Jeg er den jeg er. Det er sagt mange gange i historien og det er sandt for mange. Men hvad betyder det egentlig? Hvordan kan man oversætte denne poetiske sætning, der på en måde ikke siger noget og alligevel siger alt. Jeg vil forsøge i dette indlæg at give dig en god grund til at elske dig selv, nemlig, fordi du er den du er.

Jeg står selv på kanten til at beslutte hvilken vej jeg vil gå. I samme nu jeg oplever mig selv sige dette, ved jeg også godt, at beslutningen er taget og hvilken vej jeg vil gå. Jeg vil selvfølgelig vælge den vej, som jeg føler mest for, er rigtig for mig. Jeg vil også gerne sige, at livet, som jeg kender det, er fantastisk, og jeg kan ikke sige, at alt liv er kendt for mig. Men det liv jeg kender, elsker jeg i dets essens. Det er en vej brolagt med opdagelser om livet og en vej med store oplevelser med dem, jeg finder omkring mig. Jeg kan ikke altid sige, at alle oplevelser er fyrstelige, for der er oplevelser jeg må gå igennem for at lære mig selv at kende og det er ikke alt, som jeg har haft let ved at forstå og elske. At elske noget er et valg for mig. Der er en grundessens i mig, som elsker alt og alle og som gerne vil dele alt med hele verden. Og derudover er der mit lidt mere forsigtige jeg, der deler i dette øjeblik med dem omkring mig. Sådan er jeg. Jeg deler mit selv med dem jeg elsker. Jeg gør alt dette for at lære mig selv at kende i denne verden, og sålænge, at jeg bliver ved med at kigge, oplever jeg, at jeg lærer om mig selv. Jeg giver ikke verden bestemte svar på den jeg er, dvs gentager svarene. Jeg skaber svaret, i det øjeblik jeg oplever spørgsmålet, ud fra den virkelighed jeg er i på det tidspunkt.

Jeg ved godt, at mange mennesker bliver ved med at fortælle sig selv, at de er på en bestemt måde, og så bliver det en vane. Og vaner kan uautensificere personen/mennesket, så vi ikke længere føler os levende. Det er vi sådan set heller ikke, for vi bliver som robotter, ved med at give samme svar, men indeni kan vi godt mærke, at det ikke er sandt. Når vi først opdager det, er det som regel fordi, at vi længe har gået med en dybfølt hadfølelse til os selv, skuffelse over livet eller en depression, der er med til at fortælle os selv, at nu er det på tide at komme videre. Nu er det nok! Og kan jeg bryde mine egne vanens lænker?

I dag vil jeg fortælle om hvad det vil sige i mine øjne at være den jeg er. Først og fremmest er det jeg er noget, som skifter fra øjeblik til øjeblik. Mit faste holdepunkt er min krop, som i denne verden er min radarantenne, der fortæller mig alt hvad jeg har brug for at vide om livet på jorden. Det er en fast del af mig og som barn af jorden er kroppen og muligheden for liv, det, som er blevet givet til mig. Jeg er altså ikke længere det jeg var, inden jeg trådte ind på jord-planet. Men jeg har en essens med mig fra andre liv, andre steder og andre værener, som bringer sig frem og deltager i livet her. Og derfor oplever jeg, at livet er en stor rivende flod, der flyder igennem et prægtigt landskab og som tager det med sig ud til havet, som gives til floden langs dens bredder. Jeg oplever, at floden af og til breder sig ud over marker og enge i takt med forskellige vejrlig og at intet kan stoppe floden, når blot floden er velforbundet med sine kilder. Fra kilderne flyder en evig strøm af vand, mineraler og andet godt ind i floden, som nærer den og nærer alt det liv, som lever i nærheden af floden. Som sådan er jeg en flod.

Men jeg er også menneske i andre henseender. Jeg er menneske på den måde, at jeg finder andre mennesker interessante og elskelige. Jeg finder andre mennesker rige på humor, følelser og oplevelser, der alle er med til at farve mit eget liv. Og på den måde ser jeg kredsløb mellem mennesker, der udveksler energi og kærlighed med hinanden. Et stort avanceret kredsløb vi kunne kalde for bevidsthed, en fælles bevidsthed. Deri ser jeg noget interesssant. Jeg vil gerne dele mig med denne bevidsthed. Jeg vil gerne give til denne bevidsthed, for nogle af de største oplevelser jeg har haft, er ikke marathon, bjergbestigning eller en dyb rejse ind selvet, men en given og tagen mellem mennesker, hvor grænserne mellem mennesker udviskes og intet er forkert. Intet kan være forkert, for menneskene er ét med hinanden. De er urokkeligt forankret i denne situation og har nedlagt alle barrierer og hæmninger, og giver sig selv hen til dette øjeblik. Der finder jeg noget af det mest interessante, som jeg føler, at jeg gerne vil være med til at fremme og være en del af.

Jeg vil gerne sige til dig, at min væren her er, som den er, og jeg vil slutte af med at fortælle, at enhver flod leder ud i et hav, i sidste ende ud i havet, det store hav, hvor alt er forbundet. Det er en rejse jeg elsker og jeg håber, at mine ord og energi i dag kan have inspireret dig til at søge hvem du er og hvad du er på din rejse.

Tak for nu. Jeg elsker dig og dette øjeblik helt enormt og vil gerne sige tak for at dele denne oplevelse med dig.

Kh Jon