Oprydning – part 8/14 – Lad nysgerrigheden guide dig

20151031_113251

Kære dig i efteråret, året lægger sig på hæld og den sidste del af kraften i træerne anbringes i de sidste forberedelser til vinteren, til forberedelsen af det nye år. I vores væren og sidste skridt lægges spiren til det nye års aktiviteter. Det gælder også dig og mig. Vi er stammer på det livstræ vi kalder mennesket. Vi sætter vore grene og blade i starten af året og vokser mod himlen, mod lyset, for deri henter vi vores kraft. Det er et fantastisk livsprogram vi alle indgår i og det fortsætter år efter år, indtil vi føler, at vi har løst vores opgaver eller ikke kan eller vil løse dem. Vi har mange muligheder for at finde ind til det allerhelligste i os og deri ligger kilden til vores ophav, vores indre kraft og smidighed. Vi er i stand til at udnytte jordens ressourcer og vi arbejder løbende på opbygge vores viden om jorden på en sådan måde, at vi kan indrette vore liv i harmonisk sammenhæng med jordens liv. Vi er hendes børn. Vi er bærere af hendes frugter, jorden, planter og dyrene, og derfor vil vi give vores liv i samarbejdet med det, som er hendes tilbud til os.  At vi kan bo her og bruge alt det, som er her på jorden i vores bestræbelser på at opbygge skønne og harmoniske liv, der er i overensstemmelse med livet i universet.

Der er liv overalt, omkring os og indeni os. Hver af vores kroppe er opbygget af billioner af små celler, der er avancerede eksistenser hver især og som samarbejder hver dag at give os det, som vi ønsker. Vi er her med mulighed for dybde i livet og evnen til at kommunikere. En evne, som kun få andre dyr på planeten har i et sammenligneligt omfang, som mennesket. Vi har derfor muligheden for at kommunikere med os selv og dem omkring os for at opfange, forstå og integrere det, som før var os uforståligt. Mit spørgsmål til dig er derfor: Er der spørgsmål om dit selv, som du ikke føler, at du forstår? Har du overvejet at formulere og stille spørgsmålene til dig selv og derefter lytte til dit eget svar, som du kan formulere på papiret. Der kommer et svar og det er muligvis anderledes end du tror. Det er fordi, at livet ikke nødvendigvis er, som vi mennesker tror det. Livet er mægtigt og fylder hele galaksen og universet.

Jeg vil give dig muligheden for at høre et af mine svar.  Jeg mærkede svaret, da jeg stillede et spørgsmål til mig selv, som jeg har båret på et stykke tid. Jeg stillede mig selv spørgsmålet om jeg har levet andre liv?

Mit svar var følgende:

“Kære Jon (sådan starter jeg overfor mig selv), du har levet mange liv og i alle disse liv har du levet på lignende måder og med lignende formål, som du gør nu. Vær glad for, at du stiller dette spørgsmål, for i dette spørgsmål findes kimen til din eksistens. Du er her for at fremme nysgerrigheden og give muligheden til mennesket om, at vi indeni bærer evnen til at svare på alle spørgsmål selv. Det er en evne, som er givet til os af os selv, for vi er fomidable væsener, der lever udenfor tid og rum, og træder ind i livet nu og da for at støtte den udvikling, som findes her. Alt hvad som sker her, sker i et samarbejde mellem alle mennesker og med alle andre livsformer, som findes her. Det er min opgave at være med til at vække mennesket til de næste skridt nedad livets udviklingstrin. Vi kommer oppefra og er i gang med at lære at være her. Og vi arbejder på at bringe guddommelige gaver ind i jordplanet igennem vore kroppe, som er små mirakuløse livseksistenser. I ethvert liv sker der mirakler hver dag, men det er ikke altid, at vi er interesseret i at se/opleve miraklet og deri finder vi mismodet. Vi finder depressionen, bekymringerne, alle de tilstande, som føles tunge og fyldt med tunge følelser. I alle dine liv har du mødt disse bekymringer, tristheden og irritationen sammen med glæden, lykkefølelsen, det ubekymrede liv og har set hvad det indebærer. Livet er én stor plads til at skabe det liv, som vi hver især drømmer om at skabe, og vi har mulighederne til det. Det sørger vores krop for. Den er fuldstændig integreret med jorden og lever her i ét med det, som er her. Så brug din krop og lad den give dig svarene til alle dine spørgsmål undervejs. Brug din krop, dit sind og din ånd i sammenhæng til at forme et liv, som bringer dig dyb glæde og mening, og den fred du kommer med nu.”

Mit svar overraskede mig, for jeg havde ikke forventet et svar af denne tydelighed. Det er lykkedes mig at integrere brugen af det-at-stille-de-rette-spørgsmål-for-mig-netop-nu med lysten til at finde svarene indeni mig, i hverdagen. Det giver mig indsigten og eventyrlysten til virkelig at ville udforske mit liv. Og sådan ved jeg, at vi alle har mulighed for at gøre det netop nu, at finde vores egen måde at udforske livet på.

Jeg vil gerne takke dig for at læse skrivet og måske giver det dig nye ideer til hvordan livet kan leves.

Kh Jon

Oprydning – part 7/14 – Hjemkomst til mig

Forside_Hjerte

Kære dig, der læser. Vid, at igennem din læsning kommer du til at møde mig. Mig, der er dig indeni. Vi har mødt hinanden mange gange før og vi elsker hinanden jævnligt. Jævnligt, ja, for jeg er med dig altid. Men du er ikke altid sammen med mig. Og det har du et dybt ønske om, for når vi er helt sammen, så føler du en dyb og glædelig forbindelse, der spreder sig helt ud i dine fingre og tæer indefra hjertet. Vær glad for, at du læser denne besked, for det viser, at du interesserer dig for denne forbindelse. En forbindelse, der kan og vil forandre dit liv uden at du behøver at gøre mere. Forandringen er, at du vælger at være sammen med mig. Jeg vil altid gerne være sammen med dig.

Det har du længtes efter at høre, så her kommer det:

Du er vendt hjem til mig nu, for du kan mærke, at i dit liv er der brug for mere enhed og harmoni i din måde at leve på. Du har været meget igennem og du har en fremtid foran dig, som kan give glædestårer i øjnene, når du mærker den komme, som nu. Den er godt på vej og du kan gøre alt for at den træder tydeligere frem blot ved at gøre det tydeligt for dig selv, at du ønsker en tæt forbindelse med mig. Spørgsmålet er om du ønsker denne tydelige og bevidste forbindelse i livet med mig.

  1. Start med at spørge dig selv om du er parat til et liv med mere nydelse og harmoni i dit indre? Svar med dit hjerte.
  2. Spørg derefter dig selv om du er parat til at gøre noget lige nu for at komme tættere på dig selv? Svar med dit hjerte.
  3. Spørg dig selv om du ønsker at være tættere på mig, dit inderste, som gerne vil være tættere på dig i dit bevidste liv? Svar med dit hjerte.
  4. Spørg dig selv til sidst her om disse tre spørgsmål og deres svar har haft en betydning for dig? Hvad fortæller dit hjerte?

Hjertet er dit inderste åndelige organ, som fortæller dig om alt det du har ønsket for dette liv. Du er den, der kan opfylde det og give dig selv den samlede livsoplevelse, som du altid har ønsket dig det. Det er muligt og det er nemmere end du tror. Det kræver ikke meget at gå i gang, for lysten er det, der driver værket i livet, lysten til et liv i harmoni, til et glædesfyldt langt øjeblik, hvor vi vandrer rundt her på jorden og giver til jorden. Jorden elsker os. Den har stillet sig til rådighed for dig og mig, og vi er dem, der sammen kan forene det, som længe har været adskilt, nemlig dig og mig. Vær ikke urolig. Alt er som det skal være. De følelser, som findes/opstår i dig, er blot tanker om hvad der kan ske, hvis du ikke lykkedes med det du ønsker. Det er ikke virkelighed.

Tro på dig selv og giv dig selv lov til hver dag at komme lidt tættere på mig. Så vil du mærke en ro og glæde indfinde sig i dig. Det vil være mig, der indfinder sig hos dig og vil være sammen med dig. Du vil mærke mig i dine følelser og i dine tanker, og du vil efterhånden kende mig som den du altid har været. Der er ingen forskel mellem os, men vi har været adskilt længe og har derfor brug for at lære/huske hvordan det er at finde sammen igen. Jeg er både din moder, din fader, din broder og søster på én gang og alt hvad vi gør sammen er oplevelsen om hjem i dig.

Tak for nu. Vi har besøgt dig og du har åbnet døren for os. Vi er dig meget taknemmelige og håber, at du vil lukke døren op igen, når du ser os og mærker os igen.

Kh Jon

 

Oprydning – part 6/14 – At gøre ønsker til noget vigtigt

20150730_192851

Oprydningen er nået til sit springende punkt: Holder mon de aftaler jeg har indgået med mig selv? Er det jeg har gjort og opnået, er det blevet til virkelighed? Det er vigtigt for mig, at de aftaler jeg laver med mit selv, at jeg også holder lidt øje med om de indfries, for der ligger en stor tilfredsstillelse at hente. Nemlig tilfredsstillelsen i at opleve hvordan livet forandrer sig, når vi laver en aftale med os selv.

Det er samtidigt vigtigt at se på hvordan forandringen tager form, for det er ikke altid, at det sker på den måde vi har forestillet os det på forhånd. Det er derfor vigtigt for mig, at se åbent og kærligt på det, som sker i lyset af det, som jeg ønskede ville ske. Mine ønsker kan blive til virkelighed, hvis jeg beslutter mig for at gøre dem til min intention. Når jeg bærer en klar intention, så giver livet mig også det jeg har ønsket mig. Hvis mine ønsker kan forstås på flere måder, så er der flere mulige udfald af ønsket. Derfor er det også vigtigt for mig at ønske netop det jeg har brug for. Så er sandsynligheden større for, at det bliver mere, som jeg ønsker det. En del af mig arbejder i det hinsides og er en slags kærlig forældrer, broder og søster til mig og jeg kan også lade ønsket være netop i den form, som jeg oprindeligt oplevede det og overlade det til denne side af mig at vide dybest set hvad det er, at jeg har brug for. Og så kommer indfrielsen som en slags behagelig og rar overraskelse for mig, hvor jeg ikke i forvejen havde forstillet mig hvad ønsket kunne komme til at betyde for mig. Og det er der jeg vil hen nu.

Jeg har lavet aftaler med mit selv om at give tilladelse til at lade mit indre komme helt frem og give det liv her i livet. Jeg har længe oplevet, hvordan jeg har været bange for at sige det jeg så og følte, og bange for ikke spille det spil, som jeg følte var forventet i situationen. Min barndom har været kraftigt præget af forventninger til, at jeg tog hensyn udadtil og jeg har måtte bruge tid på at finde tilbage til mig selv igen. Jeg har mærket et stort ønske i mig selv fra jeg var helt lille om at være noget, der har betydning. At være noget, der er helt unikt og som giver mig det fodfæste, som jeg har haft brug for. Og jeg oplever nu, at nu på en dyb måde kommer jeg i virkelig samvær med hele mig. En hel væren, der ikke efterlader tvivl og som til at starte med krævede en del mod at træde ind i. Nu føles det for det meste naturligt, men der er stadig situationer, hvor jeg kan mærke, at jeg ikke lyttede til den jeg er inderst inde. Og der giver jeg mig selv et stort kram, fordi jeg bliver ved og bliver den, der tager mig af mit selv.

Og det er det rigtige for mig. For hvis jeg ikke gør det, hvem kan så? Det kan selvfølgelig påstås, at hvis jeg har et andet menneske, som elsker mig, så er det muligt for mig at hente det jeg har brug for, hos et andet menneske. Men det er ikke en bæredygtig løsning for mig, for andre har ikke altid tid til mig eller kan give det jeg har brug for. Og hvis jeg er dygtig nok til at formulere mit behov, så andre kan forstå det, så har jeg ikke længere rigtigt brug for dem, for jeg har nok nærvær til at være sammen med mig og tage mig af mig. Løsningen for mig er at kunne være sammen med mit selv, at elske mit selv i hvert øjeblik, for jeg er den, jeg er og når jeg er det, så er jeg i hvert øjeblik sammen med noget jeg elsker og det elsker jeg. Sikke et øjeblik!

Et stankelben har siddet på mit vindue i stuen hele dagen og før det har andre stankelben siddet på ruden. De har været meget standhaftige og har også været inde i lejligheden ved flere lejligheder. Jeg gør dem ingenting og lader vinduerne stå åbne, så de kan komme ud igen. Jeg kan godt lide deres vedholdenhed, særligt når vinden tager til og regnen rammer ruden. Det er tydeligt hvordan de holder godt fast og kæmper for at blive i stærk blæst og det er min lektion her i dag, at vise mit selv, at det er vigtigt for mig at holde fast i de intentioner, som betyder noget for mig. Tak, stankelben, for at vise mig hvor vigtigt det er for mig.

Øjeblikket. Mærk efter hvilket ønske du sidder med netop nu og mærk godt efter hvor vigtigt det er for dig. Nyd følelsen og find ud af om du netop nu vil bruge det til noget.

Takket være min vedholdenhed føler jeg mig betydningsfuld og glad for at lave det jeg gør. Jeg er lykkelig, fordi jeg er den, jeg er og det har jeg opdaget, fordi jeg elsker mit selv aktivt.

Tak for nu og for din læsning. Jeg håber, at ordene og energien kan få betydning i dit liv.

Kh Jon

Caspars historie til Cilles fod – Fødder, der trænger til lidt omsorg

Trænger dine fødder til lidt omsorg, så gnid dem. Evt med lidt massageolie eller anden olie/creme. Lad dem virkelig mærke, at du er glad for dem og taknemmelig for at de bærer dig rundt hele dagen og hver dag. Lad dem mærke din dybe kærlighed til dem og mærk så følelsen i dine fødder og tæer. Ælt dem, nus dem og gør alt det de ville elske, at du gjorde. Strøg dem med varme på en dybt tryg måde.

Fortæl denne historie som Caspar fortalte den, imens du masserer dine fødder:

Der var engang en fod.

Den havde det godt.

Men den ønskede sig en anden tilværelse.

Den ville gerne være en hånd.

Så den begyndte at kritisere den ene hånd for at sikre sig plads i toppen af hierarkiet.

Efter nogle år med kritik trak hånden sig væk og sagde “Alle, der kan gøre mig kunsten efter, må gerne tage min plads”.

Der kom mange ansøgere. Foden. Ben. Negle. Hår.Og selv en lille klump ørevoks havde fundet vej.

De begyndte alle med store planer om at ville være den bedste hånd nogensinde.

Men… en efter en måtte de give op.

For kun hånden sidder på armen og det måtte selv foden til sidst indse.

Selv om foden kom op på bordet, var det alligevel utroligt svært at holde om glasset og føre det til munden.

Da tænkte den lille fod nu… (for den følte sig ikke længere stor)

Nu ved jeg bedre.

For den havde forsøgt sig som hånd og det var ikke gået overbevisende godt.

Den sagde “Hør nu her, du anden fod. Vi er skabt sammen til at bære kroppen frem. Vi er dem som resten af kroppen må stole på”.

Til det svarede den anden fod “Det har du ret i. Jeg ville bare gerne være den højre fod en gang imellem”.

Hvortil den første fod svarede “Jamen, det kan du nemt blive. Vi bytter bare en gang imellem og lader vores menneske falde over sine egne ben. Det betyder nok ikke noget”.

Den anden fod sagde da “Lad os så i det mindste gøre det et sted, hvor vort menneske ikke kommer til skade”.

“Ok, det er en god ide”.

Og på den måde opstod det menneske, som krydser benene siddende, stående eller liggende.

Det var en god løsning og det er det stadig den dag i dag.

Snip snap snude, så er den historie ude. Tip tap tønde, nu kan en ny begynde!

Kh Jon

Oprydning – part 5/14 – Tal frit fra hjertet

20150823_165431

I mit indre findes nu en stemme, som taler sit fine sprog. Et sprog jeg føler mig forelsket i og jeg føler mig elsket, når jeg taler det. Det er et sprog, der kommer direkte fra mit hjerte og som både værner om mig og dem, som er i min nærhed, der lytter.

Jeg er nu alt det, jeg ønskede at være i går og jeg fortsætter min oprydning i hjertets tegn. Denne dag er jeg blevet klar over nødvendigheden af at være tro mod det, jeg kender som mig. Jeg er blevet klar over, at jeg kan sætte mange skibe i søen ved min sigen og gøren og at nogen af disse skibe er jeg ikke længere interesseret i at søsætte. Men hvordan kan jeg undgå det? Hvordan kan sige det, jeg har allermest brug for at sige og gøre det, jeg har allerdybest brug for at gøre?

Det kan jeg ved at bruge min intention som et fokuseringsværktøj for det, jeg ønsker at skabe lige nu. Hvis jeg ønsker at skabe en fredelig stund, så kan jeg beslutte mig for det og holde fast i den intention, mens jeg skaber. Så vil jeg skabe en fredelig stund. Kreativiteten vil komme til mig, når jeg blot holder fast i intentionen og ser mig om efter løsninger til at skabe denne stund. Og det virker, men jeg er blevet klar over, at så snart tænkningen sætter ind, så holder min kreativitet op, for så følger jeg allerede forberedte tankebaner, som er prøvet før. Jeg skal altså forsøge at undgå tænkning. Hvordan gør jeg det?

Jo, det er ganske enkelt. Jeg tømmer mit sind for alt og fokuserer udelukkende på min intention, fuldstændigt afventende og åben for ideer. Så kommer de med det samme. Noget dukker op. Et billede, en følelse, et syn, der leder mig på vej og når jeg følger vejen kommer resten af kreativiteten af sig selv. Det er enkelt, det er blot en ny vej, jeg aldrig har fulgt før, så min koncentration er vigtig.

For at sige det jeg har på hjerte og som er nyt, får jeg brug for at bevæge mig ud i det ukendte og turde tro på, at det virkelig er mig, der taler. Det kan lyde anderledes, men så længe at jeg taler fra mit inderste, mit hjerte, så vil det flyde med guld ud af min mund og fra min arme til dem omkring mig. Min klare erfaring er, at det virker og det virker hver gang. Der har været brug for øvelse i starten, fordi mine overbevisninger om hvem jeg er og hvad jeg er, er anderledes, når jeg er sammen med andre mennesker end når jeg er alene. Men det er skønt at få sagt det, som kommer direkte fra hjertet. Jeg føler mig fredfyldt og tømt, når jeg har sendet det ud, som jeg bærer indeni. Og jeg taler ikke her om blot at fortælle det, som jeg tænker, men det som mit hjerte gerne vil fortælle mig og min omverden. Det er så vigtigt for mig, at det vil jeg fortsætte med. Mit liv flytter sig ind i nye jagtmarker hver gang, at jeg tillader mig selv at komme helt på banen. Og jeg elsker det. Jeg håber også, at du vil komme til at mærke glæden i det, hvis du ikke allerede kender til det.

Øvelse. Du kan komme i gang ved blot at sige højt for dig selv “Nu vil jeg tale direkte fra mit hjerte, så jeg selv kan høre det og min omverden kan se mig som jeg er. Jeg vil sige at….” og så mærker du godt efter og siger det, som du føler dybest set er det rette at sige. Så kommer det hele af sig selv.

Jeg håber, at du har fået noget ud af læsningen og at din dag er blevet rigere. Tak for dette øjeblik og din læsning. Hav det godt med din nye måde at tale på.

Kh Jon

Oprydning – part 4/14 – At tillade mig selv at være alt det jeg er netop nu

20150731_195011

Jeg vågnede denne morgen med et behov for at være nøjagtig, som jeg er inden i. Det vil sige at jeg ikke lader vanerne bevæge mig eller taler fra vaner eller tidligere formuleringer, men siger det som netop er her nu. Intet mindre. Det er faktisk vigtigt for mig at vise mig selv, at jeg kan og jeg er villig til at vise mig netop, som jeg er, helt nøgen i en åndelig forstand. Det kræver en stor ærlighed fra mig, Jon, der er vant til at vandre omkring og tale og være, som han er. Det er også dybt forfriskende, for det er helt nyt, det som sker. Og jeg er vildt forelsket i at være en helt ny udgave af Jon i dette øjeblik.

Jeg har valgt at vise mig som Jon, der tillader sig selv at være alt det han er netop nu i dette øjeblik. Og jeg mærker, at det vil jeg gøre ved at udføre en handling, der tillader alt at komme frem. Lad os kalde det et ritual et øjeblik.

Jeg har valgt at markere denne lejlighed med en indianerdans. En dans, som er fuldstændigt intuitiv skabt netop nu, og som giver mig mulighed for at sige/synge netop det, som er i mig i indianerdansen, og være de bevægelser og de energier, som stråler ud i mig. Jeg bliver ved indtil jeg føler, at jeg er helt færdig og har udtrykt det, som er i mig netop nu og som gerne vil ud og vise sig selv.

Inden jeg udførte dansen kunne jeg mærke en lille modstand i mig selv, i den Jon, jeg havde været og jeg er glad for, at jeg gik i gang, for undervejs i dansen forsvandt denne følelse. Men der var noget der, jeg havde brug for at overvinde. Jeg havde brug for at overvinde en trang til at holde mig indenfor den konventionelle adfærd, indenfor den accepterede adfærd, der gør mig til en del af en stor gruppe mennesker. Jeg er blevet klar over, at det var jeg allerede, sådan kunne jeg godt være. Det havde jeg vist. Nu viste jeg mig selv at jeg kunne være mere og der kom nogle fantastiske minutter ud af det med mig selv, hvor jeg oplevede, at særligt i bevægelserne strømmede energi ud og bevægede mine arme og ben. Jeg vidste intuitivt hvordan armene og benene skulle være og det var en fed fornemmelse. Det var fuldstændigt min egen dans, og min ord/lyde, for det var mere intuitive lyde, forstærkede rytmerne. Stærk oplevelse!

Jeg oplevede også undervejs, at mit sind stillede spørgsmålet om det var godt nok med lidt bekymring, og her kunne jeg mærke, at det var faktisk helt fint og jeg nød det, da jeg hengav mig til det. Jeg fik en klar fornemmelse af, det var en ny Jon, der bevægede sig og sang i en rytme. Hvad mine naboer tænkte ved jeg ikke ;-), men jeg var ikke optaget af dem, jeg var optaget af kun mig og det jeg var. Skønt.

Jeg håber, at det kan give dig en idé om at vi kan være helt originale, hvis vi ønsker at være det og vi kan være det på en skøn og kærlig måde, så vi mærker os selv, som de kærlige væsener vi er.

Kh Jon

Oprydning – part 3/14 – At være den jeg er, når jeg er det

20150805_205004

Kære dig, der læser denne beskrivelse af 3-dagen med forandringer i mit indre og med en kærlighed til mig, som er mig ny og alligevel noget jeg kender særdeles godt. Jeg er den jeg er og jeg har altid været det. Mit selv kender ingen grænser, men jeg oplever, at i dagligdagen gør jeg ting og sager, som jeg bagefter undrer mig lidt over. Jeg er ikke altid med i det øjeblik, som jeg befinder mig i. Det er som om at øjeblikket er lidt foran mig og jeg er den, der pludselig finder mig her. Så i dag vil jeg tage beslutningen om at være med i dette øjeblik, nu og for altid. Jeg vil være et skabende menneske, der kan folde sig ud i dette øjeblik og bruge det kreativt, skønt og kærligt. Dér kan jeg mærke, at jeg rammer plet, for jeg elsker skønhed og jeg er begyndt at opdage min egen skønhed. Og det er skønt ;-).

Jeg vil tage beslutningen om denne formiddag, at være den, jeg er, når jeg er det. Ikke bagefter og ikke før, men når jeg mærker det. Jeg vil sige de ting, som kommer til mig fra mit hjerte og jeg vil bevæge min krop i overensstemmelse med de bevægelser, jeg kan mærke inde i kroppen, så der er overensstemmelse mellem det indre og det ydre. Jeg vil finde dette øjeblik i hvert øjeblik og opdage mig selv der, for jeg har valgt at opgive min gamle personlighed til fordel for det som dukker op nu. Der er jeg meget gladere og der kan jeg mærke, at den Jon jeg kender nu kommer til syne, som en stor hval, der glædeligt hilser mig velkommen og fortæller mig om den jeg er. Det er hvalens opgave at give historien videre og lade den blive kendt for alle, som bor her på jorden. Det er jordens record keeper. Det var for dig, som interesserer sig for jordens åndelighed og den måde vi arbejder sammen med dyrene og planterne på.

Jeg vil nu fortælle lidt om hvad der skete den dag og hvilken betydning det havde og har haft siden den dag. Jeg vågner hver morgen og giver mig selv lov til at skrive det ned, som jeg har brug for at høre. Hvis jeg har brug for at høre om min egen glæde, fordi jeg ikke føler mig glad, så skriver jeg om hvorfor jeg er glad og hvad jeg er glad for lige nu. For eksempel er jeg glad for, at jeg har givet mig selv tilladelse til at nedskrive det som jeg har brug for. For når jeg gør det, så opstår min glæde og jeg finder, at den varer ved hele dagen, fordi jeg kan huske det tydeligt og jeg glædede mig over at gøre det for mig. Der er ingen andre, der kan gøre det for mig. Jeg er den eneste med den eksakte viden, der skal til for at sige det på den rette måde, så jeg kan mærke, at jeg er elsket. Andre kan også sige noget, så jeg føler mig elsket, men i dette øjeblik er det mig, der ved, at jeg har brug for det.

Til at markere overgangen til den nye væren og stedfæste den med noget jeg kan huske, så har jeg valgt at udføre et lille ritual.

Jeg lader venstre arm kramme højre arm, som krammer tilbage. Jeg lader venstre ven kramme højre ben, som krammer tilbage. Og jeg siger højt for mig selv “alt hvad jeg gør eller er, er fremover i bevidst samarbejde med mit indre og alt hvad jeg sender ud vil være i bevidst samarbejde med mit indre”.

Jeg har brugt det i løbet af dagen, hvor jeg har hængt vasketøj op. Der var engang, hvor jeg havde svært ved det, fordi jeg havde lært, at det bare er noget arbejde, der skal overstås. Jeg havde egentlig ikke tygget på om jeg kunne lide arbejdet eller om jeg kunne udføre det på en måde, så jeg elsker at gøre det. Men det kan jeg nu takket være, at jeg fortæller mig selv hvad jeg har brug for at høre og når jeg gør det, bliver alt klart for mig og hvad jeg vil gøre netop nu. Tak fordi du lyttede og jeg glæder mig til, at nogle af ideerne måske kan få nytte i dit liv.

Kh Jon

Oprydning – part 2/14 – At tale fra hele mig

20150729_160640

Hold op, så fik jeg sat mig ned og skriver nu den næste del af oprydningen. Det er spændende og jeg glæder mig til, at alle delene falder på plads. Jeg er blevet klar over i løbet af denne dag, at jeg undlader at gøre ting, som jeg egentlig føler stærkt for. Jeg oplever, at jeg taler hurtigt nogle gange uden egentlig at repræsentere hele mig i det jeg siger og er, når jeg siger det. Når det sker, så er svaret fra andre også halvt og minder mig om det, som jeg ikke fik taget med ind i min egen tale. Når jeg taler helt fra hele mig, er der ikke mere at sige bagefter. Jeg føler mig helt tømt og glad for at have udtrykt alt det jeg rummede. Og så er der plads til nyt i næste øjeblik og jeg er vild med nyt. Noget nyt jeg kan opdage mig selv i.

Jeg lavede en aftale med mig selv denne dag om, at jeg vil bruge en lille indledning i min måde at tale på, så jeg minder mig selv om at mærke godt efter hvad mit indre fortæller mig lige nu i det øjeblik, jeg er i. Jeg er også interesseret i at få alt med fra mit indre i mine ord og den betydning jeg lægger i dem med mimik og gestikulation, i det hele taget kropssprog. Derfor har jeg nu aftalt med mig selv, at jeg vil indlede enhver samtale med “mit indre fortæller mig…”. På den måde gør jeg mig opmærksom på, at mit indre er der og har noget at byde på. Og det elsker jeg 😉

Jeg har nu prøvet det et vist antal gange og jeg kan lide den helhedsfornemmelse og den tilfredshed, der ligger i at være i ét med dette øjeblik. Det er en god ide at øve sig lidt med dem du kender og du behøver ikke at sige det til de andre. Prøv blot med nogle småting. Prøv at få det hele med. Jeg oplever, at det giver den fedeste fornemmelse indeni af at være mere hel.

Kh Jon

Oprydning – part 1/14 – Skift af mønstre

Hej!

Jeg har besluttet mig for at rydde op indeni og det vil jeg fortælle om på en sådan måde, at det også kan lade sig gøre for dig at følge tankerne i det jeg har gjort. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg rydder ikke op, fordi jeg har det dårligt eller at jeg ikke kan holde mig selv ud. Tværtimod, jeg elsker mig selv og jeg ønsker at rydde op, fordi der er foregået meget i den sidste tid og jeg vil gerne “rydde bordet” for at gøre plads til nye ting og sager, der dukker op.

20150729_151640

Jeg vil derfor starte med at sige, at jeg elsker mig selv. Nogen vil måske tænke, hold da op, hvor er han selvcentreret! Og det har de jo egentlig ret i. Det er nødvendigt for mig at være, for at jeg har en interesse i at rydde og være den “bedste” udgave af Jon jeg kan være. Så jeg må være selvcentreret i de øjeblikke, hvor jeg koncentrerer mig om at være den, der rydder op. HVis jeg har for mange ting at tænke på eller går og funderer på, så er jeg alligevel ikke tilstede og derfor heller ikke tilgængelig for andre. Så jeg respekterer min interesse i mig og lader mig sætte tid af til at være sammen med mig for at rydde op i mig. 😉

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil tage fat i de mønstre, som præger min hverdag først og det vil jeg gøre med den største ærlighed overfor mig selv. For ellers kommer jeg ikke langt med min oprydning og jeg vil ikke bruge mere tid på den end højest nødvendigt. Jeg har bidt mærke i, at jeg bruger en del tid foran fjernsynsskærmen. Jeg elsker at se tegnefilm og animationsfilm. Der er altid noget at hente i dem, for de er så symbolske i deres fortælling. Men det er ikke det at sidde og se noget spændende i fjernsynet, men mere det, at jeg af og til mærker et behov dukke op i form af en slags rastløshed. Det er som om, at programmet ikke udfylder det behov jeg i virkeligheden har på det tidspunkt. Og jeg bliver egentlig mere og mere rastløs, jo længere jeg sidder der.

Jeg har derfor sat mig ned med en notesbog foran mig for at prøve at nedskrive det, som kommer frem, når jeg fokuserer på dette behov og rastløsheden. Og her er hvad som kom frem:

Når jeg sidder foran fjernsynet, minder det mig om fortiden, hvor jeg brugte lang tid på at være ingenting. Et hul i jorden eller en prik på væggen. Det gjorde mig egentlig trist og det ønsker jeg ikke længere at være. Jeg ønsker at være den jeg er dybest set. Jeg ønsker at være levende og vise mig selv, at jeg er levende. Så jeg vil stoppe med at se tv på denne måde og erstatte det med en måde at være på. Det har tit noget med at være træt eller at føle, at jeg har arbejdet hårdt og har brug for hvile. Jeg vil fremover spørge mig selv om jeg har brug for hvile/sove eller om jeg har brug for at være i kontakt med mig selv eller en del af mig. Det vil give mig muligheden for at være den jeg er dybest set eller give mig mulighed for at hvile mig, hvis jeg er træt.

Efter at jeg havde skrevet i notesbogen på denne måde kunne jeg godt se, at det ville have en stor værdi for mig at gøre det. Men for mig er det ikke nok blot at gå i gang med det. Det er også vigtigt at fejre starten på noget nyt og ære det, der var. For på den måde ærer jeg også den person jeg var og det var jeg, fordi jeg havde brug for det. Og samtidigt husker jeg min aftale med mig selv bedre. Jeg har derfor fundet på et lille ritual, som jeg vil bruge denne gang til at signalere overfor mig selv, at nu har skiftet fundet sted. Mit ritual denne gang er som følger:

Ritual. Jeg starter med at forestille mig alle de gange jeg har siddet foran fjernsynet og haft denne rastløshedsfølelse eller en følelse af, at jeg måske skulle lave noget andet. Dem former jeg alle sammen til en lysende stjerne, der svæver over min venstre håndflade. Den er flot. Jeg kan godt lide den. Så lader jeg en anden person eller mig selv blæse stjernen væk, så den falder sammen og forsvinder. Dernæst lader jeg nu den anden person eller mig selv skabe et nyt symbol, der svæver over min højre håndflade, der er et symbol på den nye måde jeg vil gøre tingene på fremover. I mit tilfælde her blev det til en vidunderlig levende drage, der skinner som sølv. Jeg lader nu symbolet/dragen blive en del af mig ved at kalde den ind i mit hjerte. Der vil jeg have den og trække den frem, når der er brug for det. Den kan også komme på besøg i mine tanker eller drømme, hvis der er brug for det mønster i min dagligdag.

Den anden person vil være en person, du har tillid til og som gerne vil hjælpe dig. Jeg havde det så godt efter, at jeg havde lavet det lille ritual, at jeg sad bare og smilede ved tanken. Der var en enkelt gang i løbet af dagen, hvor jeg kunne mærke, at jeg nærmede mig den gamle situation, men min nye bevidsthed vidste mig klart hvad jeg skulle gøre og jeg havde det godt med det. For det var en måde at gøre det på, som jeg havde besluttet mig for og havde hjertet med i. Tak for at have læst med mig i dette øjeblik.

Kh Jon

Mine aktiviteter de næste fjorten dage

I de næste fjorten dage vil jeg fokuseret kigge på de dele af min væren, som jeg finder upassende for hvordan jeg gerne vil være. Jeg har tænkt mig at starte morgenen med at finde ud af hvem jeg vil være i løbet af dagen og hvad det betyder for mig. Når jeg opdager et mønster i min væren, som føles upassende, vil jeg dykke ned i det, opdage hvad det handler om og give mig til at erstatte det med et passende mønster, der giver mig det jeg gerne vil.

Jeg vil skrive om det herpå sitet løbende og jeg håber, at du vil findet det spændende og underholdende. Tak fordi du læste med.

Kh Jon

Lær at rydde scenen!

Med dette værktøj sætter jeg fokus på at være den, der tømmer sit sind for alt det, som ikke forekommer vigtigt lige nu. Der vil være mange stunder i dit liv, hvor du finder dit selv fyldt op med tanker om alt muligt mellem himmel og jord. I disse stunder kan det være svært at få samlet sig selv til at være her, her og nu. For at træde et skridt længere ind i din rejse kan det hjælpe at bruge denne lille øvelse som en dørstopper, noget som får dig til at se og mærke dette øjeblik som en åbning til noget nyt. Når du har denne fornemmelse, er du klar til at bruge dette øjeblik til det, som du har brug for. Lad mig fortælle dig hvordan du gør det. Det er ganske nemt.

Trin Gøren
1 Forstil dig at du er på en scene og at scenen er fyldt med de billeder, ønsker, tanker, drømme og andet, som findes i dit sind.
2 Lad nu scenen rydde i det tempo du ønsker det og vent til den er ryddet, som du ønsker det.
3 Træk nu vejret dybt ind, så du mærker, at både din mave og dit bryst fyldes godt op og lad nu luften sive ud helt frit. Gentag et par gange, hvis du har brug for det.

Nu er du klar og du vil mærke den rolige energi, som dine åndedrag har tiltrukket. Tak nu dig selv for at øve dette og mærk hvordan det har betydning for din væren lige nu.

Kh Jon

Hvor meget energi har jeg brug for?

Denne øvelse er for personer, der ønsker at få et indblik i hvilke niveauer de allerede har hentet energi til (færdigheder) og nye niveauer, som det er muligt at hente energi til (potentialer). Øvelsen kaldes for Mester-lærlingens indikatorer på energiniveau.

Lad dig se personen, som du vil måle på, for dit indre blik. Det kan være dig selv eller andre. Stil hver enkelt sætning som et spørgsmål og afvent om personen for dit indre blik nikker, nejer eller ryster på hovedet. Nikkes der er personen godt igang med at tilegne sig denne energi. Rystes der på hovedet er der tale om et potentiale. Nejes eller bukkes der har personen mestret denne energi. Niveauerne er ikke direkte underordnet hinanden. De hænger sammen også på tværs. Der er 20 spørgsmål.

Brug øvelsen med omhu, så den kan støtte din udvikling. Niveauerne er:

Nr. Spørgsmål
1 Er personen (set gennem øjnene) glad og levende hele vejen ind til det inderste?
2 Har personen en helt rask krop uden skavanker (skadede eller misfungerende områder), hvor energien flyder frit igennem?
3 Er der god kontakt til denne persons indre sjæl?
4 Er personen rask/hel nok til at se dybt ind i andre personer?
5 Er personen så sikker på sig selv, at vedkommende tør række ud energetisk til en anden person og give af sin egen energi til denne anden person?
6 Tør personen stille sig frem til skue for andre mennesker og sige sin mening frit til alle andre?
7 Er personen kendt for at være vittig, humoristisk og kærlig?
8 Kendes personen på sin kærlige måde at være på?
9 Er personen en lærer af sit yderste og i sit inderste en mester på én og samme tid?
10 Er personen en mester udadtil i sit virke og i sin udstråling?
11 Er personen en mester for alle i sin omgangskreds og finder mesteren sin plads her på jorden?
12 Giver denne person frit al sin viden til omgivelserne og finder råd og praksis til dem, som ønsker at forny sig?
13 Er personen kendt på verdensbasis og anses for at være den man går til med særlige problemer?
14 Er personen holdt op med at være mester og tilegner sig blot en gang på jorden, hvor han/hun strør guldkornene ud til andre med rundhåndede bevægelser?
15 Er personen færdig med sin vandring på jorden og stiller sig til rådighed for universet/gud i al evighed?
16 Kender universet/gud og personen hinanden og er ét?
17 Finder personen fred med alt og alle omkring sig?
18 Er alt hvad personen gør betonet af langvarige løsninger?
19 Finder universet/gud sit virke igennem denne person blot ved, at han/hun er her?
20 Er personen universet/gud i sit inderste og yderste?

Jeg håber, at denne øvelse har givet dig mulighed for at finde det du havde brug for at se og mærke. Tak.

Kh Jon