Jeg er den, jeg er og det har jeg altid været. Det er et udsagn, som er meget sandt for mig i øjeblikket. For med det kan jeg være den, jeg er lige nu og jeg behøver ikke at være nogen anden. En stor frihed for mig. Måske har du en lignende frihed til at være den du er. Og hvis du ikke oplever, at du har det, så har du i hvert fald muligheden for at opnå det, hvis du vil. Det er det, jeg vil skrive om i dag. Om du har lysten til at være den DU er lige nu uanset om dine omgivelser vil noget andet med dig.

Jeg vil først fortælle lidt om mig selv. Jeg er 43 år gammel og godt på vej til at finde mig selv, mit sandeste jeg. Det er en proces, hvor jeg bruger mine sanser for at finde frem. Nogen gange har jeg brug for at grave lidt og så gør jeg det. Jeg stiller mig selv spørgsmål og giver mig til at svare så ærligt og dybt indefra, som jeg kan. Og det kan jeg efterhånden rigtigt godt. Jeg oplever, at når jeg giver mine inderste svar, så føler jeg mig helt hjemme i mit selv. Jeg er fuldkommen tilstede og villig til at være det. Jeg gemmer mig ikke og jeg har ikke brug for at være en anden, blot mig. Og det er rigeligt, for jeg opdager i disse sande øjeblikke, at jeg rummer mere end jeg troede eller regnede med. Det er fantastisk. Sådan er det hver gang, jeg giver mig til at være fuldstændig tro overfor det jeg oplever indeni. Jeg er der og nu.

Jeg oplever mig selv som speciel på en yderst kærlig måde. Jeg ved noget om hvor jeg har været henne og hvem jeg har været i de situationer og det hjælper mig i fornemmelsen af hvad jeg er for én. Jeg er nemlig en lille engel, der går rundt i menneskekrop og føler en liflig strøm af glæde og voksende anerkendelse af hvad jeg er og hvordan jeg er det. Jeg oplever mig selv i mange situationer hver dag, hvor jeg glædes over hvordan jeg besvarer mine kolleger og hvordan jeg passer ind i hverdagen med elever. Der er timer, hvor jeg møder stor anerkendelse og timer, hvor jeg finder mig selv alene med min anerkendelse. Det kan være svært, for jeg ved, at jeg gør det godt og jeg vil så gerne dele den gode oplevelse. Det er ikke sådan, at jeg føler, at jeg skal være en engel, men mere at jeg gerne vil være Jon og når jeg er det helt igennem, så kommer der en engleagtig glæde igennem mig og jeg mærker hvordan jeg elsker at være mig. Sådan har jeg ikke haft det for 20 år siden. Men det er min realitet nu og jeg glæder mig over det. Det er som om, at jeg virkelige kommer hjem til at være den jeg dybest set er og det er uendelig godt at være der.

Jeg vil gerne sige til dig, der læser dette her, at ind imellem, så spørger jeg mig selv om det virkelig kan være sandt. Kan det virkelig være rigtigt, at jeg kan have det så godt? Ja, det kan det og jeg er så glad for at kunne være den, der siger det. Jeg har også arbejdet længe med det, men det er ved at lykkedes nu, at være helt i kontakt med mit selv. mit inderste. Jeg vil spørge dig om du føler dig godt hjemme i det du er og det du laver?…Jeg stiller spørgsmålet til dig, for jeg oplever ikke, at andre har stillet det spørgsmål til mig. Jeg er her ikke for at være bedrevidende. Jeg kan bare fortælle, at det er absolut muligt at forvandle utilfredshed til tilfredshed. Jeg ved, at det er muligt, for jeg har selv gjort det. Jeg opdagede, at jeg bar rundt på mange andres meninger om mig og hvad jeg burde gøre og ikke burde gøre samt mine egne fejlagtige opfattelser af hvad andre mente om mig i en stor pærevælling. Det føles jo normalt i starten, fordi sådan har det altid føltes igennem hele barndommen og ungdommen, så hvorfor egentlig gøre noget ved det? Jeg viste egentlig ikke hvordan det ellers kunne føles, blot at andre følte sig mere trygge og viste mere selvværd. Men jeg begyndte at lægge mærke til de små forskelle i følelseslivet hos andre og hos mig, og kunne se, at jeg egentlig ikke nød en situation, men måske blot var der. Nogen gange, når jeg grinede sammen med kammerater og følte kammeratskabet, så var der en fællesfølelse og et samvær, som jeg begyndte at savne i andre situationer. Ved at være observerende om mig selv og lægge mærke til hvordan jeg havde det alene og sammen med andre, gik det op for mig, at jeg havde misset noget.

Har du misset noget? Er du glad og tilfreds med alt? Det behøver man ikke at være, er min erfaring, men det er vigtigt at være nærværende med dig selv og kroppen og mærke godt efter. Kan du også tage stilling til om du har det godt og gøre noget ved det?, så er du kommet langt i min optik. Min pointe i dag er at mærke godt efter hvordan du har det og spørge dig selv jævnligt om du føler dig helt hjemme. Hvis du ikke føler dig helt hjemme, så vær helt ærlig overfor dig selv om alt det, som foregår i dig lige nu, så vil du finde vejen hjem. Det er friheden til at være dig.

Kh Jon