Kære dig, der kommer med fred. Vær hilset og vær velkommen! I min søgen er fred er jeg kommet på sporet af det, som er. Det ER freden. Der er intet så fredfyldt, som det, som blot er. Det kender jeg godt, en fuldstændig accept af at være den man er, når man er det. I et øjeblik skifter mit sind fra at være ét med øjeblikket til at være adskilt fra dette øjeblik. Jeg accepterer ikke alt det, som sker. Og der mærker jeg en iboende uro tage over og min krop begynder at reagere på denne uro. Ok, jeg er ude af dette øjeblik og jeg er inde. Det er en vekselvirkning, som er umiddelbar og svær at forstå. Hvorfor kan jeg ikke bare være ét med det, som er? Hvorfor skal jeg stille spørgsmålstegn ved alt det, som sker og hvordan det sker samt hvorfor det sker?

Læs resten →