Nu er det tidspunkt kommet, hvor øjeblikket nærmer sig til at mærke godt efter, hvad jeg oplever, er min dybeste vilje. Jeg vil fordybe mig i alt, hvad jeg gør og jeg vil mærke godt efter om det, som sker, passer med det, jeg ønsker, skal ske. Jeg er den, som elsker mig og alt hvad jeg gør, har en betydning for mig.

Sådan kunne jeg starte hver morgen efter, at jeg er vågnet og er stået ud af sengen. Det passer godt til mig, for jeg mærker virkelig, at jeg elsker det, jeg er. Det betyder ikke, at jeg kun elsker mig, men det betyder, at jeg er super vigtig for mig. Sådan har det ikke altid været. Jeg har ikke altid kunne udtrykke så stor en kærlighed til mig. Men jeg gør det nu og jeg bliver ved med det, sålænge jeg kan mærke, at det er bedst for mig.

Jeg er også den, der mærker godt efter, hvad der betyder noget for mig, udover mig selv og min krop, og her må jeg sige, at jeg elsker verdenen. Jeg tiltror verdenen meget. Jeg har tillid til, at andre mennesker finder deres rette vej i livet og at de kommer til mig, hvis de ønsker at spørge MIG om noget. Jeg har også stor tillid til, at når jeg føler et behov for at dele mig med andre, så er det rigtigt og jeg finder så en måde at gøre dette på. Jeg kan også føle, at jeg vil gøre noget for andre og det giver jeg mig til, hvis det føles som det rette nu. Det er sjældent IKKE det rette øjeblik. Og jeg elsker at være den, der lytter til mig, for jeg bliver ved med at overraske mig lidt og jeg vil mægtig gerne være min allerbedste ven, allertættest, med det, som jeg kender som mig. Det er faktisk lidt guddommeligt. Ikke som guddommeligt at bestemme over jorden og dens mennesker, men at være i en kontakt, hvor alt er muligt og sageligheden flyder i øjeblikket.

Sagelighed, tror jeg, er et misforstået begreb, for jeg oplever ikke sageligheden som et sted med paradis, hvor jeg intet skal lave eller får foræret alt. Nej, jeg oplever en indre glæde, der er mere konstant end jeg nogensinde har prøvet. En glæde over at være mig, at kende og være tæt på mig og at kunne finde mig i alle øjeblikke. Der er noget fantastisk over det og en dyb følelse af endelig at være meget tættere på hjem end jeg regner med. Men det, jeg vil fortælle dig om, kommer nu. Jeg oplever at være så tæt på at se mig selv, som jeg virkelig er. Jeg ønsker det så dybt og jeg mærker en tæthed og en lidenskab i det, som er balanceret, rolig og uendelig tålmodig.

Jeg kunne sige, at jeg var på vej ud på dybt vand og så ville du måske tro, at jeg er på vej ud i problemer. Men nej, det kan jeg efter længere tids følen efter og fornuft mærke, at det er jeg ikke. Jeg er på vej ind i det, jeg altid har været og er, og nu – i dette liv – er jeg endelig ved at erkende den hjemkomst og mærke den i mine sanser. Og jeg glæder mig sådan.

Jeg vil fortælle lidt om hvor jeg er. Jeg er den, der opdager mig selv igennem mine omgivelser og min kontakt med sanserne. Sanserne er helt ude og i kontakt med virkeligheden, og det er der, jeg vil være. Jeg er den, der leger med sanserne og giver mig selv lov til at mærke de sindrige forandringer og påvirkninger, som mine sanser modtager. Jeg oplever mit selv former den sansende oplevelse og giver sig til at fortælle mig, hvor jeg har brug for at gå hen og hvad jeg vil sige. Jeg er den, der for mine indre ører hører store sandheder og giver mig til at mærke, hvad Jon har brug for at være og gøre. Jeg er den, der mærker og skaber et liv i fuld overensstemmelse med hvad jeg er. Jeg er langt om længe den, som vågner helt op og ser verdenen som den er, hel og klar til en ny tid med helhed og mere velvære. En tid med fred og ro, og den ligevægt, der forstås og mærkes af alle mennesker, så jorden kan vågne op med os og vandre med ind i det ny univers, som vågner. Alt omkring os vågner af søvnen, både vintersøvnen, men også af den dvale, som er blevet en del af os. Indtil vi kan give os selv lov til at vågne op, slå øjnene op og misse lidt mod den fantastiske gyldne sol, der varmer og stråler i vores hverdag og i vores liv.

Øvelse. Lad alt ånde fred et øjeblik og spørg dig selv om du er villig til at være helt fredfyldt nu? Mærk godt efter om alle dele af din krop er enige i svaret og mærk hvad svaret er. Hvis du er villig, er du formentlig allerede fredfyldt. Hvis en del af dig siger nej til at tage imod fred nu, så acceptér det fuldstændigt som sandheden om hvordan du har det og giv dig til at elske denne del af dig. Du behøver ikke at gøre mere end dette. Det er rigeligt. 😉

DU er læremesteren for hele din jordiske eksistens og din krop er fyldt med signaler fra dit liv om hvad du har brug for. Tag dig godt af signalerne, brug dem til noget, der gavner hvem og hvad du er og vid, at din krop elsker den du er.

Tak for dette øjeblik. Jeg håber. at du har fået noget med hjem til dig.

Kh Jon