Som en nødvendig del af din rejse vil du få brug for at hente dine evner og viden frem. Du vil få brug for at opleve hvem og hvad du er i dette liv og det gør du ved at hente dine oplevelser frem af din bevidsthed. Du har brug for hjælp til denne del, hvis du ønsker at gøre rejsen i dette liv, for vores evne til at se vores selv i sin helhed er begrænset og gives kun lidt ad gangen.
Indsigten i dit liv vil hjælpe dig til at træffe nye valg efterhånden, som du kommer til at kende dig selv i en mere hel sammenhæng. Du vil her støde på et behov for at være hel og ren, og i den sammenhæng vil vi begge arbejde på at medvirke til din genfødsel som et helt og rent væsen.
Til dig, der gerne vil forstå: Nye valg opstår efterhånden som din bevidsthed om dig selv vokser og ekspanderer. I denne nye fase vil du se, føle og mærke dig selv som et nyt væsen i en menneske krop. Glæd dig over dette, for det vil give god mening for dig. Ting vil falde på plads og din forståelse og evne til at være her vil forvandles til det du altid har ønsket for dig selv dybest set.
Dybest set betyder, at du lever på mange erfaringsplaner og i dette live har du valgt at integrere din erfaringsplaner til én eksistens, forenet i ånd, sind og krop. Når du lever dybest set er det din inderste og dybeste virkelighed, der får lov til at komme frem og blive integreret i det du er i denne verden.