Hold op, så fik jeg sat mig ned og skriver nu den næste del af oprydningen. Det er spændende og jeg glæder mig til, at alle delene falder på plads. Jeg er blevet klar over i løbet af denne dag, at jeg undlader at gøre ting, som jeg egentlig føler stærkt for. Jeg oplever, at jeg taler hurtigt nogle gange uden egentlig at repræsentere hele mig i det jeg siger og er, når jeg siger det. Når det sker, så er svaret fra andre også halvt og minder mig om det, som jeg ikke fik taget med ind i min egen tale. Når jeg taler helt fra hele mig, er der ikke mere at sige bagefter. Jeg føler mig helt tømt og glad for at have udtrykt alt det jeg rummede. Og så er der plads til nyt i næste øjeblik og jeg er vild med nyt. Noget nyt jeg kan opdage mig selv i.

Jeg lavede en aftale med mig selv denne dag om, at jeg vil bruge en lille indledning i min måde at tale på, så jeg minder mig selv om at mærke godt efter hvad mit indre fortæller mig lige nu i det øjeblik, jeg er i. Jeg er også interesseret i at få alt med fra mit indre i mine ord og den betydning jeg lægger i dem med mimik og gestikulation, i det hele taget kropssprog. Derfor har jeg nu aftalt med mig selv, at jeg vil indlede enhver samtale med “mit indre fortæller mig…”. På den måde gør jeg mig opmærksom på, at mit indre er der og har noget at byde på. Og det elsker jeg 😉

Jeg har nu prøvet det et vist antal gange og jeg kan lide den helhedsfornemmelse og den tilfredshed, der ligger i at være i ét med dette øjeblik. Det er en god ide at øve sig lidt med dem du kender og du behøver ikke at sige det til de andre. Prøv blot med nogle småting. Prøv at få det hele med. Jeg oplever, at det giver den fedeste fornemmelse indeni af at være mere hel.

Kh Jon