Lær at rydde scenen!

Med dette værktøj sætter jeg fokus på at være den, der tømmer sit sind for alt det, som ikke forekommer vigtigt lige nu. Der vil være mange stunder i dit liv, hvor du finder dit selv fyldt op med tanker om alt muligt mellem himmel og jord. I disse stunder kan det være svært at få samlet sig selv til at være her, her og nu. For at træde et skridt længere ind i din rejse kan det hjælpe at bruge denne lille øvelse som en dørstopper, noget som får dig til at se og mærke dette øjeblik som en åbning til noget nyt. Når du har denne fornemmelse, er du klar til at bruge dette øjeblik til det, som du har brug for. Lad mig fortælle dig hvordan du gør det. Det er ganske nemt.

Trin Gøren
1 Forstil dig at du er på en scene og at scenen er fyldt med de billeder, ønsker, tanker, drømme og andet, som findes i dit sind.
2 Lad nu scenen rydde i det tempo du ønsker det og vent til den er ryddet, som du ønsker det.
3 Træk nu vejret dybt ind, så du mærker, at både din mave og dit bryst fyldes godt op og lad nu luften sive ud helt frit. Gentag et par gange, hvis du har brug for det.

Nu er du klar og du vil mærke den rolige energi, som dine åndedrag har tiltrukket. Tak nu dig selv for at øve dette og mærk hvordan det har betydning for din væren lige nu.

Kh Jon

Hvor meget energi har jeg brug for?

Denne øvelse er for personer, der ønsker at få et indblik i hvilke niveauer de allerede har hentet energi til (færdigheder) og nye niveauer, som det er muligt at hente energi til (potentialer). Øvelsen kaldes for Mester-lærlingens indikatorer på energiniveau.

Lad dig se personen, som du vil måle på, for dit indre blik. Det kan være dig selv eller andre. Stil hver enkelt sætning som et spørgsmål og afvent om personen for dit indre blik nikker, nejer eller ryster på hovedet. Nikkes der er personen godt igang med at tilegne sig denne energi. Rystes der på hovedet er der tale om et potentiale. Nejes eller bukkes der har personen mestret denne energi. Niveauerne er ikke direkte underordnet hinanden. De hænger sammen også på tværs. Der er 20 spørgsmål.

Brug øvelsen med omhu, så den kan støtte din udvikling. Niveauerne er:

Nr. Spørgsmål
1 Er personen (set gennem øjnene) glad og levende hele vejen ind til det inderste?
2 Har personen en helt rask krop uden skavanker (skadede eller misfungerende områder), hvor energien flyder frit igennem?
3 Er der god kontakt til denne persons indre sjæl?
4 Er personen rask/hel nok til at se dybt ind i andre personer?
5 Er personen så sikker på sig selv, at vedkommende tør række ud energetisk til en anden person og give af sin egen energi til denne anden person?
6 Tør personen stille sig frem til skue for andre mennesker og sige sin mening frit til alle andre?
7 Er personen kendt for at være vittig, humoristisk og kærlig?
8 Kendes personen på sin kærlige måde at være på?
9 Er personen en lærer af sit yderste og i sit inderste en mester på én og samme tid?
10 Er personen en mester udadtil i sit virke og i sin udstråling?
11 Er personen en mester for alle i sin omgangskreds og finder mesteren sin plads her på jorden?
12 Giver denne person frit al sin viden til omgivelserne og finder råd og praksis til dem, som ønsker at forny sig?
13 Er personen kendt på verdensbasis og anses for at være den man går til med særlige problemer?
14 Er personen holdt op med at være mester og tilegner sig blot en gang på jorden, hvor han/hun strør guldkornene ud til andre med rundhåndede bevægelser?
15 Er personen færdig med sin vandring på jorden og stiller sig til rådighed for universet/gud i al evighed?
16 Kender universet/gud og personen hinanden og er ét?
17 Finder personen fred med alt og alle omkring sig?
18 Er alt hvad personen gør betonet af langvarige løsninger?
19 Finder universet/gud sit virke igennem denne person blot ved, at han/hun er her?
20 Er personen universet/gud i sit inderste og yderste?

Jeg håber, at denne øvelse har givet dig mulighed for at finde det du havde brug for at se og mærke. Tak.

Kh Jon