderst inde. Og der giver jeg mig selv et stort kram, fordi jeg bliver ved og bliver den, der tager mig af mit selv.

Og det er det rigtige for mig. For hvis jeg ikke gør det, hvem kan så? Det kan selvfølgelig påstås, at hvis jeg har et andet menneske, som elsker mig, så er det muligt for mig at hente det jeg har brug for, hos et andet menneske. Men det er ikke en bæredygtig løsning for mig, for andre har ikke altid tid til mig eller kan give det jeg har brug for. Og hvis jeg er dygtig nok til at formulere mit behov, så andre kan forstå det, så har jeg ikke længere rigtigt brug for dem, for jeg har nok nærvær til at være sammen med mig og tage mig af mig. Løsningen for mig er at kunne være sammen med mit selv, at elske mit selv i hvert øjeblik, for jeg er den, jeg er og når jeg er det, så er jeg i hvert øjeblik sammen med noget jeg elsker og det elsker jeg. Sikke et øjeblik!

Et stankelben har siddet på mit vindue i stuen hele dagen og før det har andre stankelben siddet på ruden. De har været meget standhaftige og har også været inde i lejligheden ved flere lejligheder. Jeg gør dem ingenting og lader vinduerne stå åbne, så de kan komme ud igen. Jeg kan godt lide deres vedholdenhed, særligt når vinden tager til og regnen rammer ruden. Det er tydeligt hvordan de holder godt fast og kæmper for at blive i stærk blæst og det er min lektion her i dag, at vise mit selv, at det er vigtigt for mig at holde fast i de intentioner, som betyder noget for mig. Tak, stankelben, for at vise mig hvor vigtigt det er for mig.

Øjeblikket. Mærk efter hvilket ønske du sidder med netop nu og mærk godt efter hvor vigtigt det er for dig. Nyd følelsen og find ud af om du netop nu vil bruge det til noget.

Takket være min vedholdenhed føler jeg mig betydningsfuld og glad for at lave det jeg gør. Jeg er lykkelig, fordi jeg er den, jeg er og det har jeg opdaget, fordi jeg elsker mit selv aktivt.

Tak for nu og for din læsning. Jeg håber, at ordene og energien kan få betydning i dit liv.

Kh Jon

Oprydning – part 5/14 – Tal frit fra hjertet

20150823_165431

I mit indre findes nu en stemme, som taler sit fine sprog. Et sprog jeg føler mig forelsket i og jeg føler mig elsket, når jeg taler det. Det er et sprog, der kommer direkte fra mit hjerte og som både værner om mig og dem, som er i min nærhed, der lytter.

Jeg er nu alt det, jeg ønskede at være i går og jeg fortsætter min oprydning i hjertets tegn. Denne dag er jeg blevet klar over nødvendigheden af at være tro mod det, jeg kender som mig. Jeg er blevet klar over, at jeg kan sætte mange skibe i søen ved min sigen og gøren og at nogen af disse skibe er jeg ikke længere interesseret i at søsætte. Men hvordan kan jeg undgå det? Hvordan kan sige det, jeg har allermest brug for at sige og gøre det, jeg har allerdybest brug for at gøre?

Det kan jeg ved at bruge min intention som et fokuseringsværktøj for det, jeg ønsker at skabe lige nu. Hvis jeg ønsker at skabe en fredelig stund, så kan jeg beslutte mig for det og holde fast i den intention, mens jeg skaber. Så vil jeg skabe en fredelig stund. Kreativiteten vil komme til mig, når jeg blot holder fast i intentionen og ser mig om efter løsninger til at skabe denne stund. Og det virker, men jeg er blevet klar over, at så snart tænkningen sætter ind, så holder min kreativitet op, for så følger jeg allerede forberedte tankebaner, som er prøvet før. Jeg skal altså forsøge at undgå tænkning. Hvordan gør jeg det?

Jo, det er ganske enkelt. Jeg tømmer mit sind for alt og fokuserer udelukkende på min intention, fuldstændigt afventende og åben for ideer. Så kommer de med det samme. Noget dukker op. Et billede, en følelse, et syn, der leder mig på vej og når jeg følger vejen kommer resten af kreativiteten af sig selv. Det er enkelt, det er blot en ny vej, jeg aldrig har fulgt før, så min koncentration er vigtig.

For at sige det jeg har på hjerte og som er nyt, får jeg brug for at bevæge mig ud i det ukendte og turde tro på, at det virkelig er mig, der taler. Det kan lyde anderledes, men så længe at jeg taler fra mit inderste, mit hjerte, så vil det flyde med guld ud af min mund og fra min arme til dem omkring mig. Min klare erfaring er, at det virker og det virker hver gang. Der har været brug for øvelse i starten, fordi mine overbevisninger om hvem jeg er og hvad jeg er, er anderledes, når jeg er sammen med andre mennesker end når jeg er alene. Men det er skønt at få sagt det, som kommer direkte fra hjertet. Jeg føler mig fredfyldt og tømt, når jeg har sendet det ud, som jeg bærer indeni. Og jeg taler ikke her om blot at fortælle det, som jeg tænker, men det som mit hjerte gerne vil fortælle mig og min omverden. Det er så vigtigt for mig, at det vil jeg fortsætte med. Mit liv flytter sig ind i nye jagtmarker hver gang, at jeg tillader mig selv at komme helt på banen. Og jeg elsker det. Jeg håber også, at du vil komme til at mærke glæden i det, hvis du ikke allerede kender til det.

Øvelse. Du kan komme i gang ved blot at sige højt for dig selv “Nu vil jeg tale direkte fra mit hjerte, så jeg selv kan høre det og min omverden kan se mig som jeg er. Jeg vil sige at….” og så mærker du godt efter og siger det, som du føler dybest set er det rette at sige. Så kommer det hele af sig selv.

Jeg håber, at du har fået noget ud af læsningen og at din dag er blevet rigere. Tak for dette øjeblik og din læsning. Hav det godt med din nye måde at tale på.

Kh Jon

Oprydning – part 4/14 – At tillade mig selv at være alt det jeg er netop nu

20150731_195011

Jeg vågnede denne morgen med et behov for at være nøjagtig, som jeg er inden i. Det vil sige at jeg ikke lader vanerne bevæge mig eller taler fra vaner eller tidligere formuleringer, men siger det som netop er her nu. Intet mindre. Det er faktisk vigtigt for mig at vise mig selv, at jeg kan og jeg er villig til at vise mig netop, som jeg er, helt nøgen i en åndelig forstand. Det kræver en stor ærlighed fra mig, Jon, der er vant til at vandre omkring og tale og være, som han er. Det er også dybt forfriskende, for det er helt nyt, det som sker. Og jeg er vildt forelsket i at være en helt ny udgave af Jon i dette øjeblik.

Jeg har valgt at vise mig som Jon, der tillader sig selv at være alt det han er netop nu i dette øjeblik. Og jeg mærker, at det vil jeg gøre ved at udføre en handling, der tillader alt at komme frem. Lad os kalde det et ritual et øjeblik.

Jeg har valgt at markere denne lejlighed med en indianerdans. En dans, som er fuldstændigt intuitiv skabt netop nu, og som giver mig mulighed for at sige/synge netop det, som er i mig i indianerdansen, og være de bevægelser og de energier, som stråler ud i mig. Jeg bliver ved indtil jeg føler, at jeg er helt færdig og har udtrykt det, som er i mig netop nu og som gerne vil ud og vise sig selv.

Inden jeg udførte dansen kunne jeg mærke en lille modstand i mig selv, i den Jon, jeg havde været og jeg er glad for, at jeg gik i gang, for undervejs i dansen forsvandt denne følelse. Men der var noget der, jeg havde brug for at overvinde. Jeg havde brug for at overvinde en trang til at holde mig indenfor den konventionelle adfærd, indenfor den accepterede adfærd, der gør mig til en del af en stor gruppe mennesker. Jeg er blevet klar over, at det var jeg allerede, sådan kunne jeg godt være. Det havde jeg vist. Nu viste jeg mig selv at jeg kunne være mere og der kom nogle fantastiske minutter ud af det med mig selv, hvor jeg oplevede, at særligt i bevægelserne strømmede energi ud og bevægede mine arme og ben. Jeg vidste intuitivt hvordan armene og benene skulle være og det var en fed fornemmelse. Det var fuldstændigt min egen dans, og min ord/lyde, for det var mere intuitive lyde, forstærkede rytmerne. Stærk oplevelse!

Jeg oplevede også undervejs, at mit sind stillede spørgsmålet om det var godt nok med lidt bekymring, og her kunne jeg mærke, at det var faktisk helt fint og jeg nød det, da jeg hengav mig til det. Jeg fik en klar fornemmelse af, det var en ny Jon, der bevægede sig og sang i en rytme. Hvad mine naboer tænkte ved jeg ikke ;-), men jeg var ikke optaget af dem, jeg var optaget af kun mig og det jeg var. Skønt.

Jeg håber, at det kan give dig en idé om at vi kan være helt originale, hvis vi ønsker at være det og vi kan være det på en skøn og kærlig måde, så vi mærker os selv, som de kærlige væsener vi er.

Kh Jon

Oprydning – part 3/14 – At være den jeg er, når jeg er det

20150805_205004

Kære dig, der læser denne beskrivelse af 3-dagen med forandringer i mit indre og med en kærlighed til mig, som er mig ny og alligevel noget jeg kender særdeles godt. Jeg er den jeg er og jeg har altid været det. Mit selv kender ingen grænser, men jeg oplever, at i dagligdagen gør jeg ting og sager, som jeg bagefter undrer mig lidt over. Jeg er ikke altid med i det øjeblik, som jeg befinder mig i. Det er som om at øjeblikket er lidt foran mig og jeg er den, der pludselig finder mig her. Så i dag vil jeg tage beslutningen om at være med i dette øjeblik, nu og for altid. Jeg vil være et skabende menneske, der kan folde sig ud i dette øjeblik og bruge det kreativt, skønt og kærligt. Dér kan jeg mærke, at jeg rammer plet, for jeg elsker skønhed og jeg er begyndt at opdage min egen skønhed. Og det er skønt ;-).

Jeg vil tage beslutningen om denne formiddag, at være den, jeg er, når jeg er det. Ikke bagefter og ikke før, men når jeg mærker det. Jeg vil sige de ting, som kommer til mig fra mit hjerte og jeg vil bevæge min krop i overensstemmelse med de bevægelser, jeg kan mærke inde i kroppen, så der er overensstemmelse mellem det indre og det ydre. Jeg vil finde dette øjeblik i hvert øjeblik og opdage mig selv der, for jeg har valgt at opgive min gamle personlighed til fordel for det som dukker op nu. Der er jeg meget gladere og der kan jeg mærke, at den Jon jeg kender nu kommer til syne, som en stor hval, der glædeligt hilser mig velkommen og fortæller mig om den jeg er. Det er hvalens opgave at give historien videre og lade den blive kendt for alle, som bor her på jorden. Det er jordens record keeper. Det var for dig, som interesserer sig for jordens åndelighed og den måde vi arbejder sammen med dyrene og planterne på.

Jeg vil nu fortælle lidt om hvad der skete den dag og hvilken betydning det havde og har haft siden den dag. Jeg vågner hver morgen og giver mig selv lov til at skrive det ned, som jeg har brug for at høre. Hvis jeg har brug for at høre om min egen glæde, fordi jeg ikke føler mig glad, så skriver jeg om hvorfor jeg er glad og hvad jeg er glad for lige nu. For eksempel er jeg glad for, at jeg har givet mig selv tilladelse til at nedskrive det som jeg har brug for. For når jeg gør det, så opstår min glæde og jeg finder, at den varer ved hele dagen, fordi jeg kan huske det tydeligt og jeg glædede mig over at gøre det for mig. Der er ingen andre, der kan gøre det for mig. Jeg er den eneste med den eksakte viden, der skal til for at sige det på den rette måde, så jeg kan mærke, at jeg er elsket. Andre kan også sige noget, så jeg føler mig elsket, men i dette øjeblik er det mig, der ved, at jeg har brug for det.

Til at markere overgangen til den nye væren og stedfæste den med noget jeg kan huske, så har jeg valgt at udføre et lille ritual.

Jeg lader venstre arm kramme højre arm, som krammer tilbage. Jeg lader venstre ven kramme højre ben, som krammer tilbage. Og jeg siger højt for mig selv “alt hvad jeg gør eller er, er fremover i bevidst samarbejde med mit indre og alt hvad jeg sender ud vil være i bevidst samarbejde med mit indre”.

Jeg har brugt det i løbet af dagen, hvor jeg har hængt vasketøj op. Der var engang, hvor jeg havde svært ved det, fordi jeg havde lært, at det bare er noget arbejde, der skal overstås. Jeg havde egentlig ikke tygget på om jeg kunne lide arbejdet eller om jeg kunne udføre det på en måde, så jeg elsker at gøre det. Men det kan jeg nu takket være, at jeg fortæller mig selv hvad jeg har brug for at høre og når jeg gør det, bliver alt klart for mig og hvad jeg vil gøre netop nu. Tak fordi du lyttede og jeg glæder mig til, at nogle af ideerne måske kan få nytte i dit liv.

Kh Jon