Kære mig, kære dig, kære hele verden!

Hvor er det dejligt at se dig igen! At mærke dig indeni og udenpå. Hvor er det dejligt at mærke, at du lever med de dybe forandringer og skår, som du har med dig fra din fortid. Mennesket er skåret, fordi vi lever i en dybt fysisk verden, hvor alt kan lade sig gøre og selv tommelfingeren går ikke ram forbi.

Jeg glæder mig over at høre fra dig, at mærke, at du kommer til live igennem dine ord, handlinger og væren. Jeg glæder mig over at høre dine ord til dine omgivelser og se hvordan dine omgivelser modtager det du har på hjertet. Det er igennem disse ord og handlinger, at du kommer til at møde dig selv og omverdenen møder det de ser, hører, føler og fornemmer kommer fra dig. Vær ikke bekymret, for alt hvad som kommer fra dig, har været på vej længe og kommer nu ud i en ny tid i en ny form, der passer til denne tid. Vær derfor også glad for alt det du har været igennem i denne tid og tiderne før, som har bragt dig så langt. Intet af det du gør er forkert og alt bringer dig tættere på den indre virkelighed du bærer på.

Der er intet så virkeligt, som den virkelighed vi bærer på.

Jeg vil gerne bruge denne lejlighed til at fortælle dig mere om dig selv. At virkelig vise dig, at du er helt speciel og at denne specielhed kommer frem, når du tror på det. For det er i dette øjeblik, at du gør plads til det. Så gør plads og lad din helt specielle virkelighed komme frem til denne helt specielle lejlighed, som jeg vil tale om nu.

Jeg vil først sætte ord på noget, jeg længe har båret på, men som ikke er kommet ud endnu og er blevet hørt. Du er en søn/datter. En søn/datter af specielle forældre med et helt specielt resultat. Der er ingen, der er som dig og denne specielhed kan føles i dit nærvær, når blot du lader dit helt specielle rum komme frem. Der er ingen, der kan frembringe det samme rum og alligevel kan andre lave noget lignende, som er deres specielhed. Jeg husker engang hvor dit sind havde lukket helt op og ud kom ordene, “Jeg er evigheden, jeg er herren”. Det var en helt speciel begivenhed med et helt specielt publikum og i al denne specielhed fandt dette specielle budskab sted. Jeg er den, der bærer dette budskab og jeg er også den, der ikke bærer det. Det kan lyde forvirrende, men hvis du følger mig lidt længere ned i denne besked, vil du måske forstå hvad jeg mener.

Jeg er speciel og jeg er ikke-speciel. Jeg har situationer, hvori jeg mærker min egen specielhed og situationer, hvor jeg føler mig som alle andre. Jeg må være en del af gruppen for at kunne kommunikere med den, for at forstå den, for at mærke den, for at føle den. Og jeg må være udenfor for gruppen for at kunne repræsentere noget nyt i gruppen, som andre måske kan lære af eller som gruppen har brug for. Det er sådan, at det fungerer for os mennesker og for alle andre dyregrupper her i livet. At én bringer noget med, som andre har brug for eller kan lære af. Dermed opstår jeg og vi i gruppen som det JEG kan/er og det som VI kan/er. Det er i denne dualitet, at jeg findes. Ellers var der ikke brug for jeg-ordet. Det er i modsætning til vi-ordet. Alligevel henad vejen forekommer det, at modsætninger måske alligevel ikke helt er modsætninger, men supplementer til et héle, som drives af samarbejdet mellem jeg og vi, og som flytter os ind i helt nye jagtmarker engang i mellem. Jeg vil gerne sige til dig, at i min verden findes modsætningerne ikke rigtigt længere, fordi jeg har indset, at jeg repræsenterer begge sider i hver modsætning. Jeg kan finde dem begge i mine situationer, hvor jeg oplever, at mit jeg og mit vi kommer til udtryk. Der finder jeg svaret på hvem jeg er.

Jeg er det hele og jeg er ingenting. Jeg er alt og jeg er intet. Jeg er rød og jeg er blå, for alt i mig drejer sig som en galakse om et lysende centrum, eller som et planetsystem om en sol, der stråler ud i universet i hvert øjeblik. Der finder jeg en dyb virkelighed, der kommer til mig nu og nu. Altid og aldrig, for tiden findes ikke, eller gør den?. Tiden er blot gentagelser i nye cirkler, men det ser anderledes ud i den nye cirkel jeg er i. Jeg er derfor ét med alt og alligevel mig selv. Det er den virkelighed jeg finder i mig selv og jeg elsker den. For hvad skulle jeg ellers være? Jeg har altid været sådan. Jeg ER sådan. Paradoksalt nok har det taget mig tid at indse dette 😉

Jeg er derfor både den, der bærer denne besked og også nogle gange den, der ikke bærer den. For jeg glemmer af og til hvem jeg er, fordi jeg er optaget af noget andet, følelser, børn, andre mennesker. Og øjeblikket efter husker jeg igen, når jeg vender tilbage til mig. Gud, hvor er det dejligt at vende tilbage til mig. Jeg håber også, at du elsker at vende tilbage til dig selv. Det er en dejlig oplevelse. Jeg ønsker mig at være hjemme så meget som overhovedet muligt.

Jeg håber, at din læsning har haft en betydning for dig, som du kan tage med hjem og nære, og jeg ønsker dig en god tur i verdenen indtil, at vi møder hinanden igen. Tak for nu.

Kh Jon